søndag den 25. marts 2012

Mere grafik og cosplay

Hej igen. Jeg har igen ikke været for god til at skrive!

Jeg har tænkt mere i min taske, og cirkaprisen kom til at ligge på 200 kroner. Dog har jeg efter nærmere overvejelse og ved at se nærmere på en af min mors gamle tasker, skåret lidt i materialerne, så jeg kan få prisen presset ned på ca. 150,-. Det kan min pengepung godt lide.
Dog er jeg også kommet frem til, at den ikke kan blive lavet i påsken alligevel, da jeg så skal have bestilt nogle materialer hjem fra nettet, hvilket kan tage en uendelighed, hvis man vil gøre det billigst muligt (læs: hvis man køber på ebay). Har dog fundet et fantastisks retrogult spænde til den justerbare skulderrem. Det bliver så fedt, og glæder mig så meget til at komme i gang, men det bliver desværre nok først i sommerferien. Øv øv.

Til mit Toadette-cosplay har jeg fået købt mig et par øreringe. Jeg valgte den billige udgave, da jeg godt selv mener at kunne tegne øjne på. Jeg sparede en 50'er ved det. Er jeg ikke klog. Hehe.


Og så har jeg da lige fået photoshopped mig til et udkast af min gule taske. Se forrige indlæg for originalt billede.

Så er grafikforløbet i skolen ved at være slut. Vi har en sidste fremlæggelse i morgen, og så skal vi i gang med at sample. Det bliver spændende, for det jeg forsøgte mig med i efteråret gik slet ikke godt. Har dog fundet ud af hvorfor. Den lak jeg brugte, var slet ikke god nok. Altså, decopagelak kan ikke bruges til sampling! Jeg har i dag været ude at hente en masse gratis klinker, som jeg vil forsøge at sample på. De er lidt marmoragtige, så tror det kan være rigtig pænt som baggrund. Men nu må vi se.
Jeg kan se, at jeg ikke har fået fotograferet hele mit grafikforløb. Jeg har kun prøvetrykkene til mit træsnit. Det må jeg få gjort noget ved i morgen! Kan fortælle jeg har ændret i hagen, så der kun er en kløft, samt at jeg har fået øjenvipper. Og der er kommet struktur i håret.
 Prøvetrykkene.
Pladen efter trykkene.
Og så skal I da ikke snydes for mit inspirationsbillede.

Sideløbende med sampling, er vi ved at færdiggøre vores lerprojekter, samt starte på et nyt lerprojekt. Vi skal som afslutning på hele billedkunståret have rakubrænding. Jeg har ikke helt selv styr på detaljerne, men det er noget med at vi skal brygge vores egen ovn af en olietønde, og så bruge savsmuld så lertøjet bliver ordentlig brændt på alle sider. Det lyder underligt, men det skulle være rigtig hyggeligt. Vi skal så bestille pizza og allesammen lugte af bål. Hehe. Jeg har fået kreeret en lille skål, som jeg glæder mig til at brænde. Derudover skal jeg forsøge at brænde mit Gert og Uwe Tobias-projekt (klik her). Det hvor den ene figur kigger ned til en mindre figur, der står på bunden af en vase. Grunden til at det skal brændes på denne måde, er at jeg vil have nogle specielle farver frem, og det kan denne brænding åbenbart gøre for mig!
Min lampe er ved at få farve, men tror ikke den er blevet brændt over weekenden, så det kommer der nok ikke billeder af lige foreløbigt!

I denne weekend har jeg ikke holdt så meget weekend som jeg egentlig ønskede. I går skrev jeg opgave i psykologi, samt forberedte et oplæg, ligeledes i psykologi. I dag står den på præcis samme dagsorden som i går, i dag hedder faget bare billedkunst i stedet for. Det driller rigtig meget, og har rigtig svært ved at finde ud af hvad jeg skal skrive. Håber virkelig jeg kan få noget vejledning at min lærer i morgen.

Tror det var alt for nu.

kh
Simone

Ingen kommentarer:

Send en kommentar