onsdag den 31. oktober 2012

Lækkerier til mig

Godeftermiddag.

Lige om snart står det på svømning for mit vedkommende. Jeg har fået en veninde til at køre mig derned, samt køre mig ned på togstationen, når jeg er færdig med at arbejde. Jeg skal til samtale på min praktikskole i morgen, og skal derfor ned til mine forældre i aften. Far har så lovet at hente mig på stationen, når jeg ankommer engang i aften.

I mandags kom min gave fra Matas. Har skrevet om hvordan jeg vandt præmien her, så vil egentlig ikke sige så meget mere end det nok er den største organza-pose jeg nogensinde har set!


Jeg er medlem af en side på facebook, hvor folk bortgiver ting og sager, som stadig er brugbare, men bare vil smide ud. I mandags blev der lagt nogle lamper op, som jeg syntes så rigtig fine ud som hyggelamper i en gang el.lign. Det viser sig så at jeg har været så heldig at få fat i 4 Herstal-lamper for en spadsertur på 10 minutter. Det er da lækkert. Hvad jeg har kunne slå mig op til, skulle 2 af lamperne endda være med justerbart lys, men det bliver jeg nok først sikker på, når der kommer pære i og sat strøm til.


kh
Simone


mandag den 29. oktober 2012

Bachelor

Godaften.

Advarsel - endnu et teksttungt indlæg!

Jeg har været til min første bachelorvejledning i dag. Det gik ikke helt som håbet, hvis man kan sige sådan. Havde en eller anden ide om at jeg ville have en næsten færdig problemformulering, da jeg gik derfra, men der blev jeg snydt. Vi kom vidt omkring, og endte ud i noget, som egentlig ikke handlede så meget om det jeg havde i tankerne. Det kommer det måske til, når jeg har fået bevæget mig lidt mere ind i stoffet, men lige nu ser det ikke sådan ud.

Mine tanker har kredset meget om undervisningsdifferentiering. At kunne udnytte den enkelte elevs potentiale, lige præcis hvor de er, lige i øjeblikket. Jeg kom så tilfældigvis til at snakke om at jeg så billedkunst mere som et dannelsesfag end uddannelsesfag. Den bed mine vejledere mærke i, og så drejede snakken sig i den retning. Så lige nu er jeg inde på noget der hedder: Hvad er billedkunst? Samt noget med dannelse vs. uddannelse. For tiden kører der en debat om at dannelsesbegrebet i folkeskolen har været helt forfejlet, så den debat syntes de var super god at tage med. Og så bliver det et eller andet med hvordan det her dannelse eller uddannelse kan udfolde sig inden for de billedkunstlige rammer. Tankerne kværner bare rundt i hovedet på mig.

Synes selv jeg er lidt presset for tiden. Jeg har kun lige fundet ud af hvor jeg skal i praktik henne, ergo har jeg ikke fået forberedt noget endnu. Jeg skal ud at snakke med dem på torsdag, hvilket jeg glæder mig til. På onsdag skal jeg til møde med min praktikvejleder. Her skal jeg lige så stille starte op på praktikrapporten, hvilket jeg ikke lige kan overskue, da jeg jo ikke har snakket med praktikstedet endnu.  Jeg skal have fundet ud af hvilke af de 7 indholdsområder jeg skal have med, hvilket jeg er lidt blank for lige nu. Hmm, det må gå som det går. Det bliver også lidt hektisk at komme hen til praktikskolen. Jeg skal direkte fra arbejde onsdag aften ned til stationen, for at komme til Sønderborg. Der lander jeg ca. kl. 21. Godt jeg har en veninde der vil køre mig, for det kan umuligt nås på cykel. Torsdag morgen skal jeg så cykle ud til skolen, det stresser mig gudskelov ikke. Fredag tager jeg igen til Sønderborg, hvor kæresten og jeg så sætter turen mod Esbjerg igen. Selvom vi skal have en hyggelig weekend sammen, skal jeg stadig have forberedt mit gruppearbejde til om fredagen. Ved nemlig ikke lige om jeg får tid til det i løbet af ugen + mine medstuderende også lige skal have tid til at læse det jeg har skrevet, inden vi mødes. Nåh ja, og ugen efter skal vi fremlægge hvad vi har tænkt os med praktikken, samt lige aflevere vores bachelorproblemformulering. Stresset, ja sådan føler jeg mig lige nu. Samtidig med alt det her, skal jeg også planlægge min praktik, samtidig med at jeg har for øje hvad jeg skal bruge af empiri til bacheloren. Argh.

