Halløjsa.
Det går over stok og sten med min hæklede taske. Jeg har har næsten fået færdiggjort grundelementerne til den ene side. Den ender med at måle ca. 35x23. Hvor meget den bliver i dybden har jeg endnu ikke taget stilling til. Jeg mangler at hækle 6 halve blomster, samt stoppe alle enderne. Så skal jeg selvfølgelig have hæklet 45 blomster mere, samt yderligere 6 halve blomster. Derefter skal jeg have fundet noget garn jeg skal hækle resten af tasken sammen med. Jeg overvejer noget i farven gunmetal. Hvad synes I om det?
Det tager ca. 5 minutter af hækle én blomst.
kh
Simone
lørdag den 22. juni 2013
fredag den 21. juni 2013
Fortsat fra i går
Hej igen.
Her kommer lige en fortsættelse fra gårsdagens indlæg.
Jeg havde en enkel liter tilbage fra hyldeblomst-safts-brygning fra sidste år, eller var det forrige? Lige meget. Jeg hev i hvert fald den sidste liter op af fryseren i går, og lod den stille og roligt smelte i køleskabet. I dag har jeg så kunne hælde den på flaske. Det er altså noget klistret stads. Lidt ligesom honning, bare knap så tykt. Måske mere hen af sirup. I hvert fald er det lækkert, og det har sådan en skøn farve.

torsdag den 20. juni 2013
Åh, hyldeblomstsaft (opskrift)
Goddag derude bag skærmen.
Jeg ved godt jeg er sent ude, men jeg fik sådan en lyst til at lave hyldeblomstsaft i dag. Jeg havde stået og studeret nogle hvide blomster på den anden side af forboldbanen i går, og konkluderede at det nok var hyldeblomster. Og ganske rigtigt, jeg havde ret. Desværre var mange af dem allerede gået i knop, så jeg skulle lede en del, for at få min 10-liters spand fyldt halvt op. Men det lykkedes. Så om 5 dage er der saft. Mums. Inden da skal jeg bare have tømt nogle yoogi-yoghurt, da de er eminent til saft-opbevaring i fryseren.
Her er opskriften:
50 store hyldeblomstskærme (jeg fylder ca. 5 liter)
75 gr. vinsyre (jeg kunne kun finde citronsyre, så der har jeg brugt 30 gr. af ifølge brugsanvisningen)
2 citroner
3-3,5 kg. sukker
3 liter kogende vand
Konserveringsmiddel (fx Atamon)
Arbejdstid: ca. 20 min.
Trækketid: 5 døgn
1. Klip de grove stilke af hyldeblomsterne (jeg klipper så tæt på blomsterne som muligt, så kan jeg springe dette trin over). Skyl forsigtigt blomsterne i koldt vand og kom dem i en krukke, der kan tåle kogende vand (Jeg bruger en 10-liters spand fra fakta. Den er nu blevet brugt til formålet flere gange).
2. Opløs vinsyren i lidt varmt vand. Vask citronerne og skær dem i skiver.
3. Kom vinsyre, citronskiver og sukker i krukken.
4. Bring vandet i kog (jeg koger det af 3 omgange i elkedlen), og hæld det spilkogende over krukkens indhold. Læg et klæde (viskestykke) eller låg over og lad det trække et køligt sted i 5 døgn (Det bedste sted er et køligt spisekammer eller et bryggers. Derudover er rum uden lys eller nordvendte rum det næstbedste). Rør i blandingen af og til.
5. Si saften gennem et klæde (viskestykke) eller en saftpose. Tilsæt konserveringsmiddel ifølge brugsanvisningen på emballagen.
6. Hæld saften på rengjorte flasker, og bind dem straks til.
7. Nyd saften iskold, fortyndet med vand efter smag.
Personligt elsker jeg at blande saften med danskvand. Det gør den dejlig forfriskende. Jeg mener blandingsforholdet ca. er 1 til 4. Ovennævnte portion giver ca. 5 liter, så vidt jeg husker.

onsdag den 19. juni 2013
Endnu en præmie
Godaften.
ADVARSEL - Herunder følger et rimelig skrifttungt indlæg (kun med få billeder) !!!
Dette bliver nok noget af et praleindlæg, men det siger nu lidt om mig alligevel. Jeg er født under en heldig stjerne, hvilket har været kendt lige siden min fødsel. Jeg vandt 500 kroner på en bankbog og en hel kasse sutter, bare fordi jeg blev født den dag jeg gjorde. Det var så vidt husker en konkurrence den lokale bankfilial havde i andledning af deres fødselsdag/jubilæum. Den førstfødte denne dag ville vinde. Mine forældre troede ikke rigtig jeg var den heldige, da jeg først kom til op af formiddagen. Men det var altså mig.
Lige siden har jeg vundet en hel del faktisk, stort som småt. De små ting er knap så sjove, så jeg vælger bare at hoppe til de store ting. Da jeg var 12, vandt jeg en stationær computer. Jeg var derved den første i klassen der fik egen computer. Det var faktisk lidt trist på selve dagen. Jeg havde inde for en uge eller 2 deltaget i 2 forskellige disneykonkurrencer. Jeg bliver ringet op, og bliver spurgt om det kunne passe jeg havde deltaget i en disneykonkurrence, hvilket jeg kunne bekræfte. Herefter får jeg fortalt jeg har vundet, og om hun ikke måtte få en af mine forældre i telefonen. Jeg giver glad telefonen videre med ordene: Jeg har vundet en tur til disneyland. Jeg var næsten grædefærdig af lykke. Da en af mine forældre er færdige med at snakke i telefon, bliver jeg dog lidt skuffet over at det kun er en computer jeg havde vundet. Utaknemmelig bæst, hehe! Men jeg blev nu pænt glad for den alligevel. Fik også lidt disneyspil med. Bl.a et tegnestudie og et Timon og Pumba-spil. Fik vist også flere andre spil, men dem brugte jeg ikke, da de var på engelsk, hvilket jeg ikke kunne på daværende tidspunkt.
Ikke lang tid efter vandt jeg i lotto. Eller jeg spillede for mine forældre. Det var ikke den helt store gevinst, og jeg husker ikke længere hvilket beløb det var, men jeg mener det var omkring 76.000 og et eller andet. Min far kom ned i skoletiden og fortalte mig det (midt i en time). Herefter spankulerede jeg ind i klassen, skrev et tal på tavlen, og sagde herefter: Det er så mange penge jeg lige har vundet i lotto. Derefter kom min far ind og gav kæmpe negerboller (ja, det ved jeg godt de ikke hedder mere!). Pengene var selvfølgelig mine forældres. De brugte nogle af pengene til at afbetale lån, købe nyt sofasæt og jeg fik et nyt skrivebord, der matchede mine ABC-reoler. Derved kom min computer også ned at stå på mit værelse, da det tidligere bord (klap) ikke kunne bære vægten af skærmen, men det kunne det nye.
Herefter var der i lang tid stille på vinderfronten. Den næste store gevinst blev vinteren 2008. Jeg havde siden 7.klasse (2001) ville være guldsmed. Det faldt mig derfor naturligt at deltage i en konkurrence, hvor man kunne vinde sit eget designet smykke og være med til at producere det. Jeg blev ringet op i slutningen af december (mellem jul og nytår) og fik at vide jeg var den heldige. Det var vist første gang jeg græd af glæde. Jeg fik ros for min meget systematiske tilgang til designet. Jeg havde tegnet designet fra flere forskellige sider, samt lavet en liste over materialer. Det kom der denