Viser opslag med etiketten Baby 2014. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Baby 2014. Vis alle opslag

mandag den 8. februar 2016

Symaskinetid

Godaften.

Jeg har haft min symaskine lidt fremme den sidste uges tid. Hækling står stadig mit hjerte ganske nært, men er gået lidt i stå. Jeg har ellers nok at give mig til.

I tirsdags hev jeg min maskine frem. Jeg skulle lave et minion logo til datterens smækbukser. Ja ja, det er jo egentlig Grus logo, men de sidder på bukserne på de små gule fyre.
Jeg har printet et logo ud i sort/hvid. Herefter har jeg klippet G'et ud i blåt stof. Jeg har zigzagget det på sort stof. Helt normal zigzag først. Herefter har jeg lagt bagepapir ( i mangel af bedre ) under stoffet og syet en tæt zigzag. Herefter har jeg klippet det sorte stof som en cirkel og syet den på bukserne efter førnævnte fremgangsmåde.





Her til aften gik datterens spisesmæk i stykker. Det er nr 2 hun har ødelagt, så nu har vi ikke flere. Vidste dog jeg havde mere voksdug tilovers, så fik lige klippet 7. Fik kun syet den ene. Men så er de andre klar. Den oprindelige spisesmæk kan du se her: http://mizzzims.blogspot.dk/2014/11/lidt-tid-foran-symaskinen.html?m=0


kh
Simone

fredag den 18. april 2014

Opdatering

Godaften derude.

Jeg ved jeg ikke har skrevet så meget på det sidste. Har dog flere indlæg i tankerne, har bare ikke fået skrevet dem endnu. Det ene handler om J-popcon 2014 tilbage i slutningen af marts og mit cosplay som knap blev færdigt. Har også været i gang med at lave lidt fingerringe af nogle gamle magic-kort. Havde egentlig også et par andre i tankerne, men lige pt er de borte. Måske kommer de tilbage, måske ikke. Ammehjernen har vist sat ind lidt for tidligt!

Imens jeg prøver at komme i tanke om hvad det nu var jeg ville fortælle, kan I nyde en lille billedecollage fra i går. Jeg var til påskefrokost i den anden ende af landet ved min moster. Kæresten var ikke meget for at lade mig tage afsted. Han var lidt bange for jeg skulle gå i fødsel, uden han var i nærheden. Det var rigtig hyggeligt og jeg fik set min lille nye grandniece (en måned og et par dage gammel). Uha hvor var hun nuttet og lige om lidt er det min tur. Vi var også ude at gå en tur. Puha den trak tænder ud, selvom jeg vraltede afsted i mit eget tempo. Jeg har i hvert fald en øm lænd. Jeg har derfor hvilet en del i dag. I morgen begynder kæresten og jeg at pakke lejligheden ned for alvor, så jeg er nok også pænt træt søndag.
kh
Simone

fredag den 4. april 2014

Barnevogn

Godaften.

For 3 dage siden var vi ude at hente barnevognen og samtidig købe en autostol. Dvs. at vi nu har alle de store ting på plads. Jeg postede glad et billede på face (via. mobil), og min søster efterlyste flere billeder af barnevognen. Det er en Odder Classic (darksilver - i min verden grå!) på naturfarvet x-dreamstel. Det er et letvægtsstel og så har den hårde gummihjul, så den ikke punkterer. Vi købte den på udsalg d. 2.januar. Babysam skulle af med deres udstillingsmodeller, for at få plads til dette års kollektion. Vi kom lige for sent til at få en zip, men vi overlever, og er rigtig glade for vores vogn. Glæder mig til at komme ud at trille i hvert fald. Liften er en jeg har fået gratis for omkring 1½ siden da vi var i gang med projekt baby. :)
kh
Simone

søndag den 16. marts 2014

Rasleæg

Godaften.

I går fik jeg forsøgt mig med endnu et hæklet babyprojekt. Har nu flere steder set hæklede kinderæg, og havde et enkelt liggende i gemmerne. Mit forsøg blev en lille cupcake, da jeg hverken havde postkasserød til en mariehøne eller solgul til en bi. Men tænker en baby gerne vil have lidt mere spræl i farverne, da de er nemmest at se.

