lørdag den 31. december 2011

Give away hos "En kreativ verden"...

Hej igen, og godt nytår ønsker jeg dig og dine kære...

Her på årets sidste dag, har jeg ikke lyst til at lave så meget, så det bliver nok bare til et par kapitler af min ene julegave (Fallen af Lauren Kate)... Jeg har her i juledagende forsøgt mig med en lampe af tapet, hvilket egentlig er gået godt, hvis man ser bort fra at jeg ikke har taget med i mine overvejelser at tapet bøjer, da det jo fås i ruller... Har efterhånden haft elementerne til at ligge i tryk i mange timer, men uden den store virkning... Øv øv... I dag har jeg dog alligevel prøvet at samle lampen, og er næsten tilfreds... Den er dog blevet skilt ad igen, da den er for besværlig at transportere med hjem i bussen... Nyder stadig juleferien hjemme hos mor og far... Kæresten tog dog hjem for et par dage siden, og holder nytår med vores vennepar derhjemme... Jeg derimod bliver her et par dage endnu, for jeg skal have fondue... Vi var hos vores tidligere omtalte vennepar sidste år, og der stod den på grønlangkål... Ad ad, så i år er jeg vendt hjem for at få traditionel (i vores familie) nytårsmad... Har endda været i Bilka i juledagene for at skaffe min egen fonduegryde...

Et lille spørgsmål til andre fonduespisere:
Vi bruger normalt altid sprit til at holde olien varm med, men i de nye gryder står der man ikke må bruge sprit, men derimod skal bruge brændgele... Er der nogen der har erfaring med det...?

Som en super afslutning på året, holder "En kreativ verden" en lille give away på sin fine blog... Hun har puttet en masse lækre sager i kurven, som jeg bestemt ikke har noget imod at få fingrene i... Og I skal da ikke snydes for et link, samt et billede af den flotte præmie... Ps. Give awayen slutter lørdag d. 14.januar kl. 12... http://gitteblinkilde.blogspot.com/2011/12/giveaway.html
Det var jo det jeg sagde... Lækre sager... :D

kh
Simone

tirsdag den 27. december 2011

Julegaver...

Glædelig jul og godt nytår...

Som lovet kommer der lige lidt billeder af ting jeg har kreeret og foræret væk i julegave... Der kommer en ordentlig stak billeder, så væben dig med tålmodighed, så skal du nok nå bunden...!

Først en flettaske til søs... Denne har endda fået en klap, i sammenlignet med min egen...




Lærte også lige hvordan man sætter initialer på...

Og bag på initialerne er der en lille guldfisk, da det er hendes kælenavn... Det vender endda rigtigt når man slår klappen op... :D


Så blev der kreeret en masse armbånd til mine svigerinder... Jeg faldt pladask for armbånd C, så det er min inspirationskilde...

Her ses de 3 sæt armbånd sammen... Der er to til hver...

Det første er til den yngste, og er lavet af sort onyx... På det ene armbånd er der en ametyst og på det andet en afrikansk opal... Disse sten er blevet brugt til de to andre sæt armbånd... Perlene er af sterlingsølv med oxideringer... Roser hvis nogle skulle være i tvivl...

Her er ambåndet til den ældste... Hun fik armbånd af afrikansk opal, da hun er mørkglødet... Igen med sterlingsølvperler og sten fra søstrenes armbånd...

Armbåndene til den mellemste... Hun får ametyst, da hun tror på stens healende virkning, og hvis der er noget der skulle give ro og harmoni, så er det ametyst... Igen med oxiderede sølvperler og en sten fra hver af søstrenes armbånd...


Da de tre andre armbånd var lavet og pakket ind, fik vi en mail om at kærestens storebror ville tage sin kæreste med hjem til jul... Så er gode råd dyre, og endnu et par armbånd blev lavet... Denne gang af sten kaldet prehnit(e)... Jeg har aldrig hørt om dem, men de er utrolig flotte med deres sarte lysegrøn... Igen rigtig flot til mørkglødet hud... Hun har ikke fået perler der matcher de andre armbånd, hverken sten eller sølv, da det er første gang vi møder hende, så det skulle være sådan lidt tidsløst, hvis man kan sige det sådan...

