søndag den 2. marts 2014

Pimp din taske

Goddag.

I dag har jeg gang i bådet et stort og lille projekt. Sad for 2 aftener siden og kiggede på facebooksiden Hækle, hækle, hækle og andre hæklerier. Her faldt jeg over en pude udelukkende lavet af blomster, og jeg besluttede mig for selv at lave en lille blomst ud fra mønsteret. Det kan du forresten finde her. Blomsten er jeg meget stolt af, trods den vist ikke er helt efter bogen, men skidt med det, når jeg stadig er på begynderstadiet. Først vidste jeg ikke hvad jeg skulle bruge den til, men i går kom jeg på, hvor den hørte hjemme. Jeg var i byen i går, så der kunne det ikke lade sig gøre.
Jeg fik for nogle år siden denne taske af min søster. Hun syede den selv, da hun gik i SFO, mener jeg. Jeg har ved flere lejligheder stjålet den gennem mine teenageår, da den har en fin lille størrelse. Da hun så ryddede op derhjemme, og egentlig ville smide den ud, spurgte hun først om jeg ville have den. Jeg sagde ja, og regnede egentlig ikke med at ville få den brugt så meget igen, men hold da op hvor tog jeg fejl. Den bliver brugt flittigt. Der er lige plads til telefon, pung og en vandflaske. Så hvis man bare lige skal et smut ned i byen, så er den helt ideel. Stroppen er så lang man lige kan have den på skrå.

kh
Simone

Ingen kommentarer:

Send en kommentar