onsdag den 30. september 2015

Afslutning

Godaften.

I dag er det ældste barn i Lilys dagpleje stoppet, da hun skal starte i børnehave. Vi skulle derfor allesammen have en lille gave med. Da jeg hæklede en bamse til en af drengene i fødselsdagsgave (indlæg kommer senere), skulle hun jo heller ikke snydes for en hæklet ting.

Jeg havde regnet med at blive færdig mandag aften, men så løb jeg tør for fyld. Tirsdag eftermiddag tog jeg så i jysk for at købe deres billigste fiber hovedpude. Så fik jeg 400 gr fyld til 25 kroner. Noget billigere end at købe polyesterfyld i stofbutikker. Jeg blev altså først færdig i går aftes og gaven blev afleveret i morges. Er selv ret stolt, for synes monteringen gik godt. Bevares den er blevet lidt skæv, men sammensyning er altså ikke min stærke side.

Jeg har brugt nål 4 og 8/8 bomuld fra Kvickly. 2 nøgler lyserødt, 1 grøn og 1 råhvid. Der er rester tilbage i alle farver. Øjnene har jeg hæklet med sort dobbelgarn (8/4) og det hvide er tre snore af tykkelsen 12/4.








kh
Simone

lørdag den 26. september 2015

Et af mine næste projekter

Goddag i stuerne.

Jeg har alt for mange ting på min liste. Vil så gerne lave en masse, men må også sande at hækling er en tidskrævende hobby.

Lige nu har jeg fx gang i:
To punge
En djævlehue til min datter
En cardigan også til min datter
Et vinkelsjal til mig selv
En skildpadde til et dagplejebarn der snart stopper
En taske (grunden til jeg gerne ville lære at hækle i sin tid)
En elefant

Jeg hækler kun lidt hver aften, så arbejdet skrider ikke så hurtigt frem. Jeg er som ovenstående også viser, ret god til at hoppe mellem projekterne. Men sådan må det nu engang være, når jeg enten sidder fast i en opskrift, skal nå en deadline eller en helt tredje undskyldning.

På listen over ting jeg gerne vil lave er der bl.a.:
Div barselsgaver (suttekurve, bamser og suttekæder)
Et kjolestykke til mig selv (skal bare være klar til foråret engang)
En bolero til mig selv
Pusser (jeg sled mine i stykker sidste vinter)
En t-shirt til mig selv
En cardigan (læs mere nedenfor)

Og i dag er der lige kommet uldgarn ind af døren fra Island. Det skal jeg bruge til en cardigan til mig selv. Den er relativ simpel (en stor firkant og lidt syning), men det kommer til at tage en del tid alligevel.
Og så håber jeg i øvrigt jeg har fået købt garn nok. Det kan dog godt købes i Danmark, men det var alligevel billigere for mig at købe via en islands netbutik og få det sendt hertil, end at købe i en dansk netbutik selvom det var på tilbud.

De 5 lysebrune er ens. Det er bare lyset der snyder. Den mørkebrune skal bruges til kant.

Opskriften jeg vil følge det meste af tiden kan ses her:

kh
Simone

fredag den 25. september 2015

Barselsgave 2

Godaften.

I dag har familien og jeg været på barselsvisit ved et vennepar. Og selvfølgelig skulle der hjemmehæklede gaver med.
Storesøster fik en Elsa dukke mens lillebror fik en suttekæde, en rasleand med knitrenæb og en suttekurv. På den har jeg i øvrigt afprøvet en ny teknik. Tapestry crochet hedder det på engelsk. Har ingen ide om det danske navn. Det blev ret godt, og det er ikke sidste gang jeg forsøger det.






kh
Simone

Æv æv

Nu troede jeg lige jeg kunne udgive indlæg på mobilen igen. Det kan jeg som sådan også, men ikke med billeder på. Øv altså.

torsdag den 24. september 2015

Sådan

Godformiddag derude i blogland.

Det er nu igen muligt at udgive indlæg. Hu hej jeg får travlt med at skrive, for jeg har lavet og er stadig i gang med mange projekter. Mest hækling må jeg indrømme, men det er simpelthen så hyggeligt. Dog også en stor tidssluger.
For tiden er jeg kun kreativ om aftenen, når datteren er puttet. Jeg har nemlig et barselsvikariat for tiden. Hvis jeg er med bus om morgenen, så har jeg også hækletøj med der.

Men det er lige det for nu :)

kh
Simone

Test

Test om problemet med udgivelser er gået i orden.