Så har jeg også lavet en gave mere (til svigermor), men det har jeg ikke lige fået taget billeder af, kan jeg se... Det kommer senere, men hvornår ved jeg ikke, da jeg ikke lige ved hvornår turen går forbi svigermor og svigerfar næste gang...

kh
Simone

onsdag den 21. december 2011

Så kom pakkemanden og jeg har fået malet lidt...

Godaften...

Så kom postbudet endelig med min pakke... Har ventet længe på den, men omsider kom den... D. 12.december deltog jeg i en konkurrence på facebook... Det var dagens kalender-låge/udfordring/give away/synes godt om/et eller andet/find selv på flere! på Queeninyou side... Her havde de for ikke bare at man skulle synes godt om hele tiden, gemt 3 nissehuer i deres sortiment på deres webshop... Det var så vores opgave at finde hvilke 3 varer de lå gemt på... 17 minutter efter start offentliggjorde jeg som den første gemmestederne, og flere synes kun det var fair nok at jeg vandt, siden jeg havde været så hurtig ude... Da konkurrencen ikke havde den ordlyd (den første der har svaret vinder), blev der som reglerne foreskrev trykket lod... Jeg var ikke den heldige vinder, men som kompensation ville de sende en overraskelsgave til mig... Og det er så den som endelig er kommet... De havde sendt mig en Celly - Babydoll kjole, og I skal selvfølgelig ikke snydes for billeder...


Så har jeg også været en smule kreativ i dag... Jeg er ved at lægge sidste hånd på svigermors julegave, og så er jeg i gang med at male lidt til køkkenet...! Men nu må vi se om det så også er der billedet/billederne kommer til at hænge... Har lige pt. kun malet et, men planen er at der kommer 2 mere... Rammerne til dem skulle gerne komme til at være samme blå farve som på selve billederne, men det bliver efter jul, ligesom det først er der de næste billeder bliver malet...
Hov, jeg er da vidst blevet bidt af en gal musselmaler... Hehe...

kh
Simone

mandag den 19. december 2011

Hjælp...!

Hej igen derude...

Jeg er blevet lidt forgabt i musselmalede ting her på det sidste (dog ikke det gamle, det er for voldsomt, men musselmalet mega er lige mig), derfor leder jeg nu efter papir som Bahne har brugt til indpakning... Det er hvidt papir med rødt musselmalet mønster på... På bagsiden skulle der vist nok være trommer, men jeg er ikke sikker... Hvis man kan finde papir fra sidste år, så er det sølvfarvet musselmalet mønster på hvid baggrund... Ville blive forfærdelig glad hvis der var nogen der kunne skaffe mig noget... Jeg betaler selvfølgelig for hele redeligheden... Kan ikke lige finde billeder af papiret med det røde mønster, men her er det fra året før, med det sølvfarvede...


kh
Simone

------------------------------- OPDATERING ------------------------------

Efter igen at have ledt på nettet er papiret alligevel dukket op lidt steder, så I kan se hvordan det ser ud... Det lader endda til at det også findes i sort... Der kan man bare se...
Rødt papir...
 
Og sørme nok om der ikke er trommer på bagsiden... Synes nu egentlig ikke rigtig de 2 mønstre går i spænd sammen, hverken form- eller farvemæssigt...!

Og også lige et billede af det sorte papir...

kh
Simone

søndag den 18. december 2011

Give away hos "Bare Wunderbar"...

Hej igen, allerede så hurtigt...

Efter at have snuset lidt rundt i blogland, faldt jeg over denne give away... Præmierne er da bare for flotte... Sådanne stjernelysestager måtte gerne stå i midt hjem og løfte julestemningen lidt... Honningkagehuset har aldrig sagt mig noget, så det er jeg ikke så interesseret i... Men her er linket i hvert fald - klik mig... Og så skal I da heller ikke snydes for et billede af de smykke lysestager i porcelæn...

kh
Simone

Jeg har skam været kreativ...

Hej igen...

