Viser opslag med etiketten Smykker - Armbånd. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Smykker - Armbånd. Vis alle opslag

tirsdag den 4. juni 2013

Læderarmbånd med rhinesten

Godaften.

Som lovet i gårsdagens indlæg, kommer her et nærmere blik på mit læderarmbånd. Det hele startede i dette indlæg: http://www.mizzzims.blogspot.dk/2013/04/larmende-tavshed.html

Det viste sig dog, at læderstykket var for tykt til at jeg kunne presse rhinestenene op igennem hullerne. De kunne kun lige skimtes. Derudover gik hulmaskinen i stykker efter ca. 30 huller, og der kunne jeg tælle mig til, at jeg endnu manglede lidt mere end 100. Jeg fortsatte med at lave huller (bare i en mindre størrelse) efter at have skrevet en brokkemail til sælgeren. Dette resulterede i at jeg for nogle dage siden modtog en ny hullemaskine :)

Da ovennævnte forsøg gik i ged, gik jeg på etsy for at finde inspiration. Siden er egentlig en slags ebay for hjemmelavede ting, så den er fantastisk at samle inspiration fra. Det er ikke første gang, og nok heller ikke sidste gang det sker. Jeg fandt forskellige læderarmbånd, og blev lidt lun på et design. Det lignede mit færdige resultat, men læderet var bredere, og derfor var rhinestenkæden bølget. Det så vild godt ud, men kunne altså ikke lade sig gøre, da mit læder kun var 1cm bredt.

Der er lavet huller i en lang række, svarende til afstanden mellem hver sten. Herefter har jeg lagt kæderne på læderet og limet dem fast hertil med et uvilkårligt mellemrum.Herefter har jeg med nål og tråd syet op af et hul, over kæden, ned i hullet, og af samme hul på den anden side af kæden, over kæden og ned i hullet igen. Så er jeg gået videre til næste hul osv. Giver det mening?

Kæderne var vildt besværlige at sy på, da de meget hellere ville ligge på siden når man strammede garnet. Til en anden gang vil jeg derfor lime de 2 kæder sammen på forhånd, da de så ikke kan dreje sig. Bare lige et lille fif til jer.

Egentlig er låsen forgyldt, men jeg havde en blå bluse på, som gav genskin, derfor ser den mere grøn ud.

kh
Simone


mandag den 3. juni 2013

Bryllup

Hej derude.

Som faste læsere vil vide, var jeg til bryllup ved kærestens søster i lørdags. Lad mig starte med at slå fast at jeg fik rigeligt indenbords af både vådt og tørt, så gårsdagen blev brugt på selvmedlidenhed og pleje af min stakkels mave.

Derudover var brylluppet virkelig smukt. Parret blev viet ved breden af en sø i det skønneste solskin. Derudover gik der levende ænder og gave charmen et nøk opad. Det buldrede godt nok gevaldigt i det fjerne, men hverken regn eller torden viste sig på noget tidspunkt i løbet af dagen, aftenen eller natten.

Vi fik lækkert mad. Efter vielsen, der i øvrigt var meget kort (1 sang - vielse - 1 sang mere - slut!), var der reception med boller (med tandsmør), kedelige småkager, asti (mums) og bryllupskage. Uh, den var god. Lyse bunde med hindbærmousse og caramelcreme. Dog lidt for meget fondant, men nøj den var mums.

Under hele middagen var der tagselv-bord. Til forret fik jeg friske grønne asparges indrullet i skinke, lyst og groft brød og lækker tunmousse. Der var også melon med skinke og rejer, men det er jeg ikke så tosset med. Uh, hvor ville jeg gerne have opskriften på den tunmousse!

Til hovedret fik jeg frisk grøn salat, kylling svøbt i bacon, smørstegte kartofler med et eller andet grønt krydderi på og igen lyst og groft brød. Derudover var der oksesteg (der så kedelig ud), kyllingespyd, pastasalat, coleslaw, tzatziki og brun sovs. Nåh ja, og dressing til salaten.

Desserten var virkelig lækker. Den bestod af brownies med hjemmelavet vaniljeis og div. frugt. Jeg valgte jordbær, kirsebær, blåbær og banan. Det var så lækkert. Isen var dog en smule krystaliseret i midten, men smagte alligevel af mere. Fik dog ikke mere, da jeg ikke ville være bekendt at rejse mig midt under et indslag. Efter indslaget skulle der danses brudevals (kvart i 12) og herefter var desserten båret ud igen. Øv! Men pyt, jeg har nok ikke godt af det alligevel.

