Viser opslag med etiketten Lily. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Lily. Vis alle opslag

mandag den 27. februar 2017

Fastelavn er mit navn

Godmorgen.

I fredags og hen over weekenden har vi fejret fastelavn. Jeg var i gang på arbejdet i fredags og Lily har været afsted både lørdag og søndag.

 Tak til min skønne kollega Lene for at tage billeder af mig.
 Sådan endte ansigstsmalingen med at se ud. Og selvfølgelig var jeg med bus fredag morgen. Det virkede dog ikke til at nogen opdagede det.
 Og selvfølgelig skulle jeg være uheldig. Jeg havde ansvaret for en af tønderne. Battet gled ud af hånden på en 4.klaswes elev og mit knæ var lige i skudlinjen. Av det gjorde ondt. Sådan så det ud i går. I dag er det knap så mørkt.
 Lily var hjemmekreeret hest. Sættet er fra smallrags og jeg har tilføjet ører, man og hale.
 

Og så nappede hun da lige kattekonge kronen i lørdags + det tilhørende gavekort på 200 til fætter br. Tak til Borgen Sønderborg. 

kh
Simone

fredag den 16. september 2016

Mit skrivebord

Godaften.

Jeg har i lang tid bare haft farveblyanterne liggende fremme og har også lige købt nogle sakse. Derfor var jeg i sidste uge i genbrug for at finde en glaskrukke til mit skrivebord. Det var virkelig vigtigt at krukken var tung, men ikke for høj. Jeg fandt tilfældigvis den perfekte krukke til formålet. Jeg måtte smide 25 kroner for den og en del arbejdstimer med hækletøjet, for køn var den ikke. Samtidig fandt jeg også en ramme til min datters foto fra dagplejen. Er så tilfreds med hjørnet af min arbejdsplads. Nu er det gjort mere personligt. Det kan jeg godt lide.





Krukken er hæklet i rester og efter krukken form. Maskerne er fm og spydmasker. De er også kendt som lange fastmasker og pilemasker. På engelsk hedder de spike stitches.

kh
Simone

søndag den 22. maj 2016

Gavehøst 2.0

Goddag.

Vi har jo også fejret Lilys fødselsdag for familien. Det blev både lørdag og søndag, da vi ikke har plads til begge sider på en gang.
Begge dage fik hun hevet godt med gaver ind. Dukkevognen er virkelig et hit.

Hun fik også en udendørskost, sand til sandkassen samt en form og isske. Det er ikke med på billedet, da det kom udenfor allerede dagen efter.

kh
Simone

onsdag den 4. maj 2016

Dagens gavehøst

Godaften.

I dag fylder min datter 2 år. Er der allerede gået så lang tid? Dagene flyver afsted, og det er fantastisk at se hende udvikle sig fra en lille afhængig nyfødt til den store pige hun allerede er. Hun snakker som et vandfald (har hun efter mig). Dog er ikke alt lige forståeligt endnu, men det skal nok komme. Ingen tvivl om det. Hun løber, hujer, hopper og danser. I det hele taget er hun et barn med go og livsglæde. Stort tillykke med fødselsdagen lille skat.

I weekenden får vi besøg af begge familier. Vi har ikke plads nok til alle på en gang. Lørdag kommer min side og søndag kommer fars side. Det bliver så hyggeligt.
Dette er dagens høst af gaver fra mor og far, dagplejen og min faster og onkel.






kh
Simone

søndag den 26. april 2015

Fødselsdagskjole

Godeftermiddag.

Jeg har også fået kreeret en kjole til Lilys 1-års fødselsdag. Bærestykket er hæklet, ligesom kanten forneden er. Skørtet er af stof, og var ret besværligt at sy sammen med bærestykket.
Jeg har brugt opskriften fra familiejornalen - den yndigste pigekjole. Når man lige finder ud af hvordan opskriften skal læses, er kjolen faktisk nem nok at lave.

Jeg har hæklet efter str. 1 år, og den passer perfekt. Lily bruger dog kun str. 74, men jeg hækler også lidt stramt, så det er sikkert derfor. Både Lily og mor skal lige vænne sig til at det er en beklædningsdel uden stræk i. Den var lidt svær at få både på og af. Men sød er den nu.


kh
Simone

torsdag den 23. april 2015

Shorts (bloomers)

Hej.

Jeg har de sidste par dage lavet lidt shorts til Lily. Jeg er simpelthen for nærrig til at betale 200 for et par søde shorts. Jeg besluttede derfor at sy dem selv. Det eneste disse har kostet mig er tid og elastik. Stofferne havde jeg liggende fra andre projekter.
Jeg har fået lavet 4 par. Det ene par får Lily på når vi skal fejre fødselssag i næste weekend og de andre får hun i gave. 

Opskriften har jeg fundet gratis her. Det kræver dog et login, men det kan nemt gøres vha facebook.

Jeg har ændret lidt i opskriften. I stedet for at lægge 1/2 cm op forneden, har jeg bare zigzagget og herefter foldet 2,5 cm som i opskriften. Til benene brugte jeg 6mm elastikbånd.
Foroven har jeg også bare zigzagget og herefter foldet 4 cm. Dette fordi jeg bruger elastik på 3 cm. Ellers har jeg fulgt opskriften.

 Disse er Lilys fødselsdagsshorts. De matcher den kjole hun skal have på. Den skal der nok også komme et indlæg med.

 Disse er faktisk lavet af et pudebetræk. Det er ikke til at se, vel.

 Dette stof har jeg ligeledes stjålet fra et dynebetræk. Den røde blomst har jeg hæklet og syet på bagefter.

 Disse er af ret tyndt stof, så jeg håber mønstrene på bleen ikke titter for meget igennem.

 Og selvfølgelig skulle Lily da lige prøve dem på, da hun kom hjem fra dagpleje i går. Hun var ret godt tilfreds, og rendte rundt i dem resten af dagen.

Sådan sidder de pagpå. Elsker det der puffede look.

kh
Simone

Ps. Husk min give away der sluttet på mandag. Du kan finde den her.

onsdag den 7. januar 2015

Januarudsalg

Godaften.

Jeg har i dag ude at købe lidt til Lily på udsalg. Vi var til møde med dagplejen i går. Hun sagde vi egentlig bare skulle købe noget varmt og vandtæt udetøj til Lily. Da vi har en fleecedragt hun sover i, anbefalede dp mor bare at vi købte et sæt regntøj og nogle bløde og vandtætte futte. Så kunne hun bare have fleecedragten under regntøjet når hun skulle kravle udenfor.
Jeg har også købt et par pusser (hjemmesko, sutsko, kært barn har mange navne) til datteren min, da jeg synes dem hun har, godt kan være glatte på nogle trægulve.

Det blev til et regnsæt fra ej sikke lej af flere årsager. Der var halv pris, yay. Desuden havde alt det andet regntøj fleece i halsen, som med garanti bliver alt for varmt til sommer. Der var ét andet sæt uden fleece, men det kunne jeg ikke lide. Ergo, der var ikke andre muligheder. Men jeg synes det er flot.

Pusserne blev skindfutter fra melton. Der er ikke for i, men Lily lider heller ikke af kolde tæer som sin mor (endnu). Hun har dog lidt problemer med kolde ben. Pusserne virker lækre og bløde. Mit lille pus skal også både kunne kravle, stå og gå i dem. Indrømmet. Hun går ikke så meget endnu, men er da så småt begyndt at gå rundt om/med ting.
  

Alt i alt stod det mig i 351,47 kroner. Jeg fik 50% på regntøjet og 40% på skoene. Jeg sparede altså 317,48. Ikke dårligt. Jeg var i Babysam, hvis nogen vil gøre mig kunsten efter. Indlægget er på ingen måde sponsoreret.

Og så skal I da ikke snydes for det syn der mødte os ved kontaktmødet med dp. Lily starter i øvrigt mandag d. 9.feb. Det bliver underligt.
kh
Simone 

mandag den 5. januar 2015

Lidt af julegavehøsten

Goddag.
Det var lige på et hængende hår at farmands julegave nåede at blive færdig. Jeg havde fotograferet Lily, og herefter bestilt dem som udprintede billeder. De tog en evighed at komme.
Vi tog hjem til jul d. 22.dec. men ikke før postmanden havde været forbi. For tænk nu hvis han havde billeder med. Det havde han, og kæresten blev forvist fra stuen så jeg kunne sætte i ramme og pakke ind. Han blev simpelthen så glad for gaven.
Den julegave der faldt i bedst jord hos den unge dame, var en giggables. Den blev pakket helt ud og dasket til med det samme. Gavebåndet var nu også et hit.
Min egen bedste julegave er jeg ikke helt klar over. Tænker umiddelbart det er et par nye cowboybukser. Jeg fik også et pandoraled af Lily (barnevognen). Jeg havde dog selv købt det, så føler ikke helt det tæller :)


kh
Simone 

søndag den 16. november 2014

Lidt tid foran symaskinen

Halløjsovs derude.
For to uger siden var vi i Ikea. Her købte vi bl.a. gardiner. De var alt for lange, så jeg skulle bare lige sy dem til. Det tog så lige knap to uger!
Jeg vidste at jeg snart skulle have symaskinen frem, så da jeg var i Kolding i tirsdags, kørte jeg ind forbi stof2000 i storcenteret. Her købte jeg ind til nye spisesmækker, da den ene vi har er gået i stykker. Knap er simpelthen gået igennem stoffet. Lod mig også friste af deres allerede afklippede stykker stof, så købte noget bomuldsjersy til en bluse og et stykke til en juledug. De havde også et stort lækkert stykke dug i kraftig kvalitet, den blev desværre bare for dyr.
Tilbage til mit afsluttede projekt. Er så stolt af min spisesmæk. Den var faktisk ikke dyr at lave. Knap 15 kr. i materialepris. Købte 1 meter voksdug til 40 kr. og 5 meter kantebånd til 20. Af dugen kan jeg klippe 8 smækker og jeg bruger lige knap 2 meter bånd pr. smæk. Okay, så købte jeg også moget sytråd der matchede i farve, men har jo kun brugt en brøkdel, så den har jeg ikke regnet med i prisen.
Kh
Simone

mandag den 27. oktober 2014

Melon og en ordentlig svømmetur

Godaften.

I eftermiddags nåede jeg lige at få sved på panden et kort øjeblik. Lily fik for første gang melon. Hun fik suttet et lille stykke af, fik det i halsen og hostede det op igen. Jeg fik taget det ud af munden på hende og hun suttede videre på det store stykke. Hun får endnu et lille stykke suttet af, og historien gentager sig. Tredje gang vælger hun så at få det så langt ned i halsen at hun ikke kan få det op igen. Hun når lige at blive bleg og lidt blålig om munden (eller var det bare mig?), inden jeg får banket hende kraftigt nok på ryggen. Puha, jeg er jo også bange for at banke for hårdt. Efter stuntet fik hun lov at sutte videre, så melonen ikke endte som en dårlig oplevelse. Alt i alt syntes hun, at det smagte godt.
Netmelonen fik vi af mormor i lørdags. Desværre kørte hun, morfar og onkel forgæves, da vi spontant var taget til Esbjerg for at hygge med et vennepar og deres datter. Vi var i svømmestadion Danmark. Vi var der i ca. halvanden time.  Vi gik faktisk kun op firdi Lily varsulten, og min bikini ikke var ammevenlig. Forinden køreturen til Esbjerg havde vi været til bbabysvømning i Vejle. Vi har fået os en rigtig vandhund.


Kh
Simone

Onkel Victor

Godaften.

For nogle dage siden ( ja okay, måske også lidt flere) opdaterede min lillebror sin blog. Han skrev om hvad der er sket i hans liv siden marts, hvor han opdaterede sidst. Det ligger åbenbart lidt til familien at være dårlig til at opdatere!

Jeg blev helt rørt, da jeg læste hans indlæg. Han skrev bl.a "Men en af de bedste ting, der nok er sket for mig i år er. At jeg er blevet Onkel til en lille pige som hedder Lily. Glæden ved at være Onkel, den er helt fantastisk, jeg har altid tænkt at være Onkel bare ville være en title, men det er det ikke. Eller jo det er en title men det der følger med er helt ubeskrivligt. :D "
Det er da for kært. Han holder virkelig meget af Lily, hvilket jeg også kan se når vi er hjemme på besøg.


kh
Simone

ps
Hans indlæg kan i øvrigt læse her
http://bassesblok.blogspot.dk/2014/10/sa-prver-jeg-igen-d.html?m=1

onsdag den 22. oktober 2014

Tirsdagshygge

Goddag derude.

Til trods for at jeg i sidste indlæg lovede at opdatere mere, er det desværre ikke lykkedes mig. Jeg vil prøve at se om jeg fremadrettet kan skrive indlæg via mobilen. Det er også her størstedelen af mine billeder ligger. Dog er kameraet i telefonen ikke lige så godt som det jeg har brugt før i tiden.

Men her er det så. Det første indlæg via mobil.

Jeg var ude at storshoppe med vores skønne datter Lily i går. Jeg skulle egentlig bare lige til kiropraktor kl. 10. Vi var først hjemme igen omkring halv 3!

