mandag den 31. december 2012

Mine julegaver 2012

Hej igen.

Her på årets sidste dag, syntes jeg det var tid til et lille indlæg. Jeg har været utrolig dårlig til at skrive den sidste måned, det beklager jeg meget. Jeg har dog fået syslet en lille smule, så det er ikke fordi jeg ikke har haft noget at skrive om. Men det skal jeg nok fortælle mere om en anden gang.

Nu hvor julen er vel overstået og nytåret melder sin ankomst, synes jeg det var på sin plads med lidt billedspam af mine julegaver. Det blev til 8 stk. i år, eller jeg mangler at få en fra min veninde, men det bliver først i det nye år. Hendes gave står også og venter på mit skrivebord.

Juletræet med sin pynt... (tralala). Jeg var med til at pynte det i år for allerførste gang nogensinde. Normalt har min mor pyntet det lillejuleaften, og vi andre har først fået det at se selve juleaften, når vi skulle spise.
Fra søster og hendes kæreste fik jeg et par USB-handsker. De har stået på ønskesedlen længe, og nu har jeg langt om længe fået dem. Jeg får så kolde fingre når jeg sidder ved computeren i længere perioder, fx når jeg er i skole.
En anden computerrelateret gave fra søs + kæreste. En ekstra lder til min computer. Det er sket op til flere gange at jeg har glemt min lader når jeg tager i skole, og så har der bare ikke været nogen computer til mig denne dag. Den kan nemlig overhovedet ikke holde strøm.

Fra lillebror fik jeg en ny toilettaske. Det var tiltrængt. Den gamle har diverse huller, og har vist også spildt noget sæbe engang, som jeg aldrig fik fjernet helt fra stoffet af, så den er lidt fedet i bunden. Glæder mig til at tage denne i brug. Den ser dejlig rummelig ud.
Et vaskeskind fra mor og far. Ikke til bilen, men til mig selv. Mit gamle, som er 11 år gammelt, er gennemhullet, og kan praktisk talt ikke mere, men har ikke kunne undvære og ikke fået taget mig sammen til at købe et nyt. Hvad bruger jeg det til, spørger I måske? Når jeg underviser til svømning, tørrer jeg mig mellem hvert hold, så mine papirer ikke bliver våde, når næste hold skal råbes op.
Bluse fra H&M også fra mor og far. Den har bare en lækker rød farve og er utrolig blød. Kraven er sådan en der bare skal falde ned på brystet, derfor den ser lidt stor, krøllet og uformelig ud.
Min yndlingsgave kom også fra mor og far. En ultralydsrenser. Jeg elsker mine smykker rigtig højt, men må desværre indrømme jeg er for dårlig til at få dem pudset. Så forhåbentlig kan denne klare det for mig. Det tager kun 3 minutter. Jeg har også fået rensevæske til, men dutten er lidt utæt, så den står i en plastikpose. Så ingen billeder af den.
En fællesgave til kæresten og mig fra mine forældre. Jeg glæder mig til at kunne holde styr på min vægt igen. Vores gamle har ikke virker siden april.

Det var gavehøsten for i år. Jeg vil slutteligt ønsker jer alle et rigtig godt og lykkebringende nytår, men dog ikke uden en ordre med på vejen. Husk brillerne!

kh
Simone

Større renovering på vej

Glædelig jul og godt nytår derude.

Der finder snart en større renovering sted her på siden. Det er nok ikke noget I vil lægge mærke til, men jeg fortæller det alligevel, da det irriterer mig. Jeg har siden blogstart bare overført billeder direkte fra mit kamera til bloggen her. Det resulterede i at jeg for en lille måneds tid siden fik beskeden om at jeg ikke havde mere plads. Mine 500 mb var altså brugt. Jeg planlagde, at jeg her i juleferien skulle pille alle billeder af bloggen, gøre dem mindre, og sætte dem op igen. Har dog ikke fået taget mig sammen, da det vil tage en krig. Tid som jeg vel og mærke ikke har lyst til at bruge, men jeg vil jo samtidig godt have bloggen op at køre normalt igen!

Tiden burde jeg også bruge på at få startet på min bachelorprojekt, min praktikrapport og de 2 andre opgaver jeg også skal skrive. Puha, ja jeg skal vist bare til at tage mig sammen.

kh
Simone

fredag den 7. december 2012

Praktik og nye sko

Hej derude.

Jeg lovede jo at vende tilbage, når jeg havde tilbragt lidt længere tid i min praktik. Den første uge er nu gået, og det er bare en dejlig skole. Alle er så åbne og venlige. Der er en rigtig god atmosfære på skolen. Jeg holder faktisk så meget af det, at jeg bliver på skolen og spise min frokost, på trods af at jeg får fri kl. 12.10.
Så kan da allerede nu konkludere, at jeg foretrækker små skoler, frem for storskoler. Også eleverne i blandt er der en atmosfære, jeg ikke har set andre steder. De har faste pladser til  morgensamling, så alle sidder blandet mellem hinanden. Lærerne sætter sig hvor der er fri pladser. De har også læsegrupper, hvor de store læser for de små hver torsdag. Et sted jeg nok kunne se mig selv.
Har også allerede fået en krammer og et "du er sød", samt en elev der en halv time inde i min første billedkunsttime sagde, at jeg gerne måtte blive deres lærer, hvis jeg blev ansat på skolen. Så må man da gøre et eller andet rigtigt :)

Da jeg har meldt mig som livredder i den lokale svømmeklub, fik jeg da også lige en gave for at have bestået bassinlivredderprøven i 2012. Et gavekort på 400 kroner til Sportigan. I denne uge havde de et ugetilbud, hvor jeg kunne få Reebok toningssko til 400, sat ned fra 1100. Der var flere forskellige modeller at vælge imellem, men kunne kun passe den ene slags, så det var jo ikke så svært at vælge. Der var dog 2 farver, så lidt svært var det alligevel. Jeg endte ud med et sort par med koral syninger og sål. De er så lækre at gå med. Jeg havde dem på i skole i går. Skolen er skofri (man må ikke have sko på indendørs), så det er enten strømpesokker, pusser eller indesko. Det var virkelig en flad fornemmelse at hoppe i vinterstøvlerne, da jeg skulle hjem. Jeg tror jeg kommer til at bruge disse sko rigtig meget, for de er bare så behagelige. Først til zumba hen over vinteren, og igen når det bliver forår og vinterstøvlerne bliver for varme. Har faktisk kigget efter hverdagssko i et par måneder nu, da jeg får våde tæer i dem jeg har nu, så det kunne jo ikke være bedre.
Og så har jeg da også lige reddet mig lidt sygdom. Det hele startede med at jeg fik en småkage galt i halsen i lørdags. Det gik selvfølgelig hurtigt over, men om aftenen begyndte lidt småkriller. Det blev værre og være, og i går forsvandt min stemme næsten. Min hals er øm, og min stemme har det stadig ikke bedre. Jeg er begyndt at hoste slim, og kan da mærke min næste også er ved at stoppe til. Uh, jeg elsker det, eller! Men derud over er jeg egentlig temmelig frisk. Tror jeg havde lidt feber da jeg stod op, men det er vidst forsvundet igen. Jeg skal nok klare mig, bare stemmen kommer igen inden jule. Ville være så trist hvis jeg ikke kunne synge med ved juletræet.

kh
Simone

ps.
Så blev det alligevel et langt indlæg, selvom jeg bare lige ville have lavet et lille kort et. Undskyld.

lørdag den 1. december 2012

Så blev det endelig december

Godmorgen derude i blogland.

