Viser opslag med etiketten Cosplay - Blood elf. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Cosplay - Blood elf. Vis alle opslag

fredag den 16. august 2013

søndag den 16. juni 2013

J-pop 2013

Godaften.

Jeg fik aldrig vist jer mit færdige Blood Elf-cosplay. Det har der været en grund til. Jeg har været flov over mig selv. Jeg har kun set mig selv i cosplayet forfra, mens det er blevet fremstillet, og der har jeg været ganske tilfreds. Hvad jeg ikke tænkte over, var at jeg til selve connen, poserede med siden til, for at man skulle kunne se så mange detaljer som muligt. Problemet var så bare, at jeg også fik udsat mig selv for at vise hvor overvægtig jeg er blevet. Dette er egentlig noget, jeg er er begyndt at vende det blinde øje endnu mere til. Jeg er ikke stolt af min krop længere, og ønsker mig forfærdeligt meget tilbage i min str. 38 fra fordums tid. Dog er jeg også blevet så doven, at jeg ikke magter at kæmpe for det. Så, nu er det sagt, så nu må jeg nok hellere for gjort noget ved det!

Men til de ikke særlig flatterende billder:
 Fotograf: Livefoto.co Michael M. Jensen mj@livefoto.com



 

Søndag var jeg slet ikke i cosplay. Gad ikke bøvle med ører og ikke mindst øjenbrynene. De var et helvede, for de ville bare ikke sidde. Ørerne var slet ikke så slemme som frygtet, men puha, det gjorde lidt ondt at få dem af igen. Min kappe skal også repereres. Der var en der kom til at træde på den på vej ned af en trappe, så den rev sig løs i den ene skulder. Rustningen kunne bestemt godt have været større, men som nævnt ovenfor, ser den jo fin ud forfra. Æv altså, det er en ommer.

kh
Simone

onsdag den 13. marts 2013

Blood elf in process - del 2

Hej igen.

Jeg er nået lidt videre med mit cosplay. Se bare her:




Jeg ved godt den øverste til håndledene er mega skæv (de grønne trekanter). Jeg har lige pillet dem af, for at lime dem anderledes fast.

kh
Simone

onsdag den 27. februar 2013

Blood elf in process

Halløj derude.

Der er snart J-pop (15-17.marts) og jeg er i gang med mit cosplay. Jeg skal være Blood elf paladin (fanart). Har været i gang i et stykke tid, men nu skal det jo gå hurtigt, da det er lige om lidt. Glæder mig.











Derudover er jeg også i gang med støvler og juveler. Kjolen er næsten færdig. Jeg mangler bare lige at afslutte ærmerne og lægge den op. Rustningen mangler at blive syet sammen og få farvet bryststykket. Derefter skal der limes detaljer på. Den mangler også spændebånd og et rygstykke. Der er også 3 ting jeg slet ikke er begyndt på endnu. Det er mine håndled (læder), skuldre (læder) og kappe (uld). Skal også have købt et par selvsidende sorte strømper.

kh
Simone

tirsdag den 24. april 2012

Kreativiteten bliver opprioriteret for tiden

Hej igen.

Jeg beklager tiden mellem hver blogindlæg, men jeg arbejder ofte kreativt om aftenen, og når klokken så slår ti, og jeg slukker fjernsynet, så er det på tide at gå til køjs, og derfor når jeg ikke at opdatere bloggen. Dette sker gerne mange dage i streg, så derfor det ugentlige billedspam (ca.).

Jeg dedikerede min weekend til cosplay, så jeg er nået temmelig langt. Jeg er her til formiddag faktisk blevet færdig med min hearthstone. Jeg er rigtig stolt, og synes det er megafedt at jeg har brugt neglelak (depend nr. 195) til symbolet.
  Undervejs.
Det færdige resultat.

Jeg har lidt problemer med min Toadette-hat, for har utrolig svært ved at blande den rigtige farve, så den matcher min kjole. Har farvet den mørkere, men det har jeg ikke lige et billede af. Jeg har  også endelig fundet ud af hvad jeg gør med de kugler hun har som hår. Har for længe siden besluttet jeg skal have fletninger og et eller andet rundt nede ved elastikken. Jeg har på en anden blog set pomponer lavet af tyl, og jeg kunne slet ikke stå for dem, så det er mit næste projekt. Jeg skal så bare lige have det tyl hjem, jeg har vundet på ebay.

 
I billedkunst er vi i gang med at sample. Jeg hader det. Jeg får ondt i fingrene, og selvom jeg er en tålmodig sjæl, så slipper min tålmodighed altså op her og så synes jeg det er svært at få alle luftboblerne væk. Jeg har også formået at nulre for meget af, men sådan må det være.


