søndag den 18. september 2011

Græsenke igen

Der har været lidt stille hen over weekenden, men det er simpelthen fordi jeg har været sammen med kæresten... Han fik i mandags arbejde, og er derfor midlertidigt flyttet hjem til sine forældre, så han slipper for den lange transport frem og tilbage (2 timer på landevejene)... Vi er altså blevet weekenderkærester efter at have boet sammen i 2½ år... Suk...!
Men han kom altså hjem torsdag eftermiddag, fordi han skulle stemme... Han havde knoklet som et lille bæst hele ugen, så han med god samvittighed kunne holde fri fredag, så han havde en forlænget weekend sammen med mig... Nåh, hvor er han bare kær...
Men nu er det så blevet søndag, og han er taget tilbage igen... Uh, savner ham allerede... Jeg vil bruge resten af dagen på 17 siders billedkunst der skal læses til i morgen, samt at smutte ned i containerskuret, hvor jeg måske er heldig at finde lidt flere dåsedimser, så jeg også kan få lavet en taske... Var ude at købe garn i onsdags... Kom ikke hjem med det jeg havde regnet med, men faldt over noget andet garn som bare var lige i øjet... Så håber jeg bare søs husker at tage en hæklepind med hjem fra mor... :)

Over and out...

2 kommentarer:

  1. Hej Simone :) Jeg klipper det skarpe af med en lille knivtang også filler jeg med en lille fil, så den ikke er skrap. Jeg skal nok få taget et billed af hanken og sætte på bloggen i den nærmeste fremtid. Kh Gitte

    SvarSlet
  2. Hej Gitte.

    Det ville være dejligt. :)
    Tusind tak fordi du er så hjælpsom.

    knus
    Simone

    SvarSlet