Så blev det endelig december. Og hip hip hurra til mor i dag :)
Jeg har næsten ikke kunne holdet mig i skindet, og begyndte da også at høre julemusik i går. Dog har jeg ikke pyntet op (endnu). Ved heller ikke lige om det kommer til at ske, da jeg ikke er hjemme i december måned. Jeg tager i praktik, og bor i de 2 måneder hjemme hos mor og far. Så tager hjem om ca. 1½ time og i morgen skal jeg aflevere lillebror på efterskolen - 1.gang jeg skal se den.

På mine negle er der også jul lige nu. Jeg lavede dem i går, da jeg vidste jeg ikke ville få tid til det i dag. Havde også julenegle for en lille måneds tid siden (4.november), men det var ikke fordi jeg var i julehumør, men fordi jeg skulle være med i en julekonkurrence, som sluttede i går. Hver lørdag i december, vil forskellige julede negledesigns pryde neglenymfernes blog, og d. 24.december trækkes der så en vinder. Jeg fortryder lidt jeg indsendte mit bidrag så tidligt i forløbet, for synes den mani jeg bærer nu er meget smukkere. Men men, jeg havde ikke den lak eg bærer, dengang jeg indsendte billedet.
Jeg har brugt 1 lag Coolcos nr. 80 på alle fingre (onecoater - nice). Herefter har jeg givet alle fingre (pånær accentnail) et lag Essence: Space Queen, og stampet med ukendt plade (8-kantet) m37. Her har jeg brugt Gosh: Holographic Hero. Mine ringfingre har fået 2 lag China Glaze: Party Hearty. Der er meget mere grønt i, men den blå baggrundsfarve synes at blive trukket frem!
Her har jeg brugt 2 lag SZ To The F (min egen indie). Accentnail har fået 2 lag H&M: Golden Treasure og 2 lag China Glaze: Party Hearty. Alle negle har desuden et lag peel off basecoat, der gør at lakken kan pilles af, uden at skade neglen, hvilket er nemmere end at fjerne med lakfjerner/acetone når det nu er glimmerlak. De har fået 1 lag topcoat, men kan mærke de skal have et lag mere. Beklager det uskarpe billede, men kameraet ville slet ikke fokusere ordentligt.

Glæder mig til jeg skal i praktik. Jeg skal have en masse støttetimer, men det er ikke så meget dem der lokker. Det er mine billedkunsttimer. Skal have mangaforløb i en 5./6.klasse og et skrotforløb om fremtidsdrømme i 4.klasse. Men mere om det en anden gang, når jeg er kommet godt i gang :)

Glædelig 1.december allesammen
/Simone

mandag den 26. november 2012

Kursus i weekenden

Hej derude.

I weekenden var jeg med svømmeklubben på kursus. Det var ikke så meget ryste-sammen-tur og teambuilding som sidste gang, men mere om intern og ekstern kommunikation. Det er ekstra vigtigt for os i øjeblikket, da vi i sommers fusionerede med en anden svømmeklub. Der var både op- og nedture på dette kursus. I længden var det lidt kedeligt at høre på, men så er det jo godt man bliver fodret hele tiden, så man altid har energi nok til at lytte. Før aftensmaden lørdag skulle vi i svømmehallen. Det var ikke sjovt. Vi stod rigtig meget stille, og jeg var ved at dø af kulde. Det hele var selvfølgelig meningen, da instruktøren gav os et meget karikeret billede af, hvordan børnene havde det, når vi ikke var på hele tiden. Jeg kan sagtens følge ham, men endte faktisk med at blive syg af det :(
Svømmehallen efter aftensmaden var til gengæld det helt modsatte. Det var super fedt - det var vandstunt. I den første konkurrence valgte jeg meget hurtigt at give op. Ude i bassinet stod der 4 store baljer med bunden i vejret. Vi skulle allesammen dykke under vandet på instruktørens kommando, og derefter holdet vejret så længe som muligt. Når vi ville have luft, skulle det ske inde i spanden, ellers var man ude af legen. Første gang jeg trak luft, vidste jeg bare at det ville blive sidste gang. Jeg kom op i spanden, og den lugtede bare ekstremt fælt, jeg kunne slet ikke holde det ud, og følte ikke ilten var god nok. Jeg svømmede ud igen, og holdt været så længe jeg kunne og gav så op. Til min overraskelse var jeg ikke den første der satte sig op på kanten, der sad allerede 3.
Da vi kom ind i hallen, havde jeg luret den store presenning (ca. 10x10m) der var spændt ud over det dybe. Jeg følte mig ikke rigtig tryg ved det, og havde egentlig bestemt mig for, at det ville jeg ikke. Instruktøren gjorde det meget klart for os, at vi selv var herre over hvornår vi sagde fra, og at det var helt i orden. Jeg fik kigget nærmere på udfordringen, da vi nu skulle ned i den anden ende, og blev egentlig lidt flov over mig selv. Jeg kan jo sagtens dykke 12 meter mange gange i træk, så hvorfor skulle jeg så ikke også kunne svømme under en presenning? Som sagt så gjort, i baljen med mig og det døde jeg jo bestemt ikke af. Det skal måske lige tilføjes at der var flere huller i presenningen, så man kunne komme op undervejs for at trække luft, hvis man havde behov for det. Var super sjovt sådan at poppe op, og se andre komme op, for man opdager dem først når de er der.
Bagefter skulle vi op på 1-metervippen og springe gennem hullerne. Det var om endnu sjovere. Der gik helt sport i at springe efter de små huller og dem der var lidt længere væk. Plastikken blev fjernet, og nu skulle vi springe over en elastiksnor. Av. Elastikken var ikke særlig stor, så det var ikke den der gjorde ondt. Fordi man skulle hoppe højt for at komme over den, skulle jeg hoppe på en anden måde end normalt, og det endte med at gøre ret ondt. De første 2 gange gik det fint, men 3.gang gik det galt. De valgte at flytte elastikken længere ud, og lave en udelukkelseskonkurrence. Jeg hopper, og regner ud at jeg vil banke lige ind i elastikken. Jeg griber efter den med hænderne, for at komme over, men misser og laver et hovedspring, med hænderne ned langs siden. Det gik dog slet ikke ud over hovedet, ud over mine svømmebriller fløj af og var ved at kvæle mig. Nej, jeg vælger simpelthen at lave en maveplasker fra skuldrene og ned til og med brysterne. Av av siger jeg bare. Jeg var ildrød da jeg kom op af vandet. Heldigvis var jeg dog ikke den eneste der så sådan ud. Bare lige som afsluttende bemærkning: Jeg gik ikke videre.
Så skulle der prøves noget nyt. Waders. Den sprang jeg bare let og elegant hen over. Kunne simpelthen ikke få mig selv til det. Men jeg hoppede gladeligt i en militæruniform (eller var det hjemmeværnet?). Da der ikke var tøj nok til os alle, måtte vi skiftes. Jeg fik fat i et par bukser, og hoppede i vandet. Ingen mærkbar forskel, kun en lille smule da jeg skulle op. Jeg fik så fat i en jakke og hoppede i. Der var også rimelig let at svømme med. Da jeg skulle op var så en helt anden sag. Jakken vejede bare 20 kilo ekstra. Kunne kun lige komme op af stigen så jeg kravlede i land. Først da jeg kom helt op, kunne jeg stille mig op. Stadig med tøj på op på 1-metervippen. Her stod en havestol som vi skulle sidde i, med ryggen mod bassinet. Vi skulle kigge så langt bagover som muligt, og blive ved med det, mens instruktøren skubbede os i vandet. Jeg holdet godt fast med begge hænder og valgte lige at holde ekstra fast, ved at bukke benene op under stolen. Det skulle jeg aldrig have gjort. Jeg har nu 2 meget store blå firkantede mærker på mine læge, og jeg havde endda haft bukser på. Hvordan måtte det ikke have set ud, hvis jeg havde gjort det uden? Nåh, af med tøjet og op på 3'eren, hvor de havde spændt en rutsjebane fast. Jeg tog en tur både på bagdelen og hovedet. Det var også meget sjovt.
Bagefter lavede vi 2 konkurrencer (drengene mod pigerne). Den første hvor 12 rigtige golfbolde blev smidt ud på bunden, hvorefter de skulle samles ind og smides i en dunk som også stod på bunden. Det lyder umiddelbart nemt, men hver gang en bold skulle i, skulle låget skrues af, bolden puttes i, og låget skrues på igen, før den næste bold kunne komme i på samme måde. Vi vandt 9 mod 3. Vi fik dog tæsk i næste leg, hvor vi skulle samle en figur magen til den der lå ude på bane 2 og 3,5 meter nede. (der var 5 baner i det hele og 3,80 til bunden). Det er ikke lige let at dykke ned, kigge, huske, svømme tilbage og bygge. Men det var kun 2 klodser der var forkerte. De sad det rigtige sted, men vendte forkert. Den sidste konkurrence var en fællesopgave. Nede på bunden stod der en metalkasse med 18 bolte (skruet mega stramt på). Inde i kassen var der sodavand til os alle, men vi havde kun et kvarter til at finde de 2 stykker værktøj der var smidt på bunden og åbne alle bolte. En af dem var endda med låsemøtrik. Men vi klarede det, lige på et hængende hår. Bagefter fik vi lov til at gå ind i badelandet, men der var mega koldt, så jeg blev inde i svømmehallen, hvor der var en spa. Ahh :)
Hjem til vandrehjemmet for at få natmad (kvart over 10) og så ellers i seng med mig. Sengene var virkelig dårlige. De var hårde og både dyne og pude var ikke noget at råbe hurra for. Vågnede midt om natten med kvalme og ondt i maven. Det er faktisk først gået over her mandag formiddag. Søndag var også en snakkedag, hvor jeg ikke rigtig orkede at følge med, da jeg havde det skidt.
Jeg vil nok sige weekenden overordnet har været god. Maden var sådan set også udemærket, men vil påstå, at den er bedre i Rødding, hvor jeg oftest er på kursus.