Hele aftenen blevet vores glas fyldt op, så aner ikke hvor meget jeg har drukket, men en del. Vinene var dog rigtig gode, selv rødvinen. Må lige have navnet på dem, det vender jeg tilbage med senere. Her er de så, links til vinene: Her er rødvinen http://preorder.fleggaard.dk/Default.aspx?ID=116&SID=SHOP8&GroupID=%3C!--@Server:Request.groupid--%3E&ProductID=SHOP8_500000770 og her er hvidvinen http://preorder.fleggaard.dk/Default.aspx?ID=116&SID=SHOP8&GroupID=%3C!--@Server:Request.groupid--%3E&ProductID=SHOP8_500014760

Herefter vil jeg næsten lade billederne tale for sig selv.
Jamen det er da så idyllisk, som det overhovedet kan være.

Det smukke brudepar. Ingen billeder af min kjole forresten, kæresten fik aldrig taget et. I må nøjes med det forvrængede billede i ruden (den lyserøde kjole).

Buketten.

Den lækre bryllupskage.

Den hjemmelavede gave. Det var den allersidste gave der blev pakket op. Den første kommentar fra brudeparret: "ej, vi har snakket om at vi mangler et billeder derhjemme med mere farve!". Jamen så er gaven da bare lige i skabet. Monogrammet tog lidt tid at lave, men mest fordi jeg var lidt ideforladt på det tidspunkt.

Dette er hele min svigerfamilie. På bagerste bænk (fra venstre): Lillesøster, svigermor og svigerfar. På bænken foran (fra venstre): Storebroderens gravide kæreste og storebror. De 2 gutter på bænken til højre (fra venstre): Den mellemste bror (min kæreste) og lillebror. Kvinden på billedet i midten: Den ældste storesøster. Brudeparret: Den yngste storesøster og hendes mand. Pigen forrest i billedet, er lillesøsteren fra første billede.

Jeg fik lakeret negle til dagens andledning. Lavet et matchende armbånd, som det var meningen jeg ville have blogget om før. Det kommer i morgen så!


kh

tirsdag den 23. april 2013

Larmende tavshed

Hej derude.

Her er rigtig stille for tiden. Jeg har dog en gyldig grund. Jeg er i gang med min bachelor, og oplever derfor ikke så meget.

Jeg skal dog til bryllup her 1.juni, og er derfor begyndt at kigge på tøj og smykker. Kjolen jeg har forelsket mig i, har jeg slet ikke råd til. Jeg har dog grundelementerne til den (eller næsten), så jeg har investeret i en lang rød nederdel fra ebay, jeg bare venter på at få hjem. Jeg har også købt øreringe på ebay og fundet et vedhæng på en dansk webshop. Nu mangler jeg bare en taske der matcher tøj og smykker.



Derudover skal jeg have kreeret et armbånd, jeg har fundet inspirtation til i et smykkekatalog her fra forårssæsonen. Til dette skal jeg bruge disse redskaber:
kh
Simone

Ps.

Nå ja, jeg flyttede jo i påsken. Skal nok prøve at få smidt nogle billeder op af vores nye hjem inden ikke alt for længe.

mandag den 19. november 2012

Glitterarmbånd

Halløj derude.

Hvilket herligt solskinsvejr det er i dag. Dog virker det som om det er temmelig køligt udenfor. Nåh, jeg må nok bare pakke mig ordentlig ind, når jeg skal ud at cykle senere. Har lovet at afløse til svømning i dag.

I weekenden har jeg haft gang i et lille krea-projekt. Jeg ville egenlig lave et par sko efter denne opskrift:

Jeg har dog ikke fået skaffet skoene endnu, så jeg blev nødt til at forsøge mig med noget andet først, hvilket måske var meget godt. Det er ikke lige det smukkeste, men er alligevel blevet glad for mit armbånd. Det er blevet lidt ujævne, specielt der hvor jeg først kunne male i 2.omgang.
Jeg blandede noget lim og glimmer og puttede på. Efter 4 lag puttede jeg mere glitter i limen, og så gik det lige pludselig stærkt med at dække. Resultatet er da også at jeg i bunden har kunne nøjes med 2 lag, hvor resten har fået 5-6 stykker. Det kan kun gøres bedre på armbånd 2. Jep, det skal også være rødt. Allerførst skal det dog lige slibes med sandpapir, så limen bedre kan hænge fast. Og så er det bare at gå amok.
Det røde armbånd så ud ligesom som det lilla, før projektet blev skudt i gang. Dog var det blåt. Det havde I aldrig gættet, vel?
 En skam det ikke rigtig glitrer på billedet, men det gør det skam i virkeligheden, hvis lyset lige rammer rigtigt.
De brugte materialer. Skulle nok bare have investeret i noget limlak, da det tørrer blankt. Trælimen tørrer semimat, så i sidste step har jeg brugt decopage lak, da det har shine. Glimmeret var faktisk ikke helt nemt at opdrive. Det er svært at finde i løskøb, dog kan det jo selvfølgelig findes på nettet, hvis man har lyst til at betale en formue i porto. Jeg havde heldigvis en ven, der havde noget glimmer i gemmerne. Tror også jeg skal have mig en bøtte sølv og guld.

kh
Simone

søndag den 9. september 2012

Et hurtigt armbånd

Godaften.

Det har sitret i mine kreafingre det meste af dagen, dog har jeg ikke rigtig kunne samle mig om noget. Hver gang jeg påbegyndte noget, lagde jeg det hurtigt fra mig igen, da det ikke kunne tilfredsstille min længsel. Jeg fik vasket lidt kaffeposer tidligere på dagen, og hængt dem til tørre, men derfra og til at optegne er jeg ikke kommet. Det eneste jeg har fået færdiggjort er dette armbånd. Jeg har de sidste 2 dage siddet og set 6 Projekt Accessory på viaplay - de resterende afsnit er ikke udkommet endnu. De handler i bund og grund om 12 designere der skal skabe tilbehør efter det materiale de nu får stillet til rådighed i den givne udfordring. En efter en bliver de så sendt hjem. I det første afsnit fik de 15 minutter til at gennemrode 2 forladte depotrum, og herefter et døgn til at kreere noget. Det var helt vildt hvad de fik lavet. Det er et virkeligt inspirerende program. Glæder mig til resten af afsnittene kommer.

Tilbage til mit armbånd. Jeg har brugt en afklippet cykelslange, noget aluminiumsdekorationstråd og to 12mm cabochons med lyseblå perlemorsneglelak. Vupti hupti, så var der armbånd.

kh
Simone

PS. Kan lige tilføje at dette er mit blogindlæg nr. 100. Utroligt jeg allerede har rundet dette tal!

torsdag den 16. august 2012

Dåb og et enkelt armbånd

Goddag til alle på sådan en kedelig regnvejrsdag.

I weekenden var jeg til barnedåb ved venneparrets førstfødte. Hun er altså bare så bedårende. Vi gav hende et tallerkensæt fra rosti (bondegård). Det er super holdbart. Mit eget fra mine første leverår eksisterer endnu. Det skulle være bondegårdsudgaven af flere grunde. For det første er mormor og morfar landmænd og så synes jeg bare cirkusudgaven er lidt dyster i farvevalget. Men det er måske bare mig!

I dagens anledning skulle der jo også kreeres et kort. Jeg blev egentlig lidt i tvivl om hvad man skriver i sådan et kort, men så er det jo godt vi lever i denne teknologiske tidsalder, hvor man bare kan slå sådan noget op på nettet :)

Jeg fandt nogle gamle tegneredskaber frem for min barndom. Her var der en stor cirkel med tænder, og en minde, hvori man kan sætte en blyant. Så går det bare ud på at dreje rundt og rundt og rundt, til man starter forfra på mønsteret. Jeg valgte at lave 3 forskelligfarvede blomster ud af mine streger. Det gælder bare om at lægge farverne de rigtige steder.

Her er der så kommet et lille skilt i hjørnet. Det er utroligt hvor stor forskel det kan gøre. Kortet ovenover kunne også være sødt nok i sig selv.

Lidt zoom på skiltet. Jeg har skrevet på bagsiden, samtidig med at jeg trykkede en kende hårdt. Så papiret, som er en kende folieagtigt, bulede ud og lod det fremstå som skrift.


Tæerne fik en tur for flere uger siden. Nu var det hændernes tur. Jeg valgte denne farve, da den er lyserød. Dog er den så sart, at den ikke skriger, at det er en pige vi skal fejre. Ovenpå er lagt en smule glitter i blå, grøn og orange farver.
Det er også et stykke tid siden at jeg lavede matchende øreringe. Hvad andet er der at sige end jeg godt kan lide at tingene passer sammen?

