søndag den 30. september 2012

Min weekend

Godaften endnu engang.

Jeg har været en smule kreativ i weekenden. Kan endnu engang ikke rigtig fortælle hvor al min tid blev af, men forsvundet er den.

I fredags bagte jeg kage til kæresten. Eller, jeg havde ustyrlig lyst til at bage kage, har jeg haft længe, og nu var der endelig en mulighed. Ved nemlig godt hvor det ender hvis jeg bager kage. Jeg kommer til at spise den selv, da kæresten mere er en chipsfyr. Fx kan det nævnes at jeg stort set spise hele kanelkagen til hans fødselsdag, tror han fik 2 stykker, og det samme gjorde bedstevennen! Men altså, kagen blev altså ikke bagt fordi kæresten kom hjem, men mere fordi han skulle til prerelease på Magic om lørdagen. Det ville jeg så også lige udtrykke på kagen, men kagekunst er ikke lige mit speciale, men er alligevel godt tilfreds med resultatet. Jeg har skrevet med marcipan. Ikke det nemmeste materiale at arbejde med. Det bliver ekstremt klistret, når det bliver varmt, hvilket sker rimelig hurtigt. Nok om udseendet. Kagen var kæmpe succes. Jeg kørte et par hjem, da jeg alligevel hentede kæresten, som spurgte om de ikke måtte få resten af kagen med hjem. Nej, den er til mig! Har ikke selv smagt på den, og det er lidt synd for kagemonsteret. Måske lidt for meget kakao efter min smag. Det var også bare et forsøg. Har brugt familieopskriften på chokoladekage, men ville forsøge noget nyt i stedet for den sædvanlige hvide glasur. Så jeg fandt opskriften på "den du ved nok", og brugte glasuren fra denne kage (for den er lækker), pånær kaffe, da det ikke findes her i huset. Marcipanen gjorde at kakaosmagen ikke var alt for voldsom.

Nu til nogle billeder.

Undskyld den dårlige kvalitet af kagen, men billedet er taget med min mobil. Nogle af bogstaverne var for små til at skære ud, så dem har jeg undladt. Det vigtigste står der stadig, så ingen skade sket :)
Så har jeg fået lagt den nederdel op,jeg købte i genbrug i går - dog kun 10-11cm. Den har fået den rette længde, desværre er lidt af "snittet" forsvundet, hvilket er synd, da det bl.a. var noget af det jeg faldt for. Jeg ved ikke om den vil falde tilbage i rette folder, når den bliver vasket, men det håber jeg. Jeg er allerede rigtig glad for den, og har gået med den det meste af dagen. Den varmer dejligt. Her er lige et før og efter billede.
Her er den mere lige, og man kan se de firkantede "indhak i bunden". Det synes jeg er lidt sødt. Det minder lidt om Marylin Monroes hvide satinkjole.
Efter makeoveren har nederdelen fået en mere bøljet kant. Det er da også meget sødt, men passer ikke til de skarpe folder nederdelen har for oven.
Her er der zoomet ind på de skarpe folder. De er opstået ved at at stoffet er lagt på en bestemt måde, da elastikken blev syet på.
Her er det rigtig tydeligt hvordan stoffet er foldet. Dette er det afklippede stykke af nederdelen.
Fra en lidt anden vinkel. Bagved er det præcis samme stykke stof jeg bare har glattet med hænderne. Så der er umiddelbart ikke lavet noget specielt ved stoffet. Er måske bare fordi den har hængt længe, at folderne hænger rigtigt. Men er der nogen der ved om folderne vil komme tilbage i bunden af min nederdel, når jeg har vasket den, eller skal jeg i gang med strygejernet?

Jeg har også fået lagt sidste hånd på min venindes fødselsdagsgave. Lettere forsinket (26.juli), det er jeg fuldt ud klar over, men nu er gaven endelig færdig. Billeder kommer først når den er modtaget, da jeg ikke helt er klar over om hun kigger med herinde.

kh
Simone

5 kommentarer:

  1. Din kage bragte et stort smil frem hos min kæreste, da jeg viste ham billedet.

    SvarSlet
  2. Simone Simone Simone du må altid lave kage til mig :D
    Hvad angår nederdelen ved jeg ikke om det hjælper kun at vaske den jeg har aldrig haft problemer med det når jeg har lagt sådan nogle nederdele op men ja ellers et strygejern

    SvarSlet
  3. Kan godt være det var svært at arbejde med marcipan men når jeg ser billedet ovenover , må jeg godt nok sige ... Det Er Meget Vellykket :) tillykke, ser godt ud :) Hva sagde. Victor til kagen ? Men din kreativitet overrasker mig hver gang :) stolt af dig :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Bort set fra han ikke kan lide marcinpan, syntes han den var fed. Den smagte også rigtig godt, sagde han (efter at have pillet marcipanen af).

      Slet