søndag den 22. maj 2016

Legekøkken

Goddag.

Vi fejrede nytåret ved et vennepars vennepar. De havde bl.a et legekøkken som Lily næsten ikke var til at rive væk fra. Vi forbarmede os og valgte at købe et magen til et par dage efter. 

I løbet af december havde hun fået bestik, gryder, tallerkener osv i adventsgaver. I starten brugte vi kastanjer til badlavning og undervejs fik jeg også hæklet lidt pasta.
Det var så meningen jeg ville hækle på lidt frugt og grønt hver dag, og så give hende en kæmpe kurv til hendes fødselsdag. Jeg kom dog bare aldrig rigtig i gang, men lidt blev det da til.

Et par dage før Lilys fødselsdag pakkede vi hendes telt med bolde ned i stuen. Ind kom legekøkkenet i stedet.







kh
Simone

Gavehøst 2.0

Goddag.

Vi har jo også fejret Lilys fødselsdag for familien. Det blev både lørdag og søndag, da vi ikke har plads til begge sider på en gang.
Begge dage fik hun hevet godt med gaver ind. Dukkevognen er virkelig et hit.

Hun fik også en udendørskost, sand til sandkassen samt en form og isske. Det er ikke med på billedet, da det kom udenfor allerede dagen efter.

kh
Simone

onsdag den 4. maj 2016

Dagens gavehøst

Godaften.

I dag fylder min datter 2 år. Er der allerede gået så lang tid? Dagene flyver afsted, og det er fantastisk at se hende udvikle sig fra en lille afhængig nyfødt til den store pige hun allerede er. Hun snakker som et vandfald (har hun efter mig). Dog er ikke alt lige forståeligt endnu, men det skal nok komme. Ingen tvivl om det. Hun løber, hujer, hopper og danser. I det hele taget er hun et barn med go og livsglæde. Stort tillykke med fødselsdagen lille skat.

I weekenden får vi besøg af begge familier. Vi har ikke plads nok til alle på en gang. Lørdag kommer min side og søndag kommer fars side. Det bliver så hyggeligt.
Dette er dagens høst af gaver fra mor og far, dagplejen og min faster og onkel.






kh
Simone