Til slut vil jeg lige vise 2 armbånd jeg har lavet. De er flettet ligesom taskerne af chips-, kaffe- og slikposer. Jeg har brugt gavepapir fra Tiger, samt klar pakketape. Herefter har jeg søgt efter rene gule steder, samt enkeltstående kirsebær. Der er også både fugle og muffins på papiret, men de var for store til at kunne være på et tern. Næste forsøg er også at lave mønster på indersiden, så er de nemlig vendbare :)

tirsdag den 24. juli 2012

Tid ved symaskinen og armbånd

Gute heute Leute. Hier bin ich!

Har I savnet mig? Jeg er nu hjemvendt til min egen bopæl efter 15 dage i Østrig og en uge hos Mor og Far. Ferien kommer der en beskrivelse af en anden god dag.

Dagen har stået på flere forskellige aktiviteter. Først og fremmest har jeg fået solgt 3 stk. neglelak på kun 4 timer. Så har jeg lavet flere neglelaksmykker, men dem kommer der først billeder af i morgen, da de sidste lige skal tørre et par timer mere. Så har vi været i gang med at rydde op, hvilket noget af dagen i morgen også kommer til at gå med - øv! Jeg har fået lavet et armbånd jeg endelig havde alle delene til, og har jeg lige færdiggjort en tallerken- og bestikpose.

Her er armbåndet. Dejlige billige materialer købt på ebay. Det tager under et kvarter og samle, og ser super smart ud. Jeg har brugt 27 o-ringe i størrelsen 20mm, hvor selve gummiet har en diameter på 2,5mm. Et lille tip: Køb o-ringe i et byggemarked, i stedet for at købe de dyre ringe til smykkefremstilling. Det kan slet ikke betale sig! Jeg har til at samle gummiringene med, købt 100 stk. forgyldte metalringe (hvilket metal er ukendt) i str. 8mm. Her er tykkelsen 1,2mm. Det går kun lige, måske skulle man til en anden gang bruge 9mm. Men er fuldt ud tilfreds med resultatet.





Ved symaskinen fik jeg som sagt lavet en tallerken- og bestikpose til min lillebror. Gæt selv hvad han hedder! :) Farven er grøn ligesom KFUM-spejderne og det orangegule og blå er i stil med deres tørklæder.
Han skal på efterskole, nærmere betegnet en spejderefterskole, og når de så skal på tur, skal de selv medbringe spisegrej. For at dele hele ikke bare ligger og roder rundt i rygsækken, er sådan en pose bare praktisk. Den er super nem at lave. Jeg har brugt et stykke stof med målene 60x38. En cm sømrum i både siden og bunden. 2cm løbegang til en snoet snor. Alt er syet på maskine pånær lige navnet. Det er broderet med stikkesting (hedder det det?). Bestikposen er syet med samme fremgangsmåde som tallerkenposen. Her målte stoffet fra start 20cm i bredden og 30cm i højden.



På gensyn i morgen.

kh
Simone

ps.
Ved ikke lige hvad der sker for de store mellemrum under billederne!

tirsdag den 27. december 2011

Julegaver...

Glædelig jul og godt nytår...

Som lovet kommer der lige lidt billeder af ting jeg har kreeret og foræret væk i julegave... Der kommer en ordentlig stak billeder, så væben dig med tålmodighed, så skal du nok nå bunden...!

Først en flettaske til søs... Denne har endda fået en klap, i sammenlignet med min egen...




Lærte også lige hvordan man sætter initialer på...

Og bag på initialerne er der en lille guldfisk, da det er hendes kælenavn... Det vender endda rigtigt når man slår klappen op... :D


Så blev der kreeret en masse armbånd til mine svigerinder... Jeg faldt pladask for armbånd C, så det er min inspirationskilde...

Her ses de 3 sæt armbånd sammen... Der er to til hver...

Det første er til den yngste, og er lavet af sort onyx... På det ene armbånd er der en ametyst og på det andet en afrikansk opal... Disse sten er blevet brugt til de to andre sæt armbånd... Perlene er af sterlingsølv med oxideringer... Roser hvis nogle skulle være i tvivl...

Her er ambåndet til den ældste... Hun fik armbånd af afrikansk opal, da hun er mørkglødet... Igen med sterlingsølvperler og sten fra søstrenes armbånd...

