fredag den 28. februar 2014

ABC-challenge: Å

Å for årstal.

Okay, det er ikke et billede jeg har taget, men har været lidt lost omkring dette bogstav. Jeg er derfor endt ud med en ordkollage. Den er lavet på www.wordle.net som virker bedst i Internet Explorer. Hvorfor må du ikke spørge mig om, men med firefox vil den ikke rigtig samarbejde. Det er et meget simpelt program, og jeg savner egentlig lidt funktioner, men når det nu er gratis, så kan man jo ikke helt tillade sig at klage.

Et lille tip:
Hvis man vil have skrevet flere ord på, ændret stavefejl eller noget helt tredje, så tryk på tilbagepilen i selve internettet og tryk herefter en gang frem igen, så skulle din tekst gerne komme frem, så du kan rette i den.
Hvis du vil have størrelseforskel på dine ord, så er fiffet egentlig bare at skrive det samme ord flere gange i træk.

kh
Simone

Babytæppe

Halløjsovs derude.

I går aftes fik jeg langt om længe færdiggjort mit babytæppe. Jeg er virkelig umådelig stolt. Har endda fået købt lidt mere garn, så jeg kan hækle en kant på et kedeligt fleecetæppe jeg har liggende. Har bare lyst til at hækle kanter på alt nu!

Tæppet måler ca. 72x72 cm. Det er nok lidt lille, men jeg løb tør for farver, og da det var gamle garnnøgler, var de desværre ikke til at finde igen. Jeg har brugt nålstr. 3,0 og det billige bomuldsgarn fra Kvickly. Farverne er lidt klarere i virkeligheden end på billedet, men jeg tog billederne i går aftes, hvor lyset ikke var det bedste.
kh
Simone

torsdag den 27. februar 2014

Shoppingtur

Godeftermiddag.

Det er jo fantastisk vejr i dag. Solen skinner og hvis man finder en plet med læ, er det bare lækkert at være udenfor. Jeg har igen i dag været nede i byen. Skulle på posthuset for at sende nogle pakker. Herefter smuttede jeg i Føtex, hvor jeg opdagede de havde 40% på tekstil i dag og i morgen. Det blev til et par hyggebukser, en bh og en top til mig, og så udnyttede jeg lige procenterne og købte 3 pakker stofbleer. Så burde jeg heller ikke mangle. Herefter trissede jeg i mit helt eget tempo ned i gågaden for at bruge et gavekort i Fona og købe en garnnøgle mere, så mit babytæppe forhåbentligt kan blive færdigt i løbet af i dag. Kan godt mærke jeg ikke kan gå så hurtigt mere, og det piner mig. Hader at gå langsomt, men der skal næsten ingenting til, før jeg får ondt nederst i maven. Fordøbte forstrukkede mavemuskler! Helt seriøst, så blev jeg overhalet af en ældre dame med rollator. Men hun gik godt nok også stærkt. Jeg var ikke den eneste hun overhalede!

Og så skal jeg da lige love for det gode vejr har fået nybagte mødre til at finde deres barnevogne frem. Det vrimlede med små flokke af barnevogne. Tror aldrig jeg har mødt så mange barnevogne før på så kort en strækning. Men meget hyggeligt var det nu alligevel.

kh
Simone

ABC-challenge: Ø

Ø for øreringe.
Dagens valg af billede er rimelig oplagt, når man tænker på hvor glad jeg er for smykker. Jeg har købt nogle 3D grankogler i ukendt materiale på ebay og sat dem på en ørekrog. Da mønsteret på koglerne også kan ligne skæl, skal de bruges til mit Daenerys-cosplay. Hun har godt nok ingen øreringe i serien, men jeg kan godt lide at putte lidt af min egen personlighed i mine cosplaykarakterer. Og så gør det jo ikke noget øreringene i sig selv er søde. Overvejer at putte en lille blå perle på, når J-popcon er slut.

kh
Simone

onsdag den 26. februar 2014

ABC-challenge: Æ

Æ for æske.
Denne æske var bl.a. en af de ting jeg arvede efter min morfar. En lille messigæske, hvor der lige kan ligge en pakke tændstikker. Tændstikæsken er også arvet. Jeg har også en lille platte/tallerken/skål i samme hamrede messing. Oprindeligt var der også en tilhørende cigaræske, men den er desværre væk. Var ellers den jeg holdt allermest af ved sættet. Hvor den er forsvundet hen, er der ingen der ved. Den er muligvis forsvundet, da interesserede købere har set på huset. Trist trist. Men i mindet har jeg den stadig.