I gang med at nulre af.
Ny elementer er i gang med at sætte sig.
Uden lak.
Med lak.
Forfra.
Der har også været tid til lidt ler. Her er det bare en lille skulptur (ca. 15 cm høj). Der er glasur på, derfor de svage pastelfarver. De er dog ikke brændt, og når det sker, så bliver de skrigende. Altså sådan rigtig rød, gul og blå (primærfarverne).


Jeg har været i gang med at flette et penalhus, hvilket jeg har nævnt før. I går aftes/nat fik jeg så syet færdig, og hold da op hvor er den blevet stor. Jeg mangler stadig lige at sy lynlås i og hæfte, men det ved jeg ikke lige hvornår bliver. Men bedøm selv mit resultat. 28x14x11,5 cm (lxbxh) blev målene på fletteriet.

Jeg troede at jeg var færdig med at flette, så jeg begyndte at sy tingene sammen. Men ak og ve, "skålene" var ikke særlig dybe, så jeg tjekkede lige opskriften igen, og sørme nok om jeg ikke lige skulle flette 2 ringe mere med 84 tern i hver!

Det kom så til at se sådan ud, og hold da op, hvor bliver den stor. Der kan jo ligge et normalt penalhus indeni!



 Helt syet sammen, og kæmpestort!

Så har jeg igen været i gang med lakkerne, da mine negle stadig var gule. Der blev lagt en nudelak fra H&M (Summer Fresh) toppet med min China Glaze - Treasurechest.
 
Tror det var alt for denne gang.

kh
Simone

tirsdag den 27. marts 2012

Cosplay og grafik igen igen

Så har vi afsluttet vores grafikforløb. Det gik fint, og der var mange forskellige vinkler af didaktisk karakter i et sådan undervisningsforløb. Herunder kommer der lige en sammenligning af mit prøvetryk og den endelige produkt.


I går aftes begyndte jeg at lave min paddehat til mit Toadette cosplay. Havde fundet en video tuturial på youtube, men har valgt at ændre lidt i fremgangsmåde. Som finish skulle jeg bruge stof, men synetes ikke jeg kunne få det til at sidde pænt, så nu er jeg gået over til papmache. Det er bare så ulækkert, dog fik jeg ikke kvalme af det, som jeg mindes i folkeskolen, men der er måske fordi jeg har brugt melklister i stedet for tapetklister. Det er blandet af 2 dl mel og 3 dele vand og piskes til det er uden klumper, hvilket går temmelig stærkt. Og så er det bare at dyppe en masse avisstrimler. Gratisaviserne som kommer ind af døren en gang ugentligt, kan ganske fint bruges til formålet. Hehe. Tror lige det skal have et lag mere, og så skal den males. Skummet kommer fra min topmadras. Har i weekenden vasket betrækket, og det krympede så bare helt vildt, så måtte klippe lidt i skummet, så jeg kunne få madrassen lynet igen. Ups, men den passer næsten bedre til sengen nu, end den gjorde før!


Sidste billede skulle gerne blive min hearthstone til mit Blood Elf cosplay. Den skal dog formes lidt mere, så toppen bliver mere spids. Det kræver vist lidt mere end et lag papmache.
Her er lige et lille billede af hvad en hearthstone er. Det er en teleporteringssten som alle wow karakterer har. De knytter den til en bestem inn/kro og kan herefter teleportere til denne destination. Når du bevæger dig videre til et andet område, kan du så vælge at stenen skal føre dig til en kro tæt på hvor du nu render rundt.

En lille kort opdatering fra mig.

kh
Simone

lørdag den 17. marts 2012

Opdatering om grafik

Hej igen.

Jeg har fået lavet en masse prøvetryk af mit linoliumssnit. På billederne herunder kan I se udviklingen. Dog vil jeg da tilføje at jeg af en aller anden grund ikke har fået billede 7 og 8 med hjem. Billede 9.1, 10 og 10.1 blev med vilje på skolen, da de ikke var helt tørre. Jeg er også begyndt på mit træsnit. Det er bestemt ikke nemt, og faktisk også hårdt. Har fået snittet for meget væk i forhold til min tegning, så jeg vil prøve at se om det er noget jeg kan fikse på mandag. Har hørt man bare kan lime nogle af spånerne på igen! Men træsnittet må i altså vente med at se, jeg har kun selve skitsen på træet til jer.








Så har jeg også fået en ring hjem, til mit cosplay som bloodelf. Jeg har set forkert på størrelsen, så den skal nok ikke sidde på min pegefinger alligevel. Det bliver umuligt, når jeg skal have handsker på, så der bliver den nok flyttet til ringfingeren. Dog risikerer jeg, at jeg får det for varmt med handsker på indendørs, og så vil ringen selvfølgelig blive flyttet tilbage til pegefingeren.



Tror det var alt for denne gang.

kh
Simone