kh
Simone

mandag den 19. november 2012

Mit livs mareridt!

Godaften.

Jeg har bare haft den skrækkeligste svømmetime ever. Nej, der var ingen der druknede eller var tæt på. Jeg har, som i midt tidligere indlæg fortalte, afløst til svømning i dag. Det er i sig selv ikke farligt eller skræmmende på nogle måder overhovedet. På det sidste hold retter en mor henvendelse til mig på engelsk, og jeg svarer hende naturligvis på engelsk. Ingen ko på isen der. Hun fortæller at jeg bare skal give hendes 2 drenge en plade, hvis de har problemer med at svømme på ryggen, og at de ikke snakker dansk, men de har en veninde på holdet som kan oversætte for dem. Intet problem tænker jeg, der skal jo være plads til alle. Jeg kommer lige til at vende en tilfældig kommentar med en af hjælpeinstruktørerne (jep, der var 2 - luksus), som venligt gør mig opmærksom på at drengene ikke kan engelsk, kun tysk. Der ramler min verden lige. Jeg har ikke snakket tysk siden jeg gik i gym (4 år siden), og jeg kan da slet ikke nogle tysk svømmegloser. Jeg prøver så godt jeg kan, men må undervejs i timen simpelthen give op. Der er ingen hjælpe at hente i "oversætteren", og drengene gør ikke det mindste for at bare følge en lille smule med, enten ved at se på mig når jeg instruerer, eller kigge på de andre børn når de begynder. Sådan noget ville jeg virkelig gerne vide, inden jeg stiller mig på kanten og underviser!

Mit lille opstød for i aften!

kh
Simone

Glitterarmbånd

Halløj derude.

Hvilket herligt solskinsvejr det er i dag. Dog virker det som om det er temmelig køligt udenfor. Nåh, jeg må nok bare pakke mig ordentlig ind, når jeg skal ud at cykle senere. Har lovet at afløse til svømning i dag.

I weekenden har jeg haft gang i et lille krea-projekt. Jeg ville egenlig lave et par sko efter denne opskrift:

Jeg har dog ikke fået skaffet skoene endnu, så jeg blev nødt til at forsøge mig med noget andet først, hvilket måske var meget godt. Det er ikke lige det smukkeste, men er alligevel blevet glad for mit armbånd. Det er blevet lidt ujævne, specielt der hvor jeg først kunne male i 2.omgang.
Jeg blandede noget lim og glimmer og puttede på. Efter 4 lag puttede jeg mere glitter i limen, og så gik det lige pludselig stærkt med at dække. Resultatet er da også at jeg i bunden har kunne nøjes med 2 lag, hvor resten har fået 5-6 stykker. Det kan kun gøres bedre på armbånd 2. Jep, det skal også være rødt. Allerførst skal det dog lige slibes med sandpapir, så limen bedre kan hænge fast. Og så er det bare at gå amok.
Det røde armbånd så ud ligesom som det lilla, før projektet blev skudt i gang. Dog var det blåt. Det havde I aldrig gættet, vel?
 En skam det ikke rigtig glitrer på billedet, men det gør det skam i virkeligheden, hvis lyset lige rammer rigtigt.
De brugte materialer. Skulle nok bare have investeret i noget limlak, da det tørrer blankt. Trælimen tørrer semimat, så i sidste step har jeg brugt decopage lak, da det har shine. Glimmeret var faktisk ikke helt nemt at opdrive. Det er svært at finde i løskøb, dog kan det jo selvfølgelig findes på nettet, hvis man har lyst til at betale en formue i porto. Jeg havde heldigvis en ven, der havde noget glimmer i gemmerne. Tror også jeg skal have mig en bøtte sølv og guld.

kh
Simone

søndag den 18. november 2012

Lørdagslopper

Godformiddag derude.