Jeg har puttet 10 hamaperler indeni, så den får rasleeffekt. Da det kun er garn og plastik burde den kunne tåle en omgang vask, for den bliver med garanti tilsavlet. Tror den hvide dut på toppen er god for gummerne.
Opskriften er forresten taget herfra, dog med modifikationer. http://halager.blogspot.dk/2013/03/flere-kindergs-hklerier-og-opskrift-nu.html
Jeg har lavet top og bund som påskrevet, dog med nål 3. I stedet for at lime garnet på beholderen, har jeg valgt at sy delene sammen, så ægget heller ikke kan åbnes. Den hvide kant er hæklet på det lyserøde stykke før delene blev syet sammen. Ligeledes er også toppen syet på før sammensyning.

kh
Simone

fredag den 14. marts 2014

Suttesnor

Godeftermiddag.

Så fik jeg også forsøgt mig med en suttesnor. Ja, det der hækling er da vidst ved at tage lidt overhånd :) Har ellers også andre projekter jeg skal nå inden baby kommer. Om 14 dage skal jeg fx J-popcon og er ikke begyndt at sy kjole eller style paryk endnu. Om kun en uge skal jeg i byen med en håndfuld veninder, og her skulle jeg gerne have færdiggjort en taske af flettede kaffeposer til den ene. Sidst men ikke mindst vil jeg gerne være færdig med dåbsinvitationerne inden den lille dukker op. Hmm, jeg må vidst bare tage mig sammen. Men først lidt sen frokost. Har igen lavet tunmousse. Mums.
kh
Simone

fredag den 28. februar 2014

Babytæppe

Halløjsovs derude.

I går aftes fik jeg langt om længe færdiggjort mit babytæppe. Jeg er virkelig umådelig stolt. Har endda fået købt lidt mere garn, så jeg kan hækle en kant på et kedeligt fleecetæppe jeg har liggende. Har bare lyst til at hækle kanter på alt nu!

Tæppet måler ca. 72x72 cm. Det er nok lidt lille, men jeg løb tør for farver, og da det var gamle garnnøgler, var de desværre ikke til at finde igen. Jeg har brugt nålstr. 3,0 og det billige bomuldsgarn fra Kvickly. Farverne er lidt klarere i virkeligheden end på billedet, men jeg tog billederne i går aftes, hvor lyset ikke var det bedste.
kh
Simone

lørdag den 22. februar 2014

ABC-challenge: V

V for vugge.
Så er familievuggen også blevet pimpet. Inde under stofstykkerne, er der en tynd spånplade. Glæder mig til vores datters ankomst.

Og hvad gør man, hvis man kun har lineal til 2,5 cm men skal sy noget med en kant på 3,5? Man forlænger da bare lige linealen med et stykke isoleringstape.

kh
Simone

fredag den 21. februar 2014

ABC-challenge: U

U for uro.
Jeg fik for et godt stykke tid siden opskriften på en origami-trane-uro. Jeg kunne dog ikke finde selve metaluroen nogen steder. Eller jo, det kunne jeg godt, men var ikke villig til at betale 150 kroner + fragt. Så  ned i Panduro Hobby med mig og få fat i både papir og en uro-ring. Resultatet blev dette. Den skal hænge over puslebordet, så Spire har noget sødt at kigge på.

kh
Simone

torsdag den 13. februar 2014

ABC-challenge: M

M for mave.
Det billede er ret oplagt. Vil så gerne dele min mave med jer. Spire, som forøvrigt er en pige, hygger sig gevaldigt derinde. Jeg har det stadig godt og glæder mig til at blive mor. Jeg er 29.uger henne i dag, dvs. der kun er 77 dage til 1.maj hvor hun er estimeret til at ankomme.

kh
Simone

torsdag den 23. januar 2014

Oprydning og en taskes forvandling

Godeftermiddag.

Jeg er i denne uge hjemme ved mine forældre. Jeg ankom i fredags. Om aftenen kom min søster og hendes kæreste, og lørdag tog min mor, søster og jeg på tøsehyggeshopping. Jeg var på udkig efter en BH, da jeg i dag har været til gravidfotografering. Intet under den jeg købte i september klemmer. Er gået en tand op i omkreds. Men iha det er jo ikke til at opdrive en BH uden bøjler. Bruger normalt bøjler, men det skulle ikke være godt at bruge under en graviditet.

