mandag den 31. december 2012

Mine julegaver 2012

Hej igen.

Her på årets sidste dag, syntes jeg det var tid til et lille indlæg. Jeg har været utrolig dårlig til at skrive den sidste måned, det beklager jeg meget. Jeg har dog fået syslet en lille smule, så det er ikke fordi jeg ikke har haft noget at skrive om. Men det skal jeg nok fortælle mere om en anden gang.

Nu hvor julen er vel overstået og nytåret melder sin ankomst, synes jeg det var på sin plads med lidt billedspam af mine julegaver. Det blev til 8 stk. i år, eller jeg mangler at få en fra min veninde, men det bliver først i det nye år. Hendes gave står også og venter på mit skrivebord.

Juletræet med sin pynt... (tralala). Jeg var med til at pynte det i år for allerførste gang nogensinde. Normalt har min mor pyntet det lillejuleaften, og vi andre har først fået det at se selve juleaften, når vi skulle spise.
Fra søster og hendes kæreste fik jeg et par USB-handsker. De har stået på ønskesedlen længe, og nu har jeg langt om længe fået dem. Jeg får så kolde fingre når jeg sidder ved computeren i længere perioder, fx når jeg er i skole.
En anden computerrelateret gave fra søs + kæreste. En ekstra lder til min computer. Det er sket op til flere gange at jeg har glemt min lader når jeg tager i skole, og så har der bare ikke været nogen computer til mig denne dag. Den kan nemlig overhovedet ikke holde strøm.

Fra lillebror fik jeg en ny toilettaske. Det var tiltrængt. Den gamle har diverse huller, og har vist også spildt noget sæbe engang, som jeg aldrig fik fjernet helt fra stoffet af, så den er lidt fedet i bunden. Glæder mig til at tage denne i brug. Den ser dejlig rummelig ud.
Et vaskeskind fra mor og far. Ikke til bilen, men til mig selv. Mit gamle, som er 11 år gammelt, er gennemhullet, og kan praktisk talt ikke mere, men har ikke kunne undvære og ikke fået taget mig sammen til at købe et nyt. Hvad bruger jeg det til, spørger I måske? Når jeg underviser til svømning, tørrer jeg mig mellem hvert hold, så mine papirer ikke bliver våde, når næste hold skal råbes op.
Bluse fra H&M også fra mor og far. Den har bare en lækker rød farve og er utrolig blød. Kraven er sådan en der bare skal falde ned på brystet, derfor den ser lidt stor, krøllet og uformelig ud.
Min yndlingsgave kom også fra mor og far. En ultralydsrenser. Jeg elsker mine smykker rigtig højt, men må desværre indrømme jeg er for dårlig til at få dem pudset. Så forhåbentlig kan denne klare det for mig. Det tager kun 3 minutter. Jeg har også fået rensevæske til, men dutten er lidt utæt, så den står i en plastikpose. Så ingen billeder af den.
En fællesgave til kæresten og mig fra mine forældre. Jeg glæder mig til at kunne holde styr på min vægt igen. Vores gamle har ikke virker siden april.

Det var gavehøsten for i år. Jeg vil slutteligt ønsker jer alle et rigtig godt og lykkebringende nytår, men dog ikke uden en ordre med på vejen. Husk brillerne!

kh
Simone

Ingen kommentarer:

Send en kommentar