onsdag den 21. december 2011

Så kom pakkemanden og jeg har fået malet lidt...

Godaften...

Så kom postbudet endelig med min pakke... Har ventet længe på den, men omsider kom den... D. 12.december deltog jeg i en konkurrence på facebook... Det var dagens kalender-låge/udfordring/give away/synes godt om/et eller andet/find selv på flere! på Queeninyou side... Her havde de for ikke bare at man skulle synes godt om hele tiden, gemt 3 nissehuer i deres sortiment på deres webshop... Det var så vores opgave at finde hvilke 3 varer de lå gemt på... 17 minutter efter start offentliggjorde jeg som den første gemmestederne, og flere synes kun det var fair nok at jeg vandt, siden jeg havde været så hurtig ude... Da konkurrencen ikke havde den ordlyd (den første der har svaret vinder), blev der som reglerne foreskrev trykket lod... Jeg var ikke den heldige vinder, men som kompensation ville de sende en overraskelsgave til mig... Og det er så den som endelig er kommet... De havde sendt mig en Celly - Babydoll kjole, og I skal selvfølgelig ikke snydes for billeder...


Så har jeg også været en smule kreativ i dag... Jeg er ved at lægge sidste hånd på svigermors julegave, og så er jeg i gang med at male lidt til køkkenet...! Men nu må vi se om det så også er der billedet/billederne kommer til at hænge... Har lige pt. kun malet et, men planen er at der kommer 2 mere... Rammerne til dem skulle gerne komme til at være samme blå farve som på selve billederne, men det bliver efter jul, ligesom det først er der de næste billeder bliver malet...
Hov, jeg er da vidst blevet bidt af en gal musselmaler... Hehe...

kh
Simone

mandag den 19. december 2011

Hjælp...!

Hej igen derude...

Jeg er blevet lidt forgabt i musselmalede ting her på det sidste (dog ikke det gamle, det er for voldsomt, men musselmalet mega er lige mig), derfor leder jeg nu efter papir som Bahne har brugt til indpakning... Det er hvidt papir med rødt musselmalet mønster på... På bagsiden skulle der vist nok være trommer, men jeg er ikke sikker... Hvis man kan finde papir fra sidste år, så er det sølvfarvet musselmalet mønster på hvid baggrund... Ville blive forfærdelig glad hvis der var nogen der kunne skaffe mig noget... Jeg betaler selvfølgelig for hele redeligheden... Kan ikke lige finde billeder af papiret med det røde mønster, men her er det fra året før, med det sølvfarvede...


kh
Simone

------------------------------- OPDATERING ------------------------------

Efter igen at have ledt på nettet er papiret alligevel dukket op lidt steder, så I kan se hvordan det ser ud... Det lader endda til at det også findes i sort... Der kan man bare se...
Rødt papir...
 
Og sørme nok om der ikke er trommer på bagsiden... Synes nu egentlig ikke rigtig de 2 mønstre går i spænd sammen, hverken form- eller farvemæssigt...!

Og også lige et billede af det sorte papir...

kh
Simone

søndag den 18. december 2011

Give away hos "Bare Wunderbar"...

Hej igen, allerede så hurtigt...

Efter at have snuset lidt rundt i blogland, faldt jeg over denne give away... Præmierne er da bare for flotte... Sådanne stjernelysestager måtte gerne stå i midt hjem og løfte julestemningen lidt... Honningkagehuset har aldrig sagt mig noget, så det er jeg ikke så interesseret i... Men her er linket i hvert fald - klik mig... Og så skal I da heller ikke snydes for et billede af de smykke lysestager i porcelæn...

kh
Simone

Jeg har skam været kreativ...

Hej igen...

Jeg ved det igen er et stykke tid siden jeg sidst har skrevet, men jeg har skam været kreativ... Dog kan jeg ikke fremvise så meget, da det for det meste er julegaver jeg har lavet... Men der skal nok komme billeder op efter jul, det lover jeg...

Så på en blog for et par dage siden et fantastisk papirornament, som jeg selvfølgelig skulle afprøve... Det tager en krig at klippe, men resultatet bliver utrolig flot... Og så er det bare lige ud af landevejen at samle... Man behøver slet ingen brugsforvirring... Hehe... Næste projekt jeg har i støbeskeen er en lampe i samme model, bare større... Kræver bare en fotokopieringsmaskine der kan køre A3 (her kan min praktikskole vist godt hjælp) og et lamineringsark også i A3 (det skal vist også nuppes på skolen)...! Et rundt stykke træ må jeg se om jeg kan kreere hjemme hos mor og far i juleferien... Hmm, den er nu ellers også godt booked op efterhånden... Må se hvad jeg får tid til, skal jo også have lavet et studieprodukt eller 2...

Men her er hvad jeg har fået puslet mig frem til:

Jeg kommer sådan til at tænke på snebolde når jeg ser dem... Smukt smukt...

Nåh ja, og så skal I da ikke snydes for et link også... Klik her...


knus
Simone

onsdag den 7. december 2011

Praktik og billedkunst...

Hej igen... Længe siden sidst...

Jeg begyndte for 1½ uge siden i min 3.praktik... Det er skønt at komme ud og få erfaringer og bygge praksis på teorien... Jeg har igen i år dansk, selvom jeg afsluttede det sidste år... Træls, men sådan er det også for alle mine medpraktikanter... Jeg har 2 gange billedkunst om ugen... En med min 4.klasse (dem har jeg også dansk med, samt jeg havde dem også til dansk sidste år) og så en 5.klasse... Vi laver meget forskellige ting i de 2 klasser, selvom det er samme fag... Da vejret var godt mandag og tirsdag i sidste uge besluttede jeg i fællesskab med min praktiklærer at vi skulle i skoven for at lave landart... Dog viste vejret sig så ikke fra siin gode side onsdag, men afsted tog vi alligevel... Jeg har desværre ikke fået taget billeder af børnenes arbejde, men I kan da se hvad jeg lige fik bakset sammen på en 10 minutter...


I 5.klassen laver vi lamper... Ikke min store lidenskab, men min lærer er bidt af en gal lampefetich (kærlig ment)... Vi har så udarbejdet en ramme, som er et lamineret stykke A3-papir foldet til et rør (bøjet fra korteste side til modsatte side!)... Her gør vi det så tværfagligt at de skal regne omkreds, diameter osv i matematik, og ud fra deres beregninger lave et stativ af en slags i sløjd, så lampen kan hænge... A3-papiret kan de vælge at dekorere, enten med farve, ved at skære eller lime noget udenpå igen... Nåh ja, stregtegninger er også helt okay, men først skulle de lave skitser af det de havde i tankerne... Det var faktisk sværere end det lyder til... For at eleverne skulle få lidt inspiration havde jeg lavet et dias med klassiske danske designerlamper, fundet nogle der var sjove, og så afslutningsvis faktisk fundet nogle lamper de kunne abe efter... Min praktiklærer og jeg havde også lavet en hver til inspiration... Har ikke lige noget billede af min færdige lampe, men ud fra billederne kan man godt forestille sig det... Jeg har, da billederne blev taget, sat papiret fast med clips... Kan fortælle det ser rigtig godt ud når der er en pære i... Vil gerne prøve at lægge billeder op snarest...



Så har jeg haft fri i dag, da mine dansktimer blev aflyst... Eleverne skulle til vollystævne, så jeg har kunne bruge min dag som det passede mig... Synes selv jeg har brugt den på noget fornuftigt, men kunne nu nok alligevel have fundet på noget der vare mere fornuftigt at lave... Jeg tog over på seminariet for at male... Men ikke bare fritidsmale, nej jeg skal have lavet et billede til eksamen... En selvpræsentation for det ikke skal være løgn... Jeg har besluttet at male en vandnymfe, der tryller lidt med vand... Hun sidder på en sten foran et vandfald... Vandet betyder en del for mig, da svømmehallen har været mit 2.hjem i mine teenageår... Desuden har jeg stadig min ugentlige gang dernede, da jeg underviser i svømning... Vandfaldet står både for vandet, men også som et symbol på naturen... Jeg vil ikke sige jeg er udemenneske, men har en masse gode minder med naturen som ramme... Helt siden jeg var lille har mine forældre, søskende og jeg camperet, først i telt og så i campingvogn... Vi går og har altid gået i bjerge når vi er på sommerferie, så derfor betyder naturen en masse... Derudover har jeg også været spejder i en 10 år, eller lige der omkring, men det er nu ved at være et par år siden... Selve nymfen er i mangastil, da jeg elsker denne tegneart... Min lærer hader den dog, men den siger altså noget om mig... Og her henviser jeg kærlig til 1.billede i indlæget "flere julekort og mere ler" (klik her)... Jeg har malet det ved at prikke farverne på... Altså først tages den mørkeste farve og prikkes på, derefter farven en tand lysere og så fremdeles, indtil man har den farve man skal bruge... Det giver et meget levende billede... Kan desværre ikke huske hvad metoden hedder... Jeg har kun haft tid nok til at lave hudfarven i dag, så har kun brugt rød og hvid... Frygter lidt når jeg skal til at blande 3 farver, og det ved jeg at jeg kommer til... Nåh, til billederne... Ps. Næsen var død og helvede at lave...! :)



kh
Simone