søndag den 31. juli 2016

Brudepar

Godformiddag.

Vi er nu næsten igennem sommerferien og jeg har hygget mig med familien og kreative sysler.
I går kom vi hjem efter en uge i det nordjyske, hvor vi bl.a. har været i Aalborg Zoo og Djurs Sommerland.

Et enkelt bryllup er det også blevet til (der kommer et mere om 14 dage). Min fætter blev gift d. 16.juli. Deres ønskeseddel var lidt kedelig, så udover 12 kagegafler, fik jeg også kreeret en lille ting til dem. Aner ikke hvad jeg skal kalde det!

Inspirationen har jeg fået fra panduros blad fra 2016.

Jeg har købt træfigurerne i Søstrene Grene og malet dem med 2 lag helt almindelig billig akrylmaling. Øjnene er ligeledes lavet med maling - dog kun 1 lag. De er malet med et dottingtool.


Hatten har jeg købt på en dansk webside der forhandler 1:12 dukker. Det var faktisk billigere end ebay! www.dukkehusbutikken.dk

Sløjfen er lavet med et bånd der engang hang i en bluse (så de bliver hængende på bøjlen) og en gaffel. Bare søg efter fork bow på youtube.

Blomsterbåndet om brudens hovede er rester fra datterens dåbsindbydelser. Mener det er købt i panduro.

Sløret er afklip fra min kusines brudeslør syet sammen med ri-sting, så det fik lidt fald. Herefter har jeg pyntet med rhinsten fra mit nailart-lager.

Buket og knaphulsblomst er hæklet på nål 2. 2 lm og herefter 4-5 fm i 1.lm. Der afsluttes. En perle trækkes på garnet og garnet føres gennem midten. Slå en knude på bagsiden. Den grønne cirkel på buketten er 6 fm i en magisk ring.

Tallene er købt billigt på ebay. Jeg har herefter sprayet dem med noget maling i farven gunmetal. Det havde svært ved at komme ind i de små huller, så her har jeg været efter med en lille pensel og noget neglelak i samme farve.

Pladen parret står på er venligst sponsoreret af min dagplejemor. De fældede en masse birketræer i haven og jeg spurgte om jeg ikke måtte få en kævle. Du tager bare, sagde hun. Fint :)
Min lillebror er under uddannelse som tømrer, så jeg fik ham til at skære træet op i 2 cm skiver på en af skolens maskiner.
Og så selvfølgelig nogle billeder af det færdige resultat.

Jeg har desværre ikke hørt hvordan de reagerede på gaven, da de ikke fik åbnet gaver på selve dagen.
kh
Simone

søndag den 22. maj 2016

Legekøkken

Goddag.

Vi fejrede nytåret ved et vennepars vennepar. De havde bl.a et legekøkken som Lily næsten ikke var til at rive væk fra. Vi forbarmede os og valgte at købe et magen til et par dage efter. 

I løbet af december havde hun fået bestik, gryder, tallerkener osv i adventsgaver. I starten brugte vi kastanjer til badlavning og undervejs fik jeg også hæklet lidt pasta.
Det var så meningen jeg ville hækle på lidt frugt og grønt hver dag, og så give hende en kæmpe kurv til hendes fødselsdag. Jeg kom dog bare aldrig rigtig i gang, men lidt blev det da til.

Et par dage før Lilys fødselsdag pakkede vi hendes telt med bolde ned i stuen. Ind kom legekøkkenet i stedet.







kh
Simone

Gavehøst 2.0

Goddag.

Vi har jo også fejret Lilys fødselsdag for familien. Det blev både lørdag og søndag, da vi ikke har plads til begge sider på en gang.
Begge dage fik hun hevet godt med gaver ind. Dukkevognen er virkelig et hit.

Hun fik også en udendørskost, sand til sandkassen samt en form og isske. Det er ikke med på billedet, da det kom udenfor allerede dagen efter.

kh
Simone

onsdag den 4. maj 2016

Dagens gavehøst

Godaften.

I dag fylder min datter 2 år. Er der allerede gået så lang tid? Dagene flyver afsted, og det er fantastisk at se hende udvikle sig fra en lille afhængig nyfødt til den store pige hun allerede er. Hun snakker som et vandfald (har hun efter mig). Dog er ikke alt lige forståeligt endnu, men det skal nok komme. Ingen tvivl om det. Hun løber, hujer, hopper og danser. I det hele taget er hun et barn med go og livsglæde. Stort tillykke med fødselsdagen lille skat.

I weekenden får vi besøg af begge familier. Vi har ikke plads nok til alle på en gang. Lørdag kommer min side og søndag kommer fars side. Det bliver så hyggeligt.
Dette er dagens høst af gaver fra mor og far, dagplejen og min faster og onkel.






kh
Simone

tirsdag den 26. april 2016

Et lille forsøg

Godeftermiddag.

I sidste uge købte jeg nogle bluse til datteren. Jeg kunne købe 3 til prisen for 2. Dog var udvalget rigtig kedelig i pigeafdelingen, så det blev til en ensfarvet pink, en grøn med lastbil på og en blå og hvid med alverdens maskiner.

Den ensfarvede ville jeg gerne lave noget ved, og jeg faldt hurtigt over en ide. Klorin. Nettet talte om noget freezer paper, men det er ikke til at få i Danmark. Jeg forsøgte så med selvklæbende bogbind. Det var en succes.

Jeg printere mit mønster ud (husk til en anden gang af spejlvende det). Jeg overførte det til mit bogbind, ved at hænge hele herligheden op på vinduet. Jeg brugte en tus til at markere omridset. Dernæst skar jeg med en helt normal hobbykniv. Husk ikke at have for tynde striber, da klorinen løber en lille smule ud.

Jeg har købt en lille sprayflaske fra Søstrene Grene til 5,90. Den er fyldt med lige dele klorin og koldt vand.

Læg en papplade i blusen og påklæb det udskårne mønster. Husk også af afskærme resten af blusen, ellers får du et lidt mærkeligt udseende ligesom mig. Selve spraydelen foregår udenfor, da det stinker. Jo mere væske, jo mere afbleget bliver den. Skyl herefter i koldt vand og vask i vaskemaskine. Jeg vaskede den sammen med en beskidt maskinefuld uden problemer.





kh
Simone

ps.
Datteren elsker allerede sin traktorbluse. I det hele taget elsker hun alt med traktor :)