Her skinner solen, og jeg er generelt i godt humør. Det er dog skidekoldt og jeg skal ud at handle senere, da jeg er løbet tør for mælk.

I går tog jeg lige et smut forbi genbrug. Jeg skulle kigge efter røde sko, og noget jeg kan holde julefrokost i. Jeg fandt ingen af delene, men fandt dog lidt andet. Alt i alt skulle jeg af med 42 kroner. Det er da lige til at klare.
3 stk. lynlåse 15-20 cm for en krone stykket :)
En sandfarvet kjole fra Vila, som jeg regner med skal bruges til natkjole. Jeg fik den for en 10'er da den havde nogle pletter hist og her. Den ryger lige en tur i vaskemaskinen, og så må jeg tage den derfra :)
Faldt tilfældigvis over denne søde ballonnederdel i jagten på en sort højtaljet nederdel. Har bestemt mig for at denne skal bruges til jul. Den var den tungeste post på regningen, og kostede 29 kroner. Hehe. Skal dog lige have syet den 1 cm ind i hver side.

kh
Simone

mandag den 12. november 2012

Gebrug af shampooflaske

Godaften.

Her er en hurtig lille ting, du kan bruge din tomme (shampoo)flaske til. Alt det kræver er en skarp kniv og evt. en tus og noget til at file med. Det er ikke super symetrisk, men det virker efter hensigten, samt det er gratis.

Før:
 Efter:

Det er mit første forsøg, så bær over med at den ikke er gudeskøn. Næste gang skal den nederste kant flyttes lidt højere op. Hmm, gad vide hvornår jeg egentlig får tømt den næste flaske?

Min inspiration (nederste billede)

kh
Simone

søndag den 11. november 2012

Sådan en øv-dag

Godaften.

Dagen i dag har været med blandede følelser. Det var dog først efter middag det gik sådan rigtig galt! (Endnu et teksttungt indlæg - det er ved at blive en vane!)

I dag holdt vi julefest i svømmeklubben. Måske lige tidligt nok på året, men fordi vi var lidt sent ud, blev det nødt til at være allerede nu, da børnene også har juletræsfester i deres andre sportsgrene. Vi havde delt dagen op i 2, så der ikke var så mange børn af gangen. Kl. 10 startede stævnet for aldersgruppen 2005 og opefter. Det var her mine 4 børn var blevet tilmeldt (godt nok ikke mange, når jeg 41). Bagefter var der juletræsfest for alle børnene. Efter festen var det så 2004 og ældre der skulle svømme. Da jeg ingen børn havde der, fik jeg lov til at tage hjem, hvilket ikke gjorde spor. På vej hjem skal jeg under en vej hvor der køres temmelig stærkt. På den anden side af viadukten står der 6-7 drenge. Nåh ja, det skal de da også have lov til, og der tager dagen så en dårlig drejning. Fordi jeg skal op en en smal bakke (de der, der beregnet til barnevogne med trapper imellem sliskerne), går det meget langsomt, men de er mulige at cykle op af. Jeg skal dreje skarpt til venstre lige når jeg kommer op, og derfor går der lige 5 meter før man kan sætte farten op igen. Dette udnytter en af drengene, som står med en kæmp i hånden. Han syntes åbenbart det var sjovt at banke den i ryggen på mig. Heldigvis for mig var grenen rådden og knækkede der, da den ramte mig. Det betød at slaget ikke rigtig gjorde ondt, men hold kæft jeg blev sur, undskyld mit sprogbrug. Normalt kan jeg godt være konfliktsky, men der tog fanden lige ved mig. Jeg standsede cyklen vendte mig om og sagde: "Hvad fanden skulle det gøre godt for? Man slår sgu da ikke bare folk som ikke har gjort nogen noget." Men mente så at grenen bare var faldet ned. Ja goddag mands økseskaft. Kan da udemærket mærke om den kommer ovenfra eller for siden. Jeg tænder endnu mere af og forklarer dem, at jeg havde set en af dem stå med en gren, da jeg kom cyklende. De begynder at grine og siger på bedste perkerdansk (undskyld generaliseringen, men er stadig ikke lige kommet mig over det): "Så fuck da af med dig." Jeg kan jo godt mærke slaget er tabt, og gør mig parat til at cykle videre, mens jeg siger de burde opføre sig bedre, og ikke slå sagesløse mennesker. De bliver ved med at grine, og gentagende gange sige jeg skal fucke af. Ej, sådanne unge er bare totalt ude for pædagogisk rækkevide. Skide lømler. Først bagefter tænker man over hvad der kunne være sket. De kunne jo have slået mig i jorden så let som ingenting. Heldigvis havde de det da lidt mere i munden end i kroppen.

Da jeg kom hjem, begyndte jeg at spise den slikpose, jeg havde fået i "løn". Fyldt af farvestoffer, det er hvad den er. Jeg blev lige pludselig umådelig træt, og lagde mig ind for at læse/sove. Jeg sov 2 timer, vågnede og sov yderligere en time. Herefter stod jeg op og spiste aftensmad (yay for rester og mikrobølgeovne). Har set en disneyfilm (Klokkeblomst) på disneychannel, og overvejer at gå i seng igen. Har det virkelig skidt nu. Har kvalme, hovedpine, ondt i maven og er stadig mega træt.

Tænk at en weekend kan udarte sig så forskelligt.

I går havde jeg den hyggeligste dag sammen med vores vennepar. De spurgte fredag om jeg ikke kunne tænke mig at få besøg lørdag. Det kunne da være rigtig hyggeligt, så det ville jeg gerne. Stod tidligt op (!) for at gøre rent og købt lidt ind. De kom omkring middag, og vi hyggede os nogle timer. Så blev jeg inviteret på aftensmad, jamen det er jo luksus. Han futtede ud at handle og hun og babyen blev hos mig. Vi fik rigtig snakket en masse (pige)ting igennem. Det var så hyggeligt. Vi tøffede over til dem omkring kl. 5 og begyndte så småt på aftensmaden. Lillepigen blev puttet, og vi satte Twilight 4.1 på. De skal i biffen på torsdag for at se part 2, så det var lækkert nok lige for dem at få den opfrisket, og jeg havde ikke set den før (har set de 3 første, samt læst bøgerne på engelsk). Mens de er væk, skal jeg passe lillepigen i et par timer. Hun sover nok bare, som hun plejer på det tidspunkt, men jeg skal bare lige sørge for hun ikke mangler sin sut. Lækker for dem hun bare sover igennem fra 6 til 6. Jeg glæder mig :)

kh
Simone (altid godt at slutte med noget positivt)

lørdag den 3. november 2012

Lækre ting til køkkenet

Hej derude.

