tirsdag den 16. oktober 2012

Og så vandt hun lige igen

Hallo derude.

Ja, du læste rigtigt nok. Jeg har endnu engang været heldig. Det er efterhånden slået fast for flere år siden, at jeg er heldigere end de fleste. Har nærmest vundet alt mellem himmel og jord. I forgårs var det så mere neglelak! Det var hos passion4polish denne gang. Jeg vandt endda deres 1.præmie, som bestod af Essence: Peal Off Base Coat samt en glimmerlak fra samme mærke, der hedder Party Princess. Glimmerlak er rigtig svært at fjerne, da glitterstykkerne river vattet i stykker, derfor er et par piger kommet op med foil-metoden, der går ud på at fugte et stykke vat (eller andet) med neglelakfjerner, og derved omvikle med staniol i 5 minutter. Så er lakken lige til at fjerne. Det er dog ikke super godt for huden rundt om neglene, så derfor er flere forskellige firmaer kommet op med en special base coat til glitterlak, der gør at du bare kan pille det af, uden at beskadige neglen, som man normalt gør, når man piller. Jeg glæder mig til at prøve det. Efter sigende skulle det mest bestå af noget trælimsagtigt noget. Jeg har selv forsøgt med hobbylim, og det virker rigtig effektivt. Der er bare et minus. Limen beskytter ikke længere mod gule negle, så jeg glæder mig til at prøve om denne basecoat har en ekstra lille ingrediens iblandet, så jeg stadig får denne beskyttelse.

I dag har jeg ikke fået lavet så meget. Jeg har efterårsferie, og hygger derfor hjemme hos mor og far. De har dog stadig arbejde, men så er vi bare sammen om aftenen. Jeg har dog fået hængt vasketøj op, jeg kan jo lige så godt hjælpe til, når jeg nu alligevel er hjemme. Har også fået lamineret mit memorispil, så nu kan det bruges i svømmehallen. Kunne forestille mig at børnene bliver ellevilde med det :)

kh
Simone

Ingen kommentarer:

Send en kommentar