torsdag den 30. januar 2014

Godt begyndt er halvt fuldendt

Godaften.

Jeg begyndte for sådan ca. 100 år siden på en hæklet taske. Så dette opslag tilbage i 2011, og har siden da samlet på pull tabs for at lave en selv. Men men, først skulle jeg lære at hækle. Det begyndte jeg vist så småt på efterårsferien 2011. Kan i hvert fald huske jeg sad i bussen hjem og øvede mig, da vi stødte på en omgang sort sol ved Ribe.
Efter at have nogenlunde styr på luft- og fastmasker, begyndte jeg at hækle med sodavandsåbnerne. Jeg gik dog hurtigt i stå, da jeg ikke kunne forstå den skrevne opskrift. Projektet lå længe stille, indtil jeg fandt en video på youtube, hvor jeg tydeligt kunne se hvordan jeg skulle gøre. Det var omkring maj/juni 2013.
Jeg regnede mig frem til at jeg skulle bruge 90 hele og 12 halve blomster. Jeg gik frejdigt i gang, men gik i stå d. 28.juni ved 79 stk. Jeg har senere skyldt skylden på min hæklenål, da den er alt for hård, og jeg nok også sidder og holder lidt stramt. Så gør det virkelig ondt i længden. Men i dag blev det dagen, hvor jeg købte en ny hæklenål og fik lavet alle blomster, hele som halve færdige. Eller begyndte i går aftes, men manglede lige 5 hele og alle halve. Vupti, det var ingen leg med den nye nål. Lækkert værktøj, selvom den alligevel kostede mig 59 kroner i panduro hobby. Ja ja, jeg ved godt det er en dyr butik, men vidste ikke lige hvor jeg ellers kunne få fat i noget lækkert værktøj.

I morgen vil jeg begynde at hækle blomsterne sammen. Så må vi se hvordan det går :)
Jeg har lagt et ganske normalt A4-ark under den nederste, så I har en fornemmelse af størrelsen på tasken. Uh, jeg glæder mig allerede til den er færdig.

Godnat derud
/Simone

Ingen kommentarer:

Send en kommentar