kh
Simone

tirsdag den 25. februar 2014

ABC-challenge: Z

Z for Zimmermann.
Ja, jeg har snydt lidt i dag. Det er ikke mig der har taget billedet, og som I kan se er det også ved at være nogle dage gammelt. Det blev taget dengang min søster var i Australien. Dernede har de et par søstre, der er ret anerkendte designere, og gæt hvem de deler efternavn med? Nemlig, min familie og jeg. Jeg er sågar 100% navnesøster til den ene. Den smækre unge dame på billedet er rigtig nok gættet min søster. Hun er forresten i Australien igen og når lige at komme hjem til barnedåb af babypigen. Vi snakkede sammen 1½ time på skype i går, det var så hyggeligt.

kh
Simone

mandag den 24. februar 2014

ABC-challenge: Y

Y for yndlingsfarve.
Ja, farven er så koral. T-shirten er i øvrigt også en jeg er ganske glad for. Jeg kan af gode grunde bare ikke passe den længere.

kh
Simone

ABC-challenge: X

X for x-men.
kh
Simone

lørdag den 22. februar 2014

Gardin

Godaften.

Selvom mine ribben ikke er glad for jeg sidder for længe ned af gangen, har jeg alligevel brugt en del timer foran symaskinen i dag. Efter at have fået noget lettere sent aftensmad og set et par afsnit Fairytale (anime), tænkte jeg, jeg ville sy et gardin til soveværelset, jeg har gået og puslet med i hovedet i et par dage.
Jeg har i et par år haft et stykke tekstilvoksdug liggende fra et kuldsejlet projekt. I maskinen med en deminsynål og så gik selve syningen ellers som en leg. Fik kæresten til at sætte stangen op for mig. Han var ikke så glad for jeg skulle klatre rundt på en trappestige. Det siger man jo selvfølgelig ikke nej tak til.
Og hvilket resultat. Hvorfor pokker gjorde jeg ikke det allerede i marts 2013, da vi flyttede ind (bortset fra jeg først fik symaskine i maj)? Der hvor vi boede før, havde vi også sådan et vindue. Hvor jeg nu fortryder dette ikke er sket før. Men på den anden side. Det er først nu hvor maven begynder at genere min nattesøvn, lyset udefra generer mig om morgenen. Ellers plejer jeg nu nok at kunne sove fra det.

kh
Simone

ABC-challenge: V

V for vugge.
Så er familievuggen også blevet pimpet. Inde under stofstykkerne, er der en tynd spånplade. Glæder mig til vores datters ankomst.

Og hvad gør man, hvis man kun har lineal til 2,5 cm men skal sy noget med en kant på 3,5? Man forlænger da bare lige linealen med et stykke isoleringstape.

kh
Simone

fredag den 21. februar 2014

ABC-challenge: U

U for uro.
Jeg fik for et godt stykke tid siden opskriften på en origami-trane-uro. Jeg kunne dog ikke finde selve metaluroen nogen steder. Eller jo, det kunne jeg godt, men var ikke villig til at betale 150 kroner + fragt. Så  ned i Panduro Hobby med mig og få fat i både papir og en uro-ring. Resultatet blev dette. Den skal hænge over puslebordet, så Spire har noget sødt at kigge på.

kh
Simone

torsdag den 20. februar 2014

ABC-challenge: T

T for toast.
Det var så hvad jeg fik til frokost i dag. Der var desværre bare ikke mere skinke, så jeg blev nødt til at plyndre køleskabet for de sidste 2 skiver hamburgerryg. Det smagte faktisk rigtig godt.

kh
Simone

ABC-challenge: S

S for stof.
Det med elefanterne skulle gerne blive til en sengerand, jeg håber at kunne fremvise om et par dage.
Det lilla og natogrønne (ja, det hedder den farve åbenbart, selvom der ikke er noget grønt over den), skal bruges til min Daenerys-kjole. Det lilla som for og det sandfarvede (i min optik) som det synlige stof. Den kjole skal jeg også snart have påbegyndt.

kh
Simone

tirsdag den 18. februar 2014

ABC-challenge: R

R for ring.
Så lykkedes det at få sat billeder ind.

Denne ring tilhører Daenerys. Jeg har endnu ikke set den til salg nogen steder (og internettet rummer ellers alt mellem himmel og jord), så jeg besluttede mig til at lave den selv. Det var lettere sagt en gjort, men er selv ret godt tilfreds med resultatet.

Jeg har brugt en nøglering og sort fimo soft fra panduro (kan sikkert også købes andres steder), samt guldneglelakken "Gilty Pleasure" fra Sally Hansen duppet på med hjørnet af en svamp.
 
kh
Simone

Problemer

Godaften.

