Viser opslag med etiketten Familie. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Familie. Vis alle opslag

mandag den 9. februar 2015

Barselsgave

Goddag.

Et par dage før nytår, blev jeg moster. I den anledning fik jeg kreeret en lille barselsgave til min nye nevø.
I sidste weekend havde vi så besøg af de nybagte forældre og den lille purk. De blevet glade for gaverne, men bestemt en ting faldt i meget god jord. Suttekæden blev taget i brug med det samme og en mere blev bestilt.

Uroens dyr er lavet med opskrift herfra: http://cupcakebyme.blogspot.dk/2012/11/diy-hklede-havdyr.html?m=1 . Jeg har valgt at sætte dem fast med en sikkerhedsnål, så der er mulighed for at lege med dyrene, når han bliver større.
Blæksprutten er lavet med inspiration fra vandmanden og søstjernen.
Kanten på uroringen, som i øvrigt er købt i panduro hobby, kan jeg ikke huske hvor jeg fandt opskriften henne.
Inde i den lidt større vandmand er en vaskbar rasleting/bjælde fra stof2000 købt for en 10'er.
Opskriften på suttekæden er også lavet i fri fantasi. Skal gerne lægge en opskrift op en anden gang. Har den ikke lige på mig nu.


 
Kh
Simone

Ps. Det er min datter i lilla smækbukser. Hun var meget interesseret i sin lille fætter.

 

mandag den 2. februar 2015

Kærlighed

Godeftermiddag. 

Selvom vi endnu ikke har fundet en dato, er jeg alligevel begyndt at tænke lidt over hvordan jeg godt kunne tænke mig vores bryllup skal se ud. Vi har også snakket lidt om budget, og er nået frem til noget i retning af 45-50.000 alt i alt. Er det meget/lidt? Det kræver også en ordentlig opsparing, så det bliver tidligst næste år. Kunne dog godt tænke mig at blive gift inden der kommer en 2'er. Det går vi og snakker lidt om måske bliver i 2017. Vi vil nemlig gerne have 3 år imellem dem. Men det må tiden vise. Naturen kan være lunefuld.

kh
Simone 

torsdag den 29. januar 2015

En positiv overraskelse

Halløjsovs derude.

Datteren er puttet til middagslur, så jeg har lige lidt tid til at fortælle hvad der skete i lørdags.

Det startede et eller andet sted allerede fredag d. 23. Kæresten kom sent hjem fra arbejde, og virkede temmelig sur. Han holdt sig for sig selv stort set hele aftenen, hvilket gjorde mig rimelig irriteret, da jeg godt kunne bruge noget hjælp. Vi skulle nemlig have gæster dagen efter. Gik faktisk lidt halvsur i seng, men tøede lidt op, da vi først fik puttet os tæt ind til hianden = hygge.
Lørdag stod han tidligere op (som han plejer), og gik ind til sig selv. Da Lily og jeg var klar til at stå op, skrev jeg en sms til ham, så han lige kunne hygge lidt med os i sengen. Da jeg stadig var lidt stresset over hjemme og de ventede gæster, spurgte han om jeg var sur, for han havde regnet med at han ville være sød ved mig i dag. Og vi skulle i hvert fald ud at gå senere. Han plejer sjældent at ville gå, så det er bare at gribe chancen, når han selv tilbyder det.
Gæsterne kom og vi fik lidt frokost. Bagefter satte vi os til at spille Lego Creator og spise hjemmebagte kanelsnegle. Dernæst skulle vi ud at gå. Og det var her tingene tog en uventet drejning. Vi er knap 5 minutter hjemmefra, da kæresten råber stop. Det gør vi selvfølgelig, og han begynder så at lyne ned i sin jakke. Min eneste tanke er at han er ved at blive sindsyg, det er jo pisse koldt og sneen ligger "tykt" omkring os. Han hiver herefter et brev frem, jeg skal læse. Så ved jeg godt hvad klokken er slået, og jeg begynder at græde. Så faldt han på knæ, og sagde den fantastiske sætning: Vil du gifte dig med mig? Åh jeg var så glad og fik vist også lige kaldt ham skør. Og så fik jeg da lige den smukkeste ring på fingeren. Da vi skulle videre, sagde jeg, at han gerne måtte passe på brevet igen, da jeg ikke ville folde/krølle det. Så siger han bare, at det skulle jeg ikke tænke over, han havde en lamineret udgave derhjemme, netop fordi han forventede jeg ville gemme og passe godt på brevet. Jamen altså. Han kender mig næsten for godt. Hehe.
Resten af dagen foregik i en lille bobel. Vi fik god mad og åbnede en flaske vin i dagens anledning.

Og nu sidder du garanteret og tripper efter billeder, men først får du lige et billede af datteren min, for at indlægget ikke blev spoilet på din blogliste :)

Brevet kæresten skrev. Dette var faktisk grunden til at han kom senere hjem fra arbejde. Han skulle lige finde et billede på nettet, lægge tekst over, regne en masse tal, printe og laminere.

Og nu til det helt store højdepunkt, ringen :)


kh
Simone

mandag den 27. oktober 2014

Onkel Victor

Godaften.

For nogle dage siden ( ja okay, måske også lidt flere) opdaterede min lillebror sin blog. Han skrev om hvad der er sket i hans liv siden marts, hvor han opdaterede sidst. Det ligger åbenbart lidt til familien at være dårlig til at opdatere!

Jeg blev helt rørt, da jeg læste hans indlæg. Han skrev bl.a "Men en af de bedste ting, der nok er sket for mig i år er. At jeg er blevet Onkel til en lille pige som hedder Lily. Glæden ved at være Onkel, den er helt fantastisk, jeg har altid tænkt at være Onkel bare ville være en title, men det er det ikke. Eller jo det er en title men det der følger med er helt ubeskrivligt. :D "
Det er da for kært. Han holder virkelig meget af Lily, hvilket jeg også kan se når vi er hjemme på besøg.


kh
Simone

ps
Hans indlæg kan i øvrigt læse her
http://bassesblok.blogspot.dk/2014/10/sa-prver-jeg-igen-d.html?m=1

tirsdag den 25. februar 2014

ABC-challenge: Z

Z for Zimmermann.
Ja, jeg har snydt lidt i dag. Det er ikke mig der har taget billedet, og som I kan se er det også ved at være nogle dage gammelt. Det blev taget dengang min søster var i Australien. Dernede har de et par søstre, der er ret anerkendte designere, og gæt hvem de deler efternavn med? Nemlig, min familie og jeg. Jeg er sågar 100% navnesøster til den ene. Den smækre unge dame på billedet er rigtig nok gættet min søster. Hun er forresten i Australien igen og når lige at komme hjem til barnedåb af babypigen. Vi snakkede sammen 1½ time på skype i går, det var så hyggeligt.

kh
Simone

fredag den 22. november 2013

Gårsdagens kreative indslag

Godaften.

Sidder og venter på manden kommer hjem. Han tog i eftermiddags over til en kammerat, der tager til England i morgen for at arbejde. Hvor lang tid kammeraten er i England ved jeg ikke. Men nu venter jeg i hvert fald på manden kommer hjem. Han lovede ikke at gøre det sent, da vi skal til fødselsdag i morgen.

Jeg fik for et par dage siden fat i en fotoramme med plads til 12 billeder i str. 10x15. Jeg er træt af ikke at have særlig meget på væggene herhjemme. Så i går fik jeg fat i fotopapir og så gik jeg ellers i gang med at udvælge billeder. Trods jeg har knap 2000 billeder liggende på min com, så var det utrolig svært at finde billeder hvor jegselv, kæresten eller os begge var med på. Det mp vi altså blive bedre til i fremtiden. Det lykkedes dog at finde 3 af os hver, 2 fælles, en smuk solnedgang fra vores Miami-tur i 2011 og så skulle Spire da også med. Trods h*n ikke er født endnu, er h*n jo alligevel allerede en del af familien.

Resultatet blev dette:


kh
Simone