Jeg beklager tiden mellem hver blogindlæg, men jeg arbejder ofte kreativt om aftenen, og når klokken så slår ti, og jeg slukker fjernsynet, så er det på tide at gå til køjs, og derfor når jeg ikke at opdatere bloggen. Dette sker gerne mange dage i streg, så derfor det ugentlige billedspam (ca.).
Jeg dedikerede min weekend til cosplay, så jeg er nået temmelig langt. Jeg er her til formiddag faktisk blevet færdig med min hearthstone. Jeg er rigtig stolt, og synes det er megafedt at jeg har brugt neglelak (depend nr. 195) til symbolet.
Undervejs.
Det færdige resultat.
I billedkunst er vi i gang med at sample. Jeg hader det. Jeg får ondt i fingrene, og selvom jeg er en tålmodig sjæl, så slipper min tålmodighed altså op her og så synes jeg det er svært at få alle luftboblerne væk. Jeg har også formået at nulre for meget af, men sådan må det være.
I gang med at nulre af.
Ny elementer er i gang med at sætte sig.
Uden lak.
Med lak.
Forfra.
Der har også været tid til lidt ler. Her er det bare en lille skulptur (ca. 15 cm høj). Der er glasur på, derfor de svage pastelfarver. De er dog ikke brændt, og når det sker, så bliver de skrigende. Altså sådan rigtig rød, gul og blå (primærfarverne).
Jeg har været i gang med at flette et penalhus, hvilket jeg har nævnt før. I går aftes/nat fik jeg så syet færdig, og hold da op hvor er den blevet stor. Jeg mangler stadig lige at sy lynlås i og hæfte, men det ved jeg ikke lige hvornår bliver. Men bedøm selv mit resultat. 28x14x11,5 cm (lxbxh) blev målene på fletteriet.
Jeg troede at jeg var færdig med at flette, så jeg begyndte at sy tingene sammen. Men ak og ve, "skålene" var ikke særlig dybe, så jeg tjekkede lige opskriften igen, og sørme nok om jeg ikke lige skulle flette 2 ringe mere med 84 tern i hver!
Det kom så til at se sådan ud, og hold da op, hvor bliver den stor. Der kan jo ligge et normalt penalhus indeni!
Helt syet sammen, og kæmpestort!
Så har jeg igen været i gang med lakkerne, da mine negle stadig var gule. Der blev lagt en nudelak fra H&M (Summer Fresh) toppet med min China Glaze - Treasurechest.
Tror det var alt for denne gang.
kh
Simone
Super fin blog du har dig! :)
SvarSletFletter selv tasker og penalhuse, og laver andre kreative ting.
Hvis du har lyst så bliv endelig fast læser på min blog - er lige blevet på din :)
www.louiseshjoerne.blogspot.com