Jeg har problemer med mit internet, så ved ikke hvornår dagens indlæg kommer. Det er noget med at med at siderne ikke vises som de plejer i mit firefox. Jeg ved ikke hvad der er galt, men det sker en sjælden gang imellem.

I dag har jeg brugt på hyggeligt samværd med en gammel veninde. Vi har ikke fået set så meget til hinanden de sidste par år, men det er altid hyggeligt når vi endelig får taget os sammen. Timerne flyver bare afsted. Nåede også at bage boller i formiddags inden hun kom. Eller sidste portion var lige kommet i ovnen, da hun dukkede op. Har lige proppet 24 boller i fryseren.

kh
Simone

mandag den 17. februar 2014

ABC-challenge: Q

Q for quizkampen.
Efter jeg har fået fingrene i en smartphone, var en af de først ting jeg fik installeret spillet "Quizkampen". Det bliver spillet ivrigt af min familie. Jeg synes det er ekstremt hyggeligt at blive udfordret i alt mellem himmel og jord. Nogle ting aner man ikke en hujende fis om, men så kan man jo altid gætte. Og andre gange er det rart at blive bekræftiget i man faktisk lærte noget i skolen. Mine yndlingskategorier er nok tegneserier, i laboratoriet og computerspil. Ikke at jeg er super god i den sidste kategori, men synes den er meget hyggeligt. Det er oftest nørder der har indsendt disse spørgsmål! Hvis der er nogen der vil spille, hedder jeg mizz_zim.

kh
Simone

søndag den 16. februar 2014

ABC-challenge: P

P for Pikachu.
Der skulle egentlig have stået puslebord, men det er ikke blevet hængt op endnu. Og ved nærmere eftertanke er det måske også en kende tidligt. Så i stedet får I et lille billede af den nok mest kendte pokemon der findes.

kh
Simone

ABC-challenge: O

O for opvaskemaskine.
Vi købte jo opvaskemaskine for næsten et år siden. Den er bare så lækker stadigvæk. Det er en whirlpool og kan kun anbefales. Den er desuden støjsvag, så den kan sagtens køre om natten uden den holder os vågen.

kh
Simone

ABC-challenge: N

N for nederdel.
Det er efterhånden nogle år siden jeg syede denne nederdel, næsten 4 år, for at være præcis. Jeg har været rigtig glad for den, men kan desværre ikke rigtig passe den mere. Håbet er dog at jeg atter endag kan komme i den.

Og så beklager jeg mange gange, at jeg ikke lige har fået postet billederne på de rigtige datoer. Fy skamme, jeg skal prøve at oppe mig.

kh
Simone

torsdag den 13. februar 2014

ABC-challenge: M

M for mave.
Det billede er ret oplagt. Vil så gerne dele min mave med jer. Spire, som forøvrigt er en pige, hygger sig gevaldigt derinde. Jeg har det stadig godt og glæder mig til at blive mor. Jeg er 29.uger henne i dag, dvs. der kun er 77 dage til 1.maj hvor hun er estimeret til at ankomme.

kh
Simone

onsdag den 12. februar 2014

ABC-challenge: L

L for lister.
Jeg har de sidste mange år haft en forkærlighed for lister. At jeg oftest ikke får fuldført det der står på dem, er en anden side af historien. Her får I lige en liste med kreative projekter. Som I kan se vil jeg gerne en masse, men er en dør til at komme i gang.

kh
Simone

tirsdag den 11. februar 2014

ABC-challenge: K

K for kaffeposer.
Ja, dagens billede skulle egentlig være et tørrestavtiv fyldt med kaffeposer. Jeg er dog af lægen beordret hvile og ingen huslige sysler resten af ugen, så kaffeposerne bliver ikke vasket i løbet af denne uge. Så for nu må I nøjes med at se dem ligge rullet sammen i en pose.

kh
Simone

ABC-challenge: J

J for julenisse.
Ja, hvert år glemmer jeg noget julepynt rundt omkring i huset. I år blev det en lille nissemand der gemte sig på lampen. Han er forresten fra mit barndomshjem. Fik ham puttet på en juledokoration for nogle år siden, og så kom han aldrig med tilbage, da dekorationen blev smidt ud. Hvor gammel han er, har jeg ingen ide om, men han har en del år på bagen. Vi har haft disse nisser hængende i rigtig mange år. Faktisk så langt tilbage jeg kan huske. For 2-3 år siden for jeg samtlige pibeforretninger rundt i Esbjerg, bare for at kunne lave nogle nisser selv. Kunne dog ikke opstøve en eneste rød piberenser. Under min oprydning hjemme, splittede jeg en gammel taske ad, jeg syede i 7-8.klasse. Den indeholdt intet mindre end 6 julerøde piberensere. Det havde jeg helt glemt. Så til jul står den på hjemmelavede nisser.

kh
Simone

søndag den 9. februar 2014

ABC-challenge: I

I for is.
Havde sådan brug for en mundfuld is i går aftes. Jo jo, måske et lidt stort stykke, men hvis jeg kun havde taget halvdelen, så var den lille rest jo nærmest ikke noget at gemme på. Sandsynligheden for at jeg var gået ud at hente det sidste stykke senere, var også gevaldig stor. Så besluttede bare at tage det hele på én gang. Det der er ovenpå er revet mørkt chokolade.

kh
Simone

lørdag den 8. februar 2014

ABC-challenge: H

H for hæklet babytæppe.
Fandt i går en video af hvordan man hækler tæpper. Efter jeg fik indkøbt min nye hæklenål, har jeg haft lyst til et større projekt (er gået lidt i stå med min taske igen). I videoen fortæller manden så fint at det nok vil tage omkring 6-8 timer at hækle et tæppe på en meters penge. Jeg har nu været i gang i omkring 10-11 timer og er knap nok halvvejs. Synes ellers jeg har pænt meget fart på. Men okay, jeg bliver færdig når jeg bliver færdig. Tæppet skal først bruges omkring maj.

Video jeg er blevet vejledt og vildledt af er denne:

kh
Simone

fredag den 7. februar 2014

ABC-challenge: G

G for garnnøgler.
Har langt om længe fået samlet mine garnnøgler ét sted. Posen syede jeg som noget af det allerførste da jeg startede med håndarbejde i 4. eller 5.klasse. I den gule H&M-pose gemmer der sig mit første spæde forsøg på strikkede strømper. Det skal lige siges jeg ikke kan strikke, men alligevel var jeg med på en strikkecamp i sommers. Her blev jeg hjulpet godt på vej, men da jeg kom hjem, havde jeg glemt hvordan man slog masker op. Men planen er de skal være færdige inden næste strikkecamp.

kh
Simone

torsdag den 6. februar 2014

ABC-challenge: F

F for flasker.
Vi var til bryllup i juni, hvor vi fik en fantastisk god rødvin, er ellers mest til hvidvin. Så god at jeg efterfølgende blev nødt til at spørge hvad den hed. Det viser sig endda at være en billig en fra nede over grænsen. Lækkert lækkert, så 3 flasker blev anskaffet da vi senere på månede var nede at hente friske forsyninger af alt godt til ganen. Den ene flaske blev drukket til min fødselsdag, og de 2 andre må pænt vente på at jeg føder, før de kan blive drukket. Vinen hedder i øvrigt Nova Corte Montepulciano D'Abruzzo og fåes i Fleggaard til 99 for 3 flasker.
Den flaske der blev drukket til min fødselsdag har jeg renset og prøver nu at tage mig sammen til at bore et hul i bunden. Jeg har planer om at lave en lampe ud af den. Ledningen skal være skrig-orange. Det tror jeg vil se fantastisk godt ud. Lampeskærmen planlægger jeg at skulle være naturhvid med ca. dette udseende:

kh
Simone

onsdag den 5. februar 2014

ABC-challenge: E

E for efterladte historier.

Der i øvrigt bliver den næste bog jeg læser. Kæresten brokkede sig lidt omkring juletid, og denne gang er det berettiget. Jeg ønskede mig bogen i 20 års fødselsdagsgave og fik den af ham. Vi havde på dette tidspunkt kendt hinanden i en uge og været kærester i 6 dage. Næste gang jeg fylder år, bliver jeg 26, så det må da vist være på tide den bliver læst. Jeg undskylder mange gange at det endnu ikke er sket.

kh
Simone

tirsdag den 4. februar 2014

ABC-challenge: D

D for drageæg.

Så nåede jeg alligevel at blive færdig. Det blev lidt sent, men sådan må det nu engang være. Det er trods alt ikke lige så slemt som indlægget i går!
I dag har jeg lavet et prop (tilbehør til mit cosplay). Da Daenerys også bliver kaldt "mother of dragons", da hun i slutningen af sæson 1 klægger hele 3 drageæg, syntes jeg kun det var passende, jeg også havde et. Hun får forresten alle 3 i bryllupsgave.