Armbåndene til den mellemste... Hun får ametyst, da hun tror på stens healende virkning, og hvis der er noget der skulle give ro og harmoni, så er det ametyst... Igen med oxiderede sølvperler og en sten fra hver af søstrenes armbånd...


Da de tre andre armbånd var lavet og pakket ind, fik vi en mail om at kærestens storebror ville tage sin kæreste med hjem til jul... Så er gode råd dyre, og endnu et par armbånd blev lavet... Denne gang af sten kaldet prehnit(e)... Jeg har aldrig hørt om dem, men de er utrolig flotte med deres sarte lysegrøn... Igen rigtig flot til mørkglødet hud... Hun har ikke fået perler der matcher de andre armbånd, hverken sten eller sølv, da det er første gang vi møder hende, så det skulle være sådan lidt tidsløst, hvis man kan sige det sådan...

Så har jeg også lavet en gave mere (til svigermor), men det har jeg ikke lige fået taget billeder af, kan jeg se... Det kommer senere, men hvornår ved jeg ikke, da jeg ikke lige ved hvornår turen går forbi svigermor og svigerfar næste gang...

kh
Simone

fredag den 7. oktober 2011

Billeder og lidt om min hverdag...

Godeftermiddag. Mangler stadig at få lagt billeder ind, så her kommer en ordentlig smøre... Dog vil jeg da først lige berette om hvordan min dag er gået...
Jeg startede med at stå tidligt op her på min fridag... Der var dog en mening med galskaben... Jeg skal snart i praktik, og havde derfor aftalt med min praktiklærer at jeg skulle besøge klassen (hun manglede også en ekstra hånd eller 2 i dag), og bagefter snakke om praktikforberedelse... Så altså tidligt op med mig, og så på cykel i regnvejr... Ad ad... Det gik rigtig fint, dog var det lidt kaotisk, da de skulle have en udstilling færdig i dag, så den kunne komme ned på museet at hænge... Efter at have snakket om min praktik, skulle hun have dansk i den klasse som jeg også var i praktik i sidste år... Skal have dem igen i år, så jeg var også med i denne time, selvom det var valgfrit om jeg ville med eller ej...

I går aftes skrev en klassekammerat, som jeg har ganske meget til fælles med (hvilket sker sjældent), til mig på facebook... Hun ville høre om jeg ville med til J-popcon (mangamesse) i Kbh til november... Synes 300 kr. er meget når man også skal med toget derover, men her for ikke så længe siden besluttede vi så at melde os til som maids (hjælpere i cafeen)... Det giver gratis entre de timer vi ikke skal arbejde... Der gik kun et øjeblik fra jeg havde sendt mailen til der kom svar tilbage fra arrangøren at det var dejligt at jeg ville hjælpe, og at de lige skulle have lidt yderligere info, hvilket jeg hurtigt sendte tilbage igen... Så nu glæder jeg mig helt vildt til 11.-13.november...

Senere i dag skal jeg i fitness for at danse zumba... Det bliver godt at få rørt sig, selvom der var en masse renden frem og tilbage i billedkunsttimen i dag... I tirsdags var jeg til hatha yoga... Hold da op hvor er jeg bare ikke smidig længere... Men for pokker da, hvor var det fedt at koble fuldstændig af... Troede vitterligt ikke på at han kunne formå at tømme min hjerne i den time, men det lykkedes altså... Imponerende...

Nåh, men tilbage til billederne...
Starter med at fortsætte hvor jeg slap i går... Som I kan se, så lykkedes det mig at få proppet alle min 550 teposer i min slikspand. Jamen hov, i går havde jeg da 566 stk.... Yes, det er rigtigt nok, men jeg har jo lavet lidt kort siden jeg talte... :)


Mine mange teposer pænt sorteret i bunker og spredt ud over det halve stuegulv... Set både langt fra og tæt på...


Dette er så de 2 kort jeg formåede at lave i går... Det første synes jeg godt jeg kan være bekendt at lave til et julekort... Det minder da lidt om ledestjernen... Det gule synes jeg bestemt ikke kan bruges... Det var egentlig bare et forsøg, men mener da godt jeg kan bruge det til påske, eller sådan noget... Har også et tredje kort i gang, men er ikke helt færdig, derfor intet billede af det...


Ja, i en periode for en små 3 år siden, gik jeg helt amok med at knytte armbånd i alskens afskygninger... De var jo umådelig populære, så jeg købte bare materialer ind i stakkevis... Resultat - nu ligger jeg inde med en masse perler og snor, men bare rolig...! Jeg skal nok få det brugt før eller siden...