Vi var i føtex, da de havde 40% på tøj, sko og accesories. Til Lily fik jeg købt to bluser og to par gamacher i uld. To normale bomuldsbluser røg også i kurven. Jeg selv fik en langærmet bluse, en tunika (der har længde af en kjole!) og en wannabe magueritring. Farmand skulle heller ikke snydes, så til ham købte jeg en skjorte.

Vi var også i Fætter BR. Lily havde af moster og onkel fået en lamaze dinosaur i dåbsgave. Mandag formiddag opdagede jeg et hul i den ene arm. Så jeg tog kontakt til lamaze, hvorefter de sagde, jeg skulle få den byttet i den butik, den var købt. Som sagt så gjort. Den første butik havde den ikke, men heldigvis ligger der to Fætter BR i Vejle. Den anden havde heldigvis Torin the T-rex.

Turen gik også forbi Deichmann, men kunne ikke finde nogke ballerinaer det sad godt. Enten var de for store, for små, for hårde eller grimme. Øv øv. Jeg må på jagt næste forår, når det rigtig bliver ballerinasæson igen. Fandt ellers nogen der bare var lækre. De to par de havde tilbage i butikken var str. 41. Øv.

Vi var også i Change for at klage over mors ammebh'er. Jeg købte tre i juli måned. En hvid og to sorte. De sorte gnaver bare helt ekstremt, selvom de er samme størrelse og model som den hvide. Så nu har de bestilt to hvide til mig.

I søstrene grene købte jeg garn hjem til et hemmeligt hækleprojekt. Ligeledes købte jeg noget i stof2000 til samme projekt. Så må vi se om datteren tillader mor at være kreativ.

Vi rundede vores shopping af med en tur i en stor genbrug, jeg ynder at svinge forbi, når jeg er i Vejle. Der er stort set altid noget godt at finde. I går var ingen undtagelse. Jeg kom hjem med et stort stålfad til 15 kroner. To lysestager til sammenlagt 20 kroner og H.C. Andersens samlede eventyr og historier til 30 kroner.

På vej hjem kørte vi lige ind og handlede. Og der var bare tilbud på næsten alt jeg kom hjem med. Det klager man ikke over. Dog glemte jeg at købe rugbrød og juice, så skal afsted igen om lidt. Jeg skulle dog ned i byen i dag alligevel, da posten mødte en lukket dør i går, da han forsøgte at aflevere min nye vinterjakke.  Den må I få et andet indlæg med.

Lysestagerne jeg købte i går, blev allerede taget i brug om aftenen. Her hyggede jeg med tv, levende lys og en datter, der ikke ville sove.



kh
Simone

søndag den 7. september 2014

Min lille baby

Godaften.

Ja, jeg er håbløst bagud med indlæg. Nu fik jeg dog lige sat mig ned med mobilen tilkoblet computeren.

Søndag d. 4.maj fødte jeg den skønneste datter efter 13 timer med veer. Halvdelen af tiden gjorde de ikke ondt. Hun sad både skævt og var stjernekigger. Efter en time og 20 minutter med aktive presseveer blev hun forløst med kop. Jeg nåede lige at blive truet med vestimulerende drop og akut kejsersnit. Heldigvis kom der en læge forbi, der sagde de skulle prøve med koppen først. Tak for det.
Vi var indlagt i 6 dage dels pga. et ønske fra min side, så amningen kunne køre ordentlig inden jeg tog hjem, samt at jeg havde feber og en puls der ikke rigtig ville falde. Jeg mærkede dog intet til feberen.

Det er hårdt at blive mor. Meget hårdt, men jeg elsker det alligevel. I starten gik der rigtig meget tid med at amme og prøve at trøste. Samt sove på alle mulige underlige måder! Med tiden har vi knap så mange skrigeture, og hvor er det fantastisk at hun er begyndt både at grine og pludre. Hun fandt sine fødder for 2 dage siden og for 4 dage siden knækkede hun koden med at trille fra ryg til mave. Hun gider dog ikke rigtig ligge der, så jeg bruger pt rigtig meget tid med at rulle hende tilbage. Skøre unge. Jeg holder virkelig af hende.

Nu "lidt" billedspam og en enkel video, men først lidt fakta:
Navn: Lily Bock Zimmermann
Født: søndag d. 4.maj 2014
Tidspunkt: 19.10
Vægt: 3865 gr
Længde: 52 cm





































kh
Simone