Et kort vejledning. Spørg gerne om uddybning.
Billeder i venstre side
Billede 1  og 2: Tag et ganske almindeligt pappåskeæg og tape kanterne sammen. Klip evt. kanterne lidt til, da delene ikke altid passer 100% til hinanden.
Billede 3: Dæk hele ægget med malertape. Dette gjorde udelukkende for at malingen skulle hæfte bedre.
Billede 4: Mal ægget en mørk farve. Jeg har bare valgt en sort. Ægget skal males af 2 omgange, da det ikke kan lægges til tørre som fx. et lærred. Brug en kop forret med husholdningsfilm (så slipper du også for opvask bagefter).

Billeder i højre side
Billede 1: Tegn tern i 2x2cm på et ark mosgummi. Jeg har købt mit i panduro hobby til 17 kroner for et ark.
Billede 2: Klip ud og put i en plastikpose, så er de samlet. Pas på, mine var statisk elektriske, da de først blev klippet.
Billede 3: Mal først alle kanterne i den ønskede farve (nederste halvdel af billedet). Jeg har brugt en mørkegrøn blandet med lidt lilla. Det er et værre griseri og halvdelen af malingen ender på dine egne fingre. Jeg har på forhåndt klippet 3 maste toiletrullerør på tværs i ½cm. På en af disse kunne der ligge 2 firkanter/skæl til tørre. Når kanterne er tørre, males overfladen (øverste halvdel af billedet).
Billede 4: Når overfladen også er tør, duppes med hjørnet af en svamp langs halvdelen af kanterne. Jeg har valgt at male mine i guld. En brun, lilla eller helt tredje farve kan også bruges, fx en lysere grøn.

Det store billede
Her er det færdige æg. Processen inden er voldsomt svær at tage billeder af, da det skal gå pænt hurtigt. Jeg har brugt en limpistol og så bare sat skælene vilkårligt på. Jeg har dog forsøgt kun at have en spids synlig på hvert skel, så er ikke blevet helt tilfreds med bunden. Kunne ikke lige greje hvordan den skulle laves, så der kom lidt for mange firkanter på. Jeg har i alt brugt 201 tern til ægget.
Til sidst kan det være en fordel lige at gå ægget efter med en tynd pensel med grundmaling på, så man ikke kan skimte originalfarven på mosgummiet.

kh
Simone

mandag den 3. februar 2014

ABC-challenge: C

C for cosplayplaner.

Sidste weekend i marts er der igen J-popcon. Denne gang er planen at cosplay Daenerys Targaryen fra HBO-serien Game of Thrones. Hun er den eneste der har været højgravid i serien, hvilket jeg også vil være på dette tidspunkt. Jeg har valgt at hoppe i hendes brudekjole, da det er den eneste af hendes kjoler der kan rumme maven, samt jeg har mulighed for tøj indeninder, så min Spire kan holde varmen. Stoffet er bestilt til kjolen (har fået forsendelse-bekræftigelse i dag). Støvler har jeg også fået købt mig. Nu mangler kun paryk, og hele kjolen at blive syet, samt at lave de der armtingester. Jeg har fået en anden sød pige til at lave brochen ved brystet. Der er 1½ ting der er færdig ved dette cosplay. Den ene ting arbejder jeg på at få færdig til i morgens challenge, mens I tålmodigt må vente på afsløringen af den anden ting, som jeg i øvrigt er meget stolt af. Sløret bliver først løftet under "R", så kan I jo tænke lidt over den :)

kh
Simone

søndag den 2. februar 2014

ABC-challenge: B

B for Brio-hund.
 
Under min tidligere nævnte oprydning hjemme ved mine forældre, stødte jeg på en gammel kending: Brio-hunden. Det var nok på top 3 blandt yndlingslegetøjet som lille. Og så tror jeg oftere man så mig med halen i bunden (læg mærke til alle bidemærkerne) end hjulene var på gulvet. Der var også engang perler på "benene" men pga. slitage har hjulene løsnet sig, og perlerne er en efter en faldet af. Men nostalgi det er det i hvert fald. Vil regne med den er omkring 25 år gammel.


Og så lige et billede af hunden som den så ud fra ny.

kh
Simone

ps. Hvad sker der i øvrigt for at hunden, som stadig kan købes den dag i dag, har fået plastikhjul i stedet. Det er da grimt, når resten af hunden stadig er i træ!

lørdag den 1. februar 2014

ABC-challenge: A

A for alfabet




Godaften derude.

Jeg har valgt at være med i en ABC-challenge. Ideen fandt jeg på Missys blog lige her. Jeg mangler stadig at finde på 4 ting, men ellers er alle dage udfyldt. Har så bare ikke taget billeder endnu.

kh
Simone