Jeg ved det igen er et stykke tid siden jeg sidst har skrevet, men jeg har skam været kreativ... Dog kan jeg ikke fremvise så meget, da det for det meste er julegaver jeg har lavet... Men der skal nok komme billeder op efter jul, det lover jeg...

Så på en blog for et par dage siden et fantastisk papirornament, som jeg selvfølgelig skulle afprøve... Det tager en krig at klippe, men resultatet bliver utrolig flot... Og så er det bare lige ud af landevejen at samle... Man behøver slet ingen brugsforvirring... Hehe... Næste projekt jeg har i støbeskeen er en lampe i samme model, bare større... Kræver bare en fotokopieringsmaskine der kan køre A3 (her kan min praktikskole vist godt hjælp) og et lamineringsark også i A3 (det skal vist også nuppes på skolen)...! Et rundt stykke træ må jeg se om jeg kan kreere hjemme hos mor og far i juleferien... Hmm, den er nu ellers også godt booked op efterhånden... Må se hvad jeg får tid til, skal jo også have lavet et studieprodukt eller 2...

Men her er hvad jeg har fået puslet mig frem til:

Jeg kommer sådan til at tænke på snebolde når jeg ser dem... Smukt smukt...

Nåh ja, og så skal I da ikke snydes for et link også... Klik her...


knus
Simone

onsdag den 7. december 2011

Praktik og billedkunst...

Hej igen... Længe siden sidst...

Jeg begyndte for 1½ uge siden i min 3.praktik... Det er skønt at komme ud og få erfaringer og bygge praksis på teorien... Jeg har igen i år dansk, selvom jeg afsluttede det sidste år... Træls, men sådan er det også for alle mine medpraktikanter... Jeg har 2 gange billedkunst om ugen... En med min 4.klasse (dem har jeg også dansk med, samt jeg havde dem også til dansk sidste år) og så en 5.klasse... Vi laver meget forskellige ting i de 2 klasser, selvom det er samme fag... Da vejret var godt mandag og tirsdag i sidste uge besluttede jeg i fællesskab med min praktiklærer at vi skulle i skoven for at lave landart... Dog viste vejret sig så ikke fra siin gode side onsdag, men afsted tog vi alligevel... Jeg har desværre ikke fået taget billeder af børnenes arbejde, men I kan da se hvad jeg lige fik bakset sammen på en 10 minutter...


I 5.klassen laver vi lamper... Ikke min store lidenskab, men min lærer er bidt af en gal lampefetich (kærlig ment)... Vi har så udarbejdet en ramme, som er et lamineret stykke A3-papir foldet til et rør (bøjet fra korteste side til modsatte side!)... Her gør vi det så tværfagligt at de skal regne omkreds, diameter osv i matematik, og ud fra deres beregninger lave et stativ af en slags i sløjd, så lampen kan hænge... A3-papiret kan de vælge at dekorere, enten med farve, ved at skære eller lime noget udenpå igen... Nåh ja, stregtegninger er også helt okay, men først skulle de lave skitser af det de havde i tankerne... Det var faktisk sværere end det lyder til... For at eleverne skulle få lidt inspiration havde jeg lavet et dias med klassiske danske designerlamper, fundet nogle der var sjove, og så afslutningsvis faktisk fundet nogle lamper de kunne abe efter... Min praktiklærer og jeg havde også lavet en hver til inspiration... Har ikke lige noget billede af min færdige lampe, men ud fra billederne kan man godt forestille sig det... Jeg har, da billederne blev taget, sat papiret fast med clips... Kan fortælle det ser rigtig godt ud når der er en pære i... Vil gerne prøve at lægge billeder op snarest...