Kender I keramikladen? Ikke, så skynd jer at hoppe forbi. De har de lækreste ting i keramik. Hovedsagligt køkkenting. Det er så anderledes og hyggeligt i forhold til hvad der normalt kommer på spisebordet. Jeg synes deres ting har en landlig idyl over sig. Mit favoritmønster er det helt enkle hvide med blå prikker (tradition 7). I flæng kan nævnes andre mønstre som hvid baggrund med blå hjerter, blå blomster med rød midte på hvid baggrund, og andre motiver i blåt. Dette er den gennemgående farve i serien. Alle mønstre er håndmalede i Polen, så det er ægte håndværk. Og så lige en bonusinfo, det kan tåle at komme i microbølgeovn og opvaskemaskinen :)

Se hvor smukt mit fløde- sukkersæt er:

kh
Simone

onsdag den 31. oktober 2012

Lækkerier til mig

Godeftermiddag.

Lige om snart står det på svømning for mit vedkommende. Jeg har fået en veninde til at køre mig derned, samt køre mig ned på togstationen, når jeg er færdig med at arbejde. Jeg skal til samtale på min praktikskole i morgen, og skal derfor ned til mine forældre i aften. Far har så lovet at hente mig på stationen, når jeg ankommer engang i aften.

I mandags kom min gave fra Matas. Har skrevet om hvordan jeg vandt præmien her, så vil egentlig ikke sige så meget mere end det nok er den største organza-pose jeg nogensinde har set!


Jeg er medlem af en side på facebook, hvor folk bortgiver ting og sager, som stadig er brugbare, men bare vil smide ud. I mandags blev der lagt nogle lamper op, som jeg syntes så rigtig fine ud som hyggelamper i en gang el.lign. Det viser sig så at jeg har været så heldig at få fat i 4 Herstal-lamper for en spadsertur på 10 minutter. Det er da lækkert. Hvad jeg har kunne slå mig op til, skulle 2 af lamperne endda være med justerbart lys, men det bliver jeg nok først sikker på, når der kommer pære i og sat strøm til.


kh
Simone


mandag den 29. oktober 2012

Bachelor

Godaften.

Advarsel - endnu et teksttungt indlæg!

Jeg har været til min første bachelorvejledning i dag. Det gik ikke helt som håbet, hvis man kan sige sådan. Havde en eller anden ide om at jeg ville have en næsten færdig problemformulering, da jeg gik derfra, men der blev jeg snydt. Vi kom vidt omkring, og endte ud i noget, som egentlig ikke handlede så meget om det jeg havde i tankerne. Det kommer det måske til, når jeg har fået bevæget mig lidt mere ind i stoffet, men lige nu ser det ikke sådan ud.

Mine tanker har kredset meget om undervisningsdifferentiering. At kunne udnytte den enkelte elevs potentiale, lige præcis hvor de er, lige i øjeblikket. Jeg kom så tilfældigvis til at snakke om at jeg så billedkunst mere som et dannelsesfag end uddannelsesfag. Den bed mine vejledere mærke i, og så drejede snakken sig i den retning. Så lige nu er jeg inde på noget der hedder: Hvad er billedkunst? Samt noget med dannelse vs. uddannelse. For tiden kører der en debat om at dannelsesbegrebet i folkeskolen har været helt forfejlet, så den debat syntes de var super god at tage med. Og så bliver det et eller andet med hvordan det her dannelse eller uddannelse kan udfolde sig inden for de billedkunstlige rammer. Tankerne kværner bare rundt i hovedet på mig.

Synes selv jeg er lidt presset for tiden. Jeg har kun lige fundet ud af hvor jeg skal i praktik henne, ergo har jeg ikke fået forberedt noget endnu. Jeg skal ud at snakke med dem på torsdag, hvilket jeg glæder mig til. På onsdag skal jeg til møde med min praktikvejleder. Her skal jeg lige så stille starte op på praktikrapporten, hvilket jeg ikke lige kan overskue, da jeg jo ikke har snakket med praktikstedet endnu.  Jeg skal have fundet ud af hvilke af de 7 indholdsområder jeg skal have med, hvilket jeg er lidt blank for lige nu. Hmm, det må gå som det går. Det bliver også lidt hektisk at komme hen til praktikskolen. Jeg skal direkte fra arbejde onsdag aften ned til stationen, for at komme til Sønderborg. Der lander jeg ca. kl. 21. Godt jeg har en veninde der vil køre mig, for det kan umuligt nås på cykel. Torsdag morgen skal jeg så cykle ud til skolen, det stresser mig gudskelov ikke. Fredag tager jeg igen til Sønderborg, hvor kæresten og jeg så sætter turen mod Esbjerg igen. Selvom vi skal have en hyggelig weekend sammen, skal jeg stadig have forberedt mit gruppearbejde til om fredagen. Ved nemlig ikke lige om jeg får tid til det i løbet af ugen + mine medstuderende også lige skal have tid til at læse det jeg har skrevet, inden vi mødes. Nåh ja, og ugen efter skal vi fremlægge hvad vi har tænkt os med praktikken, samt lige aflevere vores bachelorproblemformulering. Stresset, ja sådan føler jeg mig lige nu. Samtidig med alt det her, skal jeg også planlægge min praktik, samtidig med at jeg har for øje hvad jeg skal bruge af empiri til bacheloren. Argh.

Apropos bachelor. Er der nogen der er abonnent på bladet Folkeskolen? De sidste par gange har der været nogle artikler, hvor hele dannelsesideen i folkeskolen er stillet til debat. Dem vil jeg meget gerne have fingre i. Er der nogen der vil låne mig deres eksemplar? I det nyeste blad er der fx en artikel af Per Fibæk kaldet kompetencer versus dannelse, mine vejledere mente var et must, at jeg læste.

kh
Simone


lørdag den 27. oktober 2012

Aqua Convention

Godaften derude.

Advarsel: Dette indlæg er meget teksttungt, og uden billeder overhovedet!

Beklager jeg ikke har lavet et indlæg i en hel uge, men der har ikke rigtig været så meget at skrive om. I torsdags havde jeg noget gruppearbejde, ca. en halv dagsrejse væk. Det var dog meget hyggeligt, og vi har allerede aftalt en ny dag, hvor vi skal have nogle delelementer klar. Det skal nok blive godt.