Apropos bachelor. Er der nogen der er abonnent på bladet Folkeskolen? De sidste par gange har der været nogle artikler, hvor hele dannelsesideen i folkeskolen er stillet til debat. Dem vil jeg meget gerne have fingre i. Er der nogen der vil låne mig deres eksemplar? I det nyeste blad er der fx en artikel af Per Fibæk kaldet kompetencer versus dannelse, mine vejledere mente var et must, at jeg læste.

kh
Simone


lørdag den 27. oktober 2012

Aqua Convention

Godaften derude.

Advarsel: Dette indlæg er meget teksttungt, og uden billeder overhovedet!

Beklager jeg ikke har lavet et indlæg i en hel uge, men der har ikke rigtig været så meget at skrive om. I torsdags havde jeg noget gruppearbejde, ca. en halv dagsrejse væk. Det var dog meget hyggeligt, og vi har allerede aftalt en ny dag, hvor vi skal have nogle delelementer klar. Det skal nok blive godt.

I dag har jeg været til DGI´s Aqua Convention i Svømmestadion Danmark, Esbjerg. Jeg valgte kun 4 aktiviteter, da jeg ikke lige syntes der var andet der tiltalte mig. Desuden skulle vi også selv stå for forplejning, og jeg er for nærig til at købe dyr mad i div. cafeteriaer, og en madpakke der har ligget i en godt sammenrystet taske i en varm svømmehal er bare ikke lige sagen. Derfor valgte jeg kun aktiviteter fra 13-16.40. Det viste sig så bagefter at vi faktisk fik mad alligevel! Sagen uvedkommende, tilbage til aktiviteterne.
Det første jeg var til hed kreativ svømmeundervisning. Det var rigtig hyggeligt, men egentlig ikke super meget nyt i det. Der var en opvarmningsleg jeg ikke havde set før, samt nogle nye måder hvorpå man kunne bruge søhestene, men ellers intet nyt under solen. Og ja, jeg kalder dem søheste, andre søpølser og andre igen orme. Orme er bare noget af det klammeste man kan kalde dem. Jeg forbinder det med regnorme, som jeg kan få helt kuldegysninger af bare ved tanken. Til dem der kalder dem søpølser, ved I hvordan et sådan væsen ser ud? Ikke just charmerende. Så kan vi ikke bare holde os til søheste, eller det mere kedelige rør. Eller hvis vi skal have et smil på læben hver gang de skal bruges, skal vi kalde dem det samme som tyskerne: ein wassernudel. Det er da for hygsomt.
Det næste var Splash n'Adventure. Her var der sammensat et helt eventyr, hvilket var super fedt. Det kunne jeg godt tænke mig at prøve engang selv at lave for ungerne. Det tog ca. en halv time (2 eventyr), og der var bare gang i den, pånær da vi lige fik en opgave med at bygge et skib der kunne "indeholde" os alle sammen (vi var en 16-18 stykker). Men vi fik bygget skibet og skudt piraten i sænk.
Den næste aktivitet var bare for mærkelig. Jeg havde meldt mig til Moderne dans og bevægelse i vand. Troede det var noget i ala zumba, bare med dans i retning ala musikvideo eller sådan noget. Det var så bare virkelig spirituelt (nok den bedste måde at forklare det på). Det var noget med at finde ind i sig selv, og udtrykke sine indtryk gennem kroppen. Virkelig grænseoverskridende med tendens til det mærkelige, men jeg gennemførte da.
Det sidste jeg havde meldt mig til var Aqua Zumba. Jeg tænkte, zumba er sjovt, så må aqua zumba da være dobbelt så sjovt, da det jo kombinerer vandet som jeg elsker. Det var bare en fiasko uden lige. For det første ville de have os til at synge med på div. omkvæd, hvilket jeg slet ikke lyttede efter, da det var svært nok at følge instruktørerne. Det var bestemt ikke fordi de var dårlige, heller ikke til at signalere hvad vi skulle, men mere fordi der var alt for meget fart på. Mange af bevægelserne kunne man slet ikke nå at lave i vandet. Retningsskiftende var simpelthen alt for hurtige. Det var sådan lidt øv, og mine ankler og skinneben gjorde lidt ondt bagefter. Så var det godt at man kunne bruge alt den tid i badet man havde lyst til, og bagefter sætte sig ind i saunaen. herefter var der lige 20 minutters cykeltur hjem.

