fredag den 22. juni 2012

Sur, sur, sur, lille bi omkring

Godaften.

Jeg har her til aften været ude at spise og i biffen med en veninde. Det var så hyggeligt. Vi fik snakket både om løst og fast, og efter filmen, fik vi lige vendt den også. Vi var inde at se Snow White and the Huntsman. En udemærket film, der dog sagtens kunne have undværet trekantsdramaet. Det generede mere end det gavnede!

Og nu til titlen. Jeg har i dag lagt en manicure til ære for min grandnevø William. Han er 3 år gammel, og var dybt fascineret af mine negle til familiens påskefrokost. Jeg havde lavet kyllinger, som I kan se her. Så fordi jeg skal se ham i morgen, ville jeg lave endnu et dyr. Jeg har for tiden været optaget af mariehøns, men synes måske de var lidt for pigede, så jeg besluttede at lave bier i stedet. Jeg har brugt 4 lag Inglot nr. 722 og 1-2 lag af Rimmels 60 seconds Black Out. Både vinger og øjne er malet med hvid akrylmaling. Øjnene et lag og vingerne 2 lag. Det hele er malet i frihånd. Hvad synes I?

Jeg forsøgte mig også for et par dage siden med mariehøns. Lillefingeren var første forsøg, og her fandt jeg ud af, at det ikke er kønt med en sort streg som omkreds. Men bedøm selv. Jeg har brugt 2 lag Gold fra H&M, Dark Hot Red ligeledes fra H&M til selve kroppen og den sorte Depend nr. 39 til hoved, ben og pletter. Jeg kan se min pensel slet ikke er tynd nok, når jeg skal lave ben. De er blevet lige så runde som prikkerne!

Slutteligt vil jeg lige vise et billede helt uden for kategori. Det er et billede af min lampe med lys i. Glasuren  giver sig stadig, kan jeg høre her en uge efter. Det gør det ved alle 3 lerting jeg har valgt at have i min stue her efter eksamen. Havde håbet at den matte hvide glasur jeg brugte til blomster, ville være noget ala papirhvid, men jeg blev slemt skuffet. Vil mere kalde den sand eller beige. Billedet er tager da jeg tog min udstilling ned.


Fortsat god aften derude og god weekend.


kh
Simone

4 kommentarer:

  1. Søde negle - og din lampe er meget smuk!

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak. Lampen har nu også taget sin tid. Jeg sad med alle mulige ting til at støtte blomsterne mens de tørrede, aftenen før min udstilling skulle op. Tal lige om stress, da jeg fandt ud af at de ikke kunne holde sig på plads, til de var tørre!

      Slet