I dag har jeg været til DGI´s Aqua Convention i Svømmestadion Danmark, Esbjerg. Jeg valgte kun 4 aktiviteter, da jeg ikke lige syntes der var andet der tiltalte mig. Desuden skulle vi også selv stå for forplejning, og jeg er for nærig til at købe dyr mad i div. cafeteriaer, og en madpakke der har ligget i en godt sammenrystet taske i en varm svømmehal er bare ikke lige sagen. Derfor valgte jeg kun aktiviteter fra 13-16.40. Det viste sig så bagefter at vi faktisk fik mad alligevel! Sagen uvedkommende, tilbage til aktiviteterne.
Det første jeg var til hed kreativ svømmeundervisning. Det var rigtig hyggeligt, men egentlig ikke super meget nyt i det. Der var en opvarmningsleg jeg ikke havde set før, samt nogle nye måder hvorpå man kunne bruge søhestene, men ellers intet nyt under solen. Og ja, jeg kalder dem søheste, andre søpølser og andre igen orme. Orme er bare noget af det klammeste man kan kalde dem. Jeg forbinder det med regnorme, som jeg kan få helt kuldegysninger af bare ved tanken. Til dem der kalder dem søpølser, ved I hvordan et sådan væsen ser ud? Ikke just charmerende. Så kan vi ikke bare holde os til søheste, eller det mere kedelige rør. Eller hvis vi skal have et smil på læben hver gang de skal bruges, skal vi kalde dem det samme som tyskerne: ein wassernudel. Det er da for hygsomt.
Det næste var Splash n'Adventure. Her var der sammensat et helt eventyr, hvilket var super fedt. Det kunne jeg godt tænke mig at prøve engang selv at lave for ungerne. Det tog ca. en halv time (2 eventyr), og der var bare gang i den, pånær da vi lige fik en opgave med at bygge et skib der kunne "indeholde" os alle sammen (vi var en 16-18 stykker). Men vi fik bygget skibet og skudt piraten i sænk.
Den næste aktivitet var bare for mærkelig. Jeg havde meldt mig til Moderne dans og bevægelse i vand. Troede det var noget i ala zumba, bare med dans i retning ala musikvideo eller sådan noget. Det var så bare virkelig spirituelt (nok den bedste måde at forklare det på). Det var noget med at finde ind i sig selv, og udtrykke sine indtryk gennem kroppen. Virkelig grænseoverskridende med tendens til det mærkelige, men jeg gennemførte da.
Det sidste jeg havde meldt mig til var Aqua Zumba. Jeg tænkte, zumba er sjovt, så må aqua zumba da være dobbelt så sjovt, da det jo kombinerer vandet som jeg elsker. Det var bare en fiasko uden lige. For det første ville de have os til at synge med på div. omkvæd, hvilket jeg slet ikke lyttede efter, da det var svært nok at følge instruktørerne. Det var bestemt ikke fordi de var dårlige, heller ikke til at signalere hvad vi skulle, men mere fordi der var alt for meget fart på. Mange af bevægelserne kunne man slet ikke nå at lave i vandet. Retningsskiftende var simpelthen alt for hurtige. Det var sådan lidt øv, og mine ankler og skinneben gjorde lidt ondt bagefter. Så var det godt at man kunne bruge alt den tid i badet man havde lyst til, og bagefter sætte sig ind i saunaen. herefter var der lige 20 minutters cykeltur hjem.

Jeg er godt kvæstet nu, hvis I ikke allerede havde fornemmet det. Jeg kæmper med at holde øjnene åbne nu, og lige om lidt smutter jeg også i seng. Grunden til jeg ikke allerede er tørnet ind var pga. en film i tossekassen. En film jeg så rigtig meget som teenager, men desværre blevet stjålet fra mig, første gang vi havde indbrud. Øv øv, men dejligt lige at få den genopfrisket.

Natte nat
/Simone

søndag den 21. oktober 2012

Skal vi spille?

Godformiddag.

I torsdags var jeg som bekendt i Kolding med en veninde. Først tog vi i storcenteret, og bagefter søgte vi ind mod centrum. De havde overraskende mange genbrugsforretninger, og vi besøgte alle dem vi kom forbi. Det var nok de mest kedelige butikker jeg nogensinde har været i. Der var intet der fangede mit øje, pånær 1 ting! Jeg så det, og var slet ikke i tvivl om, at det skulle jeg da eje. Et vaskeægte trivial pursuit, og så til kun 39 kroner. Godt nok er spillet for børn, men kan informere om at spørgsmålene ikke er lige lette, trods der står det er for aldersgruppen 6-10 år. Jeg skulle helt hen til kort 5, før jeg kunne svare rigtig på alle 6 spørgsmål på én gang! Nu skal jeg så bare lige finde en der gider at spille med mig.

En ting der ærgrer mig en smule er ostene. Jeg har altid syntes det var hyggeligt med de der plastikoste der skal i hjulene, dengang mine forældres spil blev hevet frem i barndommen. Her er det store puslespilsbrikker. Det er da også fint nok, når det nu er børneudgaven, men det andet er nu hyggeligere.

kh
Simone

lørdag den 20. oktober 2012

Sådan bor mit neglelak

Godaften.

I går var jeg en tur forbi Tiger. Her havde de kasser med 10 rum for 60 kroner. Desværre havde de kun 1 kasse tilbage. Men den er stadig bedre end intet. Vil dog gerne have en kasse eller 2 mere. De er da meget fine. I hvert fald pænere end en normal brun papkasse, som den jeg bruger nu. Jeg har formået at putte 61 lakker i, så en mere er nok. Har dog også en masse småting, såsom rhinsten, neglefile, stampingplader osv, som jeg kunne fylde i kasse 3.

Venstre side. Den øverste store skuffe indeholder Essier, mens den nederste huser alle mine tynde runde flasker. Det er mærkerne Gosh og Cool Cos. Øverst i den lille skuffe ligger mine indies. 2 fra Paris Sparkle og 1 fra danske Well Nails. Nedenunder har jeg gemt 2 Color Club og 2 fra Kiko.
Midten. Øverste skuffe indeholder den anden halvdel af mine Essier, pånær 3. 2 af dem regner jeg med at sælge, og den tredje blander jeg kun af, så den er ikke lige så "vigtig". Skuffen under huser 4 China Glaze og 2 Sinful Colors. De har en lidt underlig flaskeform!
Højre side. Øverste skuffe er base, topcoat, suspensionbase, mat toplak og peel off basecoat. De er nemme at på fat i, trods man lige har lagt lak. Nedenunder ligger alle mine H&M-lakker, samt 2 fra Tony Moly. Øverst yderst ligger mine 3 By-K (som jeg endnu ikke har fået prøvet), og nedenunder 4 fra Essence.

kh
Simone

tirsdag den 16. oktober 2012

Og så vandt hun lige igen

Hallo derude.

Ja, du læste rigtigt nok. Jeg har endnu engang været heldig. Det er efterhånden slået fast for flere år siden, at jeg er heldigere end de fleste. Har nærmest vundet alt mellem himmel og jord. I forgårs var det så mere neglelak! Det var hos passion4polish denne gang. Jeg vandt endda deres 1.præmie, som bestod af Essence: Peal Off Base Coat samt en glimmerlak fra samme mærke, der hedder Party Princess. Glimmerlak er rigtig svært at fjerne, da glitterstykkerne river vattet i stykker, derfor er et par piger kommet op med foil-metoden, der går ud på at fugte et stykke vat (eller andet) med neglelakfjerner, og derved omvikle med staniol i 5 minutter. Så er lakken lige til at fjerne. Det er dog ikke super godt for huden rundt om neglene, så derfor er flere forskellige firmaer kommet op med en special base coat til glitterlak, der gør at du bare kan pille det af, uden at beskadige neglen, som man normalt gør, når man piller. Jeg glæder mig til at prøve det. Efter sigende skulle det mest bestå af noget trælimsagtigt noget. Jeg har selv forsøgt med hobbylim, og det virker rigtig effektivt. Der er bare et minus. Limen beskytter ikke længere mod gule negle, så jeg glæder mig til at prøve om denne basecoat har en ekstra lille ingrediens iblandet, så jeg stadig får denne beskyttelse.

