lørdag den 29. september 2012

Lørdagslopper

Godeftermiddag.

I da skulle jeg og min gode veninde fra Frøken Chrilles Verden på loppemarked. Det var hjemme hos en privat, og vi var lidt skeptiske med et havesalg, da det regnede i morges. Vi valgte dog alligevel at mødes, udstyret med regntøj, gummistøvler og paraply. Vi blev dog glædeligt overraskede over, at de havde valgt at flytte indendørs. Derudover var der gratis kaffe og te. Vi fik begge købt en smule. Der var mest beklædningsgenstande, hvor jeg personligt mere er til nips og gammelt ragelse. Meget af tøjet var heller ikke min størrelse, hvilket gjorde det endnu mindre interessant. Jeg fik dog købt en solgul t-shirt til mig selv, og en rød Ralph Lauren polo til kæresten (butikspris 70-85$). Derudover fandt jeg en bog min far kan få i fødselsdagsgave og en bog til mig selv. Alt i alt 100 kroner. Hver t-shirt kostede 30,- og hun ville egentlig have 50 for bogen til min far, men sagde jeg kun havde 100 kroner med, hvilket selvfølgelig var sandheden, og derfor smilede hun til mig, og sagde: "skal vi så ikke bare sige 100 kroner for det hele?". Den var jeg da helt med på, for det var da et nedslag i prisen jeg kunne lide. Så jeg sagde top og forlod glad stedet.

 
Vi valgte også lige at smutte forbi genbrug, da det lå lige om hjørnet. Vil mene jeg med jævne mellemrum kommer forbi, men synes aldrig jeg finder noget interessant. Min veninde har det på præcis samme måde. Vi fandt dog begge en masse ting i dag. Mest tøj. Der var desværre kun 1 ting der sad okay på mig, øv! Det var en lang nederdel, som jeg vil have syet en smule op, da den ellers virker lidt gammeldags. Med et lidt andet udseende, kan den blive en smart vinternederdel, da stoffet er ret tykt. Derudover fandt jeg en badeand (vil så gerne have en) til 3 kroner, 2 lynlåse til mine fletteprojekter til en 5'er stykket og et lagkagefad til 25 kroner. Nederdelen kostede forresten 29! Alt i alt er jeg meget tilfreds med dagens fangst.



kh
Simone

Ingen kommentarer:

Send en kommentar