mandag den 23. februar 2015

Skal vi ikke lave en snemand?

Halløj.

I går vendte jeg hjem fra J-popcon 2015 (mere om det i et andet indlæg) og en venindes fødselsdag. Hun inviterede på kage og the i maidcaféen. Hun sagde dog at vi ikke behøvede at gøre noget ud af det. Men altså, ingen fødselsdagsfest uden gaver. Da hun er en kreativ sjæl som jeg, skulle hun selvfølgelig have noget hjemmelavet. Hun er disneynørd og også glad for Frost, så jeg var slet ikke i tvivl om gaven. Jeg har derfor hækket en Olaf fra filmen Frost til hende.

Opskriften jeg har fulgt, kan findes her: http://garngrammatik.dk/gratis-haekleopskrifter/svaere-haekleopskrifter/haeklet-olaf-snemand-fra-disneys-frost/
Armene har jeg lavet efter denne opskrift med dobbelt garn og nål 3 efterfulgt af en omgang med dampstrygejernet: http://www.1dogwoof.com/2014/11/olaf-frozen-crochet-pattern.html

Han blev 22-23 cm høj inkl. hår. Han har taget under en garnnøgle at hækle. Jeg har brugt nål 3 de fleste steder, pånær næsen og knapperne. Her er brugt nål 2,5.
Håret er startet på samme måde som armene, dog uden dobbeltgarn. Da jeg havde lavet de ønskede luftmasker, afsluttede jeg af med at væve det overskydende garn nede igennem luftmaskerne med en stor nål. Jeg trak lidt i den og bandt en knude med det overskydende garn fra starten. Vupti, så var der hår. Dette fik også en tur med dampstrygejernet.


kh
Simone

4 kommentarer: