onsdag den 4. marts 2015

Hyggelige fyrfadsstager

Goddag.

I efteråret samlede jeg lidt tynde grene, jeg ville bruge til et kreativt projekt. Grenene blev lagt til tørre i jeg ved ikke hvor lang tid! Da jeg endelig fik taget mig sammen til at gå i gang, tog det kun en times tid.

Du skal bruge:
Lim (Jeg har brugt trælim, elsker det. Det kan bruges til næsten alt)
Fyrfadsstager
Grensaks
Grene
Pensel

Valgfrit:
Tallerken
Husholdningsfilm

Jeg startede med at putte husholdningsfilm på to frokosttallerkener. Dette var min base for fyrfadsstagerne.
Så klippede jeg en ordentlig bunke grene i forskellige længder. Jo mere lige grenene er, jo nemmere er de at sætte på.
Jeg limede ca 1/4 glas af gangen. Et godt tykt lag lim. Herefter var det bare at sætte grene på.


kh
Simone

2 kommentarer:

  1. Svar
    1. Mange tak. Det er så hyggeligt. Regner med der snart kommer lidt gult eller grønt bånd på i anledning af påsken. Kan altid skifte det efter behov/anledning :)

      Slet