Denne er også knyttet, men der ligger en anden historie bag, derfor får den lige en tekst for sig selv... Sidste jul ville jeg gerne give min mor lidt ekstra... Det var også sidste år at der virkelig blev sat skub i marguritserierne... Så jeg tænkte, hun af alle mennesker fortjerner da en margurit... Men ak og ve, pengene var der jo slet ikke... Hmm, hvad gør en kreativ sjæl som mig så...? Jeg finder da det billigste sted på nettet hvor jeg kan få pæne marguritter og så knytter jeg et armbånd til hende... I kan tro hun blev glad... Så glad at jeg faktisk knyttede et til mig selv også... En måned eller 3 efter jul fik vi så begge et smykkekatalog ind af døren, hvor man kunne købe et armbånd ca. magen til, til omkring 500 kroner... Chok, så er jeg da glad for at jeg har lavet mit til et sted mellem 50 og 75 kroner... Sikke en besparelse... Dog er ulempen så at forgyldningen er slidt af så den nu er kobberfarvet og emaljen er heller ikke ren hvid mere, men skidt pyt, det er stadig pænt og det var billigt...




Det nyeste (de 2 øverste billeder) er lavet til en af min mors kollegaer... Meget simpelt, men kanont flot og anderledes armbånd... Sælger for 200 kr. stykket, men så er der også frit valg på perler, mellemperler og læderfarve...
Armbåndene på de 2 nederste billeder lavede jeg for 2 år siden... Har også lavet et par i lyserøde til min mor, og hvide og lilla til min ene svigerinde... Er fantastisk at være så kreativ, så er julegaverne altid så billige... :)




Så kom der lige lidt billeder af nogle sølvsmykker jeg har lavet... Ringen blev til i 10.klasse, og det var ligesom den der blev startskuddet til at jeg blev endnu mere interesseret i at blive guldsmed (har ville være det siden 7.klasse)... Dog lykkedes det ikke, da jeg ikke kom ind på guldsmedehøjskolen... Nu læser jeg så til lærer på 3.år, og det er jeg ganske tilfreds med... Faktisk er det så meget mig, at jeg nok ikke ville have trives som forretningsmedarbejder...
Armbåndet lavede jeg hjemme i mine forældres kælder, dengang jeg gik i gymnasiet (student 2008) og stadig boede hjemme... De var ret populære... Har solgt 3 stk...
Kongekæden var også bestillingsarbejde, men efter aftalen lykkedes det aldrig at komme i kontakt med køber igen... Derfor forlængede jeg den med 10 cm sidste år, og gav den til min kæreste i julegave... Den trænger til at blive pudset, jeg ved det godt, så næste gang jeg skal hjem tager jeg den med, så den kan komme en tur i tromlen...


Som så mange andre har også jeg været i gang med dåselysestager... Det er jo helt ekstremt billigt, og også let at lave... Pynter gør de også, da jeg her har brugt farvestrålende dåser (fanta exotic)... Min mor har bestilt 2 par af samme slags til sin 50 års fødselsdag senere på året, så som en lille ekstra gave har jeg lavet 3 par... Men det kan jo også komme ud på et... Har lavet dem gratis til hende... :)
Lavede også en tri til 2 andre svigerinder der holdt fødselsdag her i september (mexicanertema, har skrevet om det tidligere)... Her fik jeg fat i 6 fanta zero dåser, som er knap så farverige, men de blev utrolig glade for dem alligevel...




Her i sommerferien kedede jeg mig lidt, så jeg gik i gang med den ædle japanske kunstart origami... Det er faktisk temmelig let, når man først har forstået de forskellige teknikker... Jeg tænkte at jeg til at starte med ikke ville bruge det dyre julehjertepapir jeg har liggende, så derfor fandt jeg noget printerpapir og farvelagde det med en farveblyant... Da jeg var godt tilfreds med resultatet og fandt det ganske nemt, brugte jeg noget julehjertepapir... Det var faktisk sværere, da papiret er glat... Dog opvejer det hurtigt det farvelagte i forhold til farveintensitet... Den er fantastisk... Et lille minus er at foldene bliver tydeligere med denne slags papir... Kunne være man skulle investere i noget rigtigt pergament... Hmm, nej... Det bliver for dyrt... Har meget andet at bruge penge på...

Ja, det var så en ordentlig stak billeder...
knus
Simone