Jeg er godt kvæstet nu, hvis I ikke allerede havde fornemmet det. Jeg kæmper med at holde øjnene åbne nu, og lige om lidt smutter jeg også i seng. Grunden til jeg ikke allerede er tørnet ind var pga. en film i tossekassen. En film jeg så rigtig meget som teenager, men desværre blevet stjålet fra mig, første gang vi havde indbrud. Øv øv, men dejligt lige at få den genopfrisket.

Natte nat
/Simone

søndag den 21. oktober 2012

Skal vi spille?

Godformiddag.

I torsdags var jeg som bekendt i Kolding med en veninde. Først tog vi i storcenteret, og bagefter søgte vi ind mod centrum. De havde overraskende mange genbrugsforretninger, og vi besøgte alle dem vi kom forbi. Det var nok de mest kedelige butikker jeg nogensinde har været i. Der var intet der fangede mit øje, pånær 1 ting! Jeg så det, og var slet ikke i tvivl om, at det skulle jeg da eje. Et vaskeægte trivial pursuit, og så til kun 39 kroner. Godt nok er spillet for børn, men kan informere om at spørgsmålene ikke er lige lette, trods der står det er for aldersgruppen 6-10 år. Jeg skulle helt hen til kort 5, før jeg kunne svare rigtig på alle 6 spørgsmål på én gang! Nu skal jeg så bare lige finde en der gider at spille med mig.

En ting der ærgrer mig en smule er ostene. Jeg har altid syntes det var hyggeligt med de der plastikoste der skal i hjulene, dengang mine forældres spil blev hevet frem i barndommen. Her er det store puslespilsbrikker. Det er da også fint nok, når det nu er børneudgaven, men det andet er nu hyggeligere.

kh
Simone

lørdag den 20. oktober 2012

Sådan bor mit neglelak

Godaften.

I går var jeg en tur forbi Tiger. Her havde de kasser med 10 rum for 60 kroner. Desværre havde de kun 1 kasse tilbage. Men den er stadig bedre end intet. Vil dog gerne have en kasse eller 2 mere. De er da meget fine. I hvert fald pænere end en normal brun papkasse, som den jeg bruger nu. Jeg har formået at putte 61 lakker i, så en mere er nok. Har dog også en masse småting, såsom rhinsten, neglefile, stampingplader osv, som jeg kunne fylde i kasse 3.

Venstre side. Den øverste store skuffe indeholder Essier, mens den nederste huser alle mine tynde runde flasker. Det er mærkerne Gosh og Cool Cos. Øverst i den lille skuffe ligger mine indies. 2 fra Paris Sparkle og 1 fra danske Well Nails. Nedenunder har jeg gemt 2 Color Club og 2 fra Kiko.
Midten. Øverste skuffe indeholder den anden halvdel af mine Essier, pånær 3. 2 af dem regner jeg med at sælge, og den tredje blander jeg kun af, så den er ikke lige så "vigtig". Skuffen under huser 4 China Glaze og 2 Sinful Colors. De har en lidt underlig flaskeform!
Højre side. Øverste skuffe er base, topcoat, suspensionbase, mat toplak og peel off basecoat. De er nemme at på fat i, trods man lige har lagt lak. Nedenunder ligger alle mine H&M-lakker, samt 2 fra Tony Moly. Øverst yderst ligger mine 3 By-K (som jeg endnu ikke har fået prøvet), og nedenunder 4 fra Essence.

kh
Simone