I løbet af ugen var det meningen jeg skulle have gang i alle mulige kreative projekter. Hvad mine dag rent faktisk er gået med, aner jeg ikke. Har fået løst lidt kryds og tværs, men mener bestemt ikke det er noget jeg har brugt hele dagen på.
I går tog jeg mig dog lidt sammen. Trods det efterhånden er 5 år siden jeg flyttede hjemmefra (13.feb), har jeg stadig en del liggende ved mine forældre. Jeg fik ryddet op i 4 overskabe. Fik smidt skræmmende lidt ud. Der blev dog 1½ overskab ledigt, da jeg også har taget nogle af tingene med hjem. Jeg mangler stadig at gennemrode bunden af 2 skabe og så har jeg også et skab inde på min mors kontor jeg skal have kigget igennem. Der ligger dog ikke så meget. Mest bøger og reservetøj. Tøjet er det dog også pænt mange år siden jeg kunne passe, så der skal også tyndes ud.

En af de ting jeg dog ikke kunne nænne at smide ud, var min pandataske. Jeg har haft den lige så længe jeg kan huske, men aldrig rigtig brugt den. Hovedet er meget tungt, så tasken har aldrig rigtig siddet ordentlig. Min mor og jeg sad i går aftes og snakkede om hvad den kunne bruges til ud over taske. Min mor kom med en fantastisk ide, som i dag er blevet ført ud i livet. Tasken er blevet til en nattøjspose til min kommende datter.
Der var hul i foret, så det var jo egentlig helt perfekt. Så slap jeg for at sprætte det op. Så vendte jeg en arm/et ben ud af gangen med en strikkepind, nåle i og sprættede tilpas op, så jeg kunne hive gjordbåndet ud. Herefter var det bare at sy sammen igen. Til sidst skulle foret lige syes sammen også, og voila et styks kludedukke-taske. Som sagt er planen at nattøjet skal puttes i hver morgen, og så kan pandaen stå og pynte på sengen i løbet af dagen. Men nu må vi se om lillepigen er med på den ide.

På første billede har jeg allerede fjernet spænderne og den første arm er vendt på vrangen. Billede 2 og 3 er det færdige resultat.

kh
Simone



fredag den 25. oktober 2013

På den igen

Godeftermiddag og rigtig god weekend.

Så er jeg på den igen. I november står der endnu en con for døren, og jeg skal i gang med at lave et nyt cosplay. Jeg fik faktisk aldrig færdiggjort Miss Valentine, da jeg blev sat i aktivering og senere hen blev fast vikar. Når jeg kommer hjem, så får jeg mig placeret foran computeren! Jaja, undskyldninger er der nok af. Men nu skal jeg altså i gang med det næste. Planen var egentlig jeg igen skulle være Miss Valentine, men jeg har lagt mig ud, og kan derfor ikke være i den stramme model kjolen er syet efter.

Planen for det nye cosplay, er at det skal være nemt at lave uden for mange detaljer. Har nemlig også en fødselsdagsgave der skal færdiggøres til weekenden efter. Kostumet skal være behageligt at have på og gerne skjule min kropsform en smule. Derudover må det også meget gerne indeholde lidt varme, da connen jo er i november og det kun bliver koldere udenfor.

Mit valg faldt på Supermario. Så kan jeg endnu engang bruge min gule taske fra Toadette-cosplayet. Jeg har dog ikke lyst til en omgang skæg, og overalls uden for mange detaljer og i den helt rigtige farve er bare ikke til at opdrive. Så jeg har besluttet mig for en female Mario. Der er rigtig mange fine billeder på google. Du kan finde dem lige her. Jeg går efter en kjolemodel, da det virker som om det er lettere at sy i forhold til et par bukser.

Jeg har fundet et mønster på en løsthængende kjole uden stropper (burda nr. 7228). Stropperne/selerne må jeg så selv fifle mig frem til. Det virker ikke til at være det sværeste i hele verden, men nu må vi se. Jeg har bestilt en hat på ebay, jeg håber at få hjem i tide. Ved ikke lige hvad jeg gør, hvis det ikke er muligt! Jeg blev tilbudt en på en dansk cosplayside på facebook med en nypris på 350. Det nægter jeg så at give. Den på ebay kostede mig 30!
Jeg skal også have købt mig en rød langærmet t-shirt. Så skal jeg heller ikke tænke på at have trøje/sjal med. Jeg regner med at have et par grå strømpebukser under og så mine brune ballarinaer fra USA. Det var også dem der blev brugt til Toadette. Overvejer dog også at finde nogle brune ankelstøvler, bare så jeg kan have et par ekstra sokker på. Men hvor godt går brun og grå lige sammen. Er lidt nervøs for det ser dumt ud! Meninger søges tak :)


Og her er så grunden til jeg har lagt mig så meget ud:

Puha, den hemmelighed har været svær at holde på. Jeg er nu næsten 3 måneder henne og har forventet termin 1.maj 2014.

kh
Simone