søndag den 15. december 2013

3.søndag i advent

Godeftermiddag.

Sov lovet kommer der igen et lille projekt man kan fordrive december med. I dag står den på øreringe lavet af julekugler og glimmer. Rød glimmer, det er julen når det er bedst :)

I dag skal du bruge:
Ørekroge (har købt mine i Panduro til 22 kr.)
Limlak eller anden lim der tørrer klart op
2 julekugler i valgfri størrelse
1 pensel
Fint rødt glimmer
Evt. smykketænger


Start med at fjerne toppen fra hver kugle. Herefter maler du halvdelen af kuglen med limen og dypper den i dit glimmer.
 

Tag kuglen op, og tryk glimmeret fast med en finger. Stil til tørre, og gør det samme med den anden kugle.

Når kuglerne er tørre, gentages processen med den anden halvdel af kuglerne. Lim, dyp i glimmeret, pres med fingeren og stil til tørre.

Nu blandes lidt lim og glimmer. Vi skal nu have forseglet glimmeret på kuglen. Hele kuglen kan forsegles på én gang. Det skal bare være plads til den kan stå at tørre uden at blive limet fast til underlaget, så den øverste mm eller 2 behøver ikke at få lim. Det gør den alligevel i næste punkt.

Når dette er tørt, tager jeg en lille klat lim, og kører rundt langs toppen af kuglen, så hatten på kuglen kommer til at sidde ordentlig fast.

Sæt herefter ørekroge i, og pynt dig selv :)

Jeg har ikke styr på hvor store mine kugler er, men hvis man ikke er til så voldsomme øreringe, så jeg i går i Søstrene Grene meget små julekugler i løskøb til 0,88 kr. stykket. De var vel halv størrelse af mine. Dem jeg har købt, er erhvervet i Rema1000 til 25 kroner for et helt rør. Det er dem jeg har brugt i min adventskrans, som du kan se lige her.

kh
Simone

2 kommentarer:

  1. Herligt :-) Du kan da gøre alle i en julestemning med de øreringe <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Bestemt. Der var en af mine elever i dag, der spurgte om jeg var ved at blive forvandlet til et juletræ. Hehe, det er da hyggeligt :)

      Slet