Så har jeg haft fri i dag, da mine dansktimer blev aflyst... Eleverne skulle til vollystævne, så jeg har kunne bruge min dag som det passede mig... Synes selv jeg har brugt den på noget fornuftigt, men kunne nu nok alligevel have fundet på noget der vare mere fornuftigt at lave... Jeg tog over på seminariet for at male... Men ikke bare fritidsmale, nej jeg skal have lavet et billede til eksamen... En selvpræsentation for det ikke skal være løgn... Jeg har besluttet at male en vandnymfe, der tryller lidt med vand... Hun sidder på en sten foran et vandfald... Vandet betyder en del for mig, da svømmehallen har været mit 2.hjem i mine teenageår... Desuden har jeg stadig min ugentlige gang dernede, da jeg underviser i svømning... Vandfaldet står både for vandet, men også som et symbol på naturen... Jeg vil ikke sige jeg er udemenneske, men har en masse gode minder med naturen som ramme... Helt siden jeg var lille har mine forældre, søskende og jeg camperet, først i telt og så i campingvogn... Vi går og har altid gået i bjerge når vi er på sommerferie, så derfor betyder naturen en masse... Derudover har jeg også været spejder i en 10 år, eller lige der omkring, men det er nu ved at være et par år siden... Selve nymfen er i mangastil, da jeg elsker denne tegneart... Min lærer hader den dog, men den siger altså noget om mig... Og her henviser jeg kærlig til 1.billede i indlæget "flere julekort og mere ler" (klik her)... Jeg har malet det ved at prikke farverne på... Altså først tages den mørkeste farve og prikkes på, derefter farven en tand lysere og så fremdeles, indtil man har den farve man skal bruge... Det giver et meget levende billede... Kan desværre ikke huske hvad metoden hedder... Jeg har kun haft tid nok til at lave hudfarven i dag, så har kun brugt rød og hvid... Frygter lidt når jeg skal til at blande 3 farver, og det ved jeg at jeg kommer til... Nåh, til billederne... Ps. Næsen var død og helvede at lave...! :)



kh
Simone

mandag den 28. november 2011

Som lovet - Mors special...

I weekenden var jeg som bekendt med til at holde min mors 50-års fødselsdagsfest... Det var en hyggelig aften med god mad, masser af musik og en del usunde godter... Men hvad pokker, det er jo en rund fødselsdag, så jeg må godt... Det resulterede dog i en mindre vægtøgning, men sådan må det nu engang være... Jeg skal nok få det væk igen...

Synes I skal have lov til at se hvad jeg fik kreeret til hende, i dagens anledning.







Baggrundenene har jeg fingermalet... Det har herefter fået lov at tørre... Imens har jeg på nettet fundet 4 skabeloner, som jeg har skåret ud, og herefter fingermalet med disse... Resultatet blev som nok gætte de 4 årstider...




Min mor har i mange år samlet på Georg Jensen lyseholdere... Hun fik for et par år tilbage problemer med opbevaringen af de mange stager, og jeg syede derfor et klæde som ovenfor til at holde styr på dem allesammen... Hendes plan var bare at samle 20 stk. men den plan er blevet ændret med årene, så nu er hun igen løbet tør for plads... Derfor den nye "opbevaringspose" med plads til 20 nye... Det går dog nok ikke så hurtigt med at få samlet dem, da hun efterhånden har fået fat i de fleste af de gamle, og der jo kun udkommer 2 nye hvert år... Men nu må vi se...

Kh
Simone

fredag den 25. november 2011

Endnu flere julekort...

Hej igen...

Så kunne jeg ikke vente længere... Jeg satte i går aftes favorit julecden på computeren... Åh, hvilken fryd... Det er ikke alle numre jeg er i humør til at høre endnu, men de gode gamle klassikere som Last Christmas, War is over osv. er jeg frisk på at høre...
Imens musikken drønede ud i øregangene lavede jeg lige nogle ekstra dåselysestager til min mors fødselsdag i morgen... Nu burde hun også have nok... Jeg har pt. 17 liggende herhjemme, og kan ikke huske hvor mange hun egentlig har... Mener det er en 7-8 stykker...!

Da mit internet af uforklarelige årsager gik ned i går aftes, måtte jeg finde på noget andet at lave, end at sidde og stene på facebook... Jeg gik igang med flere julekort... Havde jo nogle teposefoldninger som endnu ikke havde fået kort... En masse A4-karton fik jeg forresten halveret, så jeg igen har en masse kort at sætte ting og sager på...

Samplingen forsøger jeg mig også stadig med... Har lige givet nogle billeder lak, og prøver at sample oven på det allerede samplede... Nu må vi se hvordan det går...!

Men tilbage til julekortene... Ikke alle er med teposefoldninger...









Over and out... :)