I dag har jeg ikke fået lavet så meget. Jeg har efterårsferie, og hygger derfor hjemme hos mor og far. De har dog stadig arbejde, men så er vi bare sammen om aftenen. Jeg har dog fået hængt vasketøj op, jeg kan jo lige så godt hjælpe til, når jeg nu alligevel er hjemme. Har også fået lamineret mit memorispil, så nu kan det bruges i svømmehallen. Kunne forestille mig at børnene bliver ellevilde med det :)

kh
Simone

torsdag den 11. oktober 2012

Lidt forskelligt

Godformiddag derude.

I tirsdags var jeg på posthuset for at hente en vase. Den er bare gudesmuk. Hvordan jeg fik fat i den? Jo, blev ringet op af en irriterende telefonsælger fra Aller sidst i August. Hun ville gerne sælge mig magasinet mad og bolig i 3 måneder, med en lille gave ved. Hele pakken havde en værdi af 400, men jeg kunne få det for 200. Hmm, jeg slog til, men mest fordi jeg vidste at jeg ville få en smuk vase. Og er den ikke skøn? Det er desværre den mindste vase (17cm), men den er selvfølgelig bedre end ingenting :)

I går var jeg til møde i svømmeklubben. Mødet i sig selv tog egentlig ikke så lang tid, men ting der skulle ordnes og snakken bagefter tog lidt lang tid. Jeg var i hvert fald først hjemme 20 i 11. Puh, det var sent, men skulle alligevel lige forbi facebook, bare for at falde lidt ned. Her lå en dejlig lille besked fra Club Matas om, at mit spørgsmål havde været en af vinderspørgsmålene, da de havde haft en hårekspert på besøg, så jeg havde vundet 3 valgfri produkter fra deres nye stylingserie. Jeg skrev straks tilbage, at jeg gerne ville modtage volume powder, curl cream og heat protection spray, så det glæder jeg mig meget til at modtage.

kh
Simone

tirsdag den 9. oktober 2012

Lidt efterårspynt

Godformiddag.

I går kom der en længe ventet pakke. Eller længe og længe, det er 1½ uge siden jeg købte varerne, men ville så gerne i gang, derfor længe ventet. Det var egentlig et projekt jeg startede sidste efterår, da jeg fandt en sælger på hjemmesiden etsy der lavede det samme. Syntes dog prisen var alt for dyr, og derfor besluttede jeg mig for at lave det selv. Perlerne har så ikke lige været nemme at fremskaffe, derfor har projektet kørt så længe. Jeg har bestemt mig for at jeg skal have bestilt en portion perler mere, da de 40 jeg fik, egentlig ikke rakte så langt som håbet. Det kræver dog også lige at jeg får samlet nogle flere "hatte". Perlerne fandt jeg forresten her.
Jeg ville egentlig gerne have lagt dem på et aflangt zinkfad eller et fad lavet af glas, men sådan et ejer jeg desværre ikke. Kunne ellers have været rigtig hyggeligt...
... så derfor er mit tv-bord blevet forvandlet til dette. Det bliver træls at tørre støv af, kan jeg allerede nu fortælle!

I dag står den på specialpædagogik, jeg kan bare ikke finde den artikel vi skal læse, så jeg har ikke rigtig mulighed for at forberede mig. Det er noget æv. Efter skole skal jeg på posthuset og hente en vase. Yay, glæder mig til at se den :)

I morgen skulle jeg egentlig vaccineres for 2.gang med hpv-vaccinen, men blev ringet op her til morgen, hvor jeg blev fortalt lægen var blevet syg, og de derfor ikke måtte vaccinere, nu hun ikke var der. Men de ville ringe lige så snart hun blev frisk igen. Det er da service.

kh
Simone

torsdag den 4. oktober 2012

Brystkræft

Godeftermiddag derude.

Nej, jeg har ikke fået kræft, bare rolig. Jeg vil dog bare vise hvad jeg sad og lavede på mine negle i går, da det gik op for mig at Oktober er international brystkræft-måned.

I går blev jeg inspireret af en blogpost hos Maria, og valgte derfor også at lege med pink. Her er mit bidrag til Breast Cancer Awareness.
Et lag Essie: Ballet Slippers og 2 lag China Glaze: Preppy Pink. Den kunne godt have tålt et lag mere, men kl. halv 1 i nat orkede jeg ikke mere! Jeg skulle jo også op i skole i dag. Havde dog ikke lige set at undervisningen var rykket til 10.30, så jeg mødte ind lidt i 10. Øv, kunne godt have brugt lidt længere tid i min seng.
Farven er rigtig svær at tage billeder af. I nat var den nærmest orange, her på billedet er den mest fersken, men i virkeligheden er den mest lyserød med et strejf af fersken, lidt ovre i noget ala lys laks. De klare rhinestones har jeg selv lavet mønster/logo med.

Som en lille sidebemærkning, nu hvor vi er ved kræft, kan jeg fortælle at jeg på onsdag skal have step 2 af hpv-vaccinen. Så unge kvinder (årgang 1985-1992), er I ikke allerede begyndt så kom i gang. Den er gratis indtil udgangen af 2013.

Senere i dag står den på afløsning af 3 letøvede hold (1½ time). Har jeg lyst, nej egentlig ikke. Men vejret er ikke lige så slemt som i går, så jeg skal nok klare at komme derud.

kh
Simone

tirsdag den 2. oktober 2012

Min præmie

Godaften.

I søndags vandt jeg 2 valgfri lakker hos Dr. Fierceness. Jeg var så heldig at de allerede kom i dag. Glæder mig til at få dem prøvet. Jeg har allerede fundet ud af hvad jeg skal lave med min Bikini so Teeny. Der skal laves en graduering med Lapis of Luxury. Ved ikke helt hvornår det bliver, da jeg også skal have lavet angry birds negle til min fars fødselsdag i næste uge. Skifter typisk kun lak 2 gange i ugen. Må lige se hvornår jeg får det presset ind. Men her er de i hvert fald.


I morgen skal jeg i genbrug med en veninde. Det glæder jeg mig til. Lige pt har jeg ikke lyst til svømning i morgen, men det har måske noget at gøre med at jeg også har sagt ja til hold de næste 2 torsdage, så jeg ved det bliver hårdt. Hmm, men kan jo godt bruge pengene, samt have lidt afveksling i aldersgruppen af svømmeglade børn.

kh
Simone

søndag den 30. september 2012

Min weekend

Godaften endnu engang.

Jeg har været en smule kreativ i weekenden. Kan endnu engang ikke rigtig fortælle hvor al min tid blev af, men forsvundet er den.

I fredags bagte jeg kage til kæresten. Eller, jeg havde ustyrlig lyst til at bage kage, har jeg haft længe, og nu var der endelig en mulighed. Ved nemlig godt hvor det ender hvis jeg bager kage. Jeg kommer til at spise den selv, da kæresten mere er en chipsfyr. Fx kan det nævnes at jeg stort set spise hele kanelkagen til hans fødselsdag, tror han fik 2 stykker, og det samme gjorde bedstevennen! Men altså, kagen blev altså ikke bagt fordi kæresten kom hjem, men mere fordi han skulle til prerelease på Magic om lørdagen. Det ville jeg så også lige udtrykke på kagen, men kagekunst er ikke lige mit speciale, men er alligevel godt tilfreds med resultatet. Jeg har skrevet med marcipan. Ikke det nemmeste materiale at arbejde med. Det bliver ekstremt klistret, når det bliver varmt, hvilket sker rimelig hurtigt. Nok om udseendet. Kagen var kæmpe succes. Jeg kørte et par hjem, da jeg alligevel hentede kæresten, som spurgte om de ikke måtte få resten af kagen med hjem. Nej, den er til mig! Har ikke selv smagt på den, og det er lidt synd for kagemonsteret. Måske lidt for meget kakao efter min smag. Det var også bare et forsøg. Har brugt familieopskriften på chokoladekage, men ville forsøge noget nyt i stedet for den sædvanlige hvide glasur. Så jeg fandt opskriften på "den du ved nok", og brugte glasuren fra denne kage (for den er lækker), pånær kaffe, da det ikke findes her i huset. Marcipanen gjorde at kakaosmagen ikke var alt for voldsom.

Nu til nogle billeder.

Undskyld den dårlige kvalitet af kagen, men billedet er taget med min mobil. Nogle af bogstaverne var for små til at skære ud, så dem har jeg undladt. Det vigtigste står der stadig, så ingen skade sket :)
Så har jeg fået lagt den nederdel op,jeg købte i genbrug i går - dog kun 10-11cm. Den har fået den rette længde, desværre er lidt af "snittet" forsvundet, hvilket er synd, da det bl.a. var noget af det jeg faldt for. Jeg ved ikke om den vil falde tilbage i rette folder, når den bliver vasket, men det håber jeg. Jeg er allerede rigtig glad for den, og har gået med den det meste af dagen. Den varmer dejligt. Her er lige et før og efter billede.
Her er den mere lige, og man kan se de firkantede "indhak i bunden". Det synes jeg er lidt sødt. Det minder lidt om Marylin Monroes hvide satinkjole.
Efter makeoveren har nederdelen fået en mere bøljet kant. Det er da også meget sødt, men passer ikke til de skarpe folder nederdelen har for oven.
Her er der zoomet ind på de skarpe folder. De er opstået ved at at stoffet er lagt på en bestemt måde, da elastikken blev syet på.
Her er det rigtig tydeligt hvordan stoffet er foldet. Dette er det afklippede stykke af nederdelen.
Fra en lidt anden vinkel. Bagved er det præcis samme stykke stof jeg bare har glattet med hænderne. Så der er umiddelbart ikke lavet noget specielt ved stoffet. Er måske bare fordi den har hængt længe, at folderne hænger rigtigt. Men er der nogen der ved om folderne vil komme tilbage i bunden af min nederdel, når jeg har vasket den, eller skal jeg i gang med strygejernet?

Jeg har også fået lagt sidste hånd på min venindes fødselsdagsgave. Lettere forsinket (26.juli), det er jeg fuldt ud klar over, men nu er gaven endelig færdig. Billeder kommer først når den er modtaget, da jeg ikke helt er klar over om hun kigger med herinde.

kh
Simone

Jeg har nu vundet min anden give away

Godaften.

Marianne havde i denne måned en fødselsdags-give away, hvor jeg var så heldig at blive udtrukket som den ene vinder. Hun havde 3 præmier på højkant, hvor jeg vandt 2 valgfri Essielakker fra billigvoks.dk. Jeg har pt kun 2 Essielakker på min ønskeseddel, så det var slet ikke svært at vælge. Kan nu glæde mig over at Bikini so Teeny og Marshmallow er på vej i min retning om et par dage :)

Se de andre vindere her: Doktor S Fierceness: Vinderne er..........
Endnu engang tillykke :)

Nåh jo, og til dem der er for dovne til google, så er farverne her (samme rækkefølge som nævnt ovenfor).


kh
Simone

lørdag den 29. september 2012

Lørdagslopper

Godeftermiddag.

I da skulle jeg og min gode veninde fra Frøken Chrilles Verden på loppemarked. Det var hjemme hos en privat, og vi var lidt skeptiske med et havesalg, da det regnede i morges. Vi valgte dog alligevel at mødes, udstyret med regntøj, gummistøvler og paraply. Vi blev dog glædeligt overraskede over, at de havde valgt at flytte indendørs. Derudover var der gratis kaffe og te. Vi fik begge købt en smule. Der var mest beklædningsgenstande, hvor jeg personligt mere er til nips og gammelt ragelse. Meget af tøjet var heller ikke min størrelse, hvilket gjorde det endnu mindre interessant. Jeg fik dog købt en solgul t-shirt til mig selv, og en rød Ralph Lauren polo til kæresten (butikspris 70-85$). Derudover fandt jeg en bog min far kan få i fødselsdagsgave og en bog til mig selv. Alt i alt 100 kroner. Hver t-shirt kostede 30,- og hun ville egentlig have 50 for bogen til min far, men sagde jeg kun havde 100 kroner med, hvilket selvfølgelig var sandheden, og derfor smilede hun til mig, og sagde: "skal vi så ikke bare sige 100 kroner for det hele?". Den var jeg da helt med på, for det var da et nedslag i prisen jeg kunne lide. Så jeg sagde top og forlod glad stedet.

 
Vi valgte også lige at smutte forbi genbrug, da det lå lige om hjørnet. Vil mene jeg med jævne mellemrum kommer forbi, men synes aldrig jeg finder noget interessant. Min veninde har det på præcis samme måde. Vi fandt dog begge en masse ting i dag. Mest tøj. Der var desværre kun 1 ting der sad okay på mig, øv! Det var en lang nederdel, som jeg vil have syet en smule op, da den ellers virker lidt gammeldags. Med et lidt andet udseende, kan den blive en smart vinternederdel, da stoffet er ret tykt. Derudover fandt jeg en badeand (vil så gerne have en) til 3 kroner, 2 lynlåse til mine fletteprojekter til en 5'er stykket og et lagkagefad til 25 kroner. Nederdelen kostede forresten 29! Alt i alt er jeg meget tilfreds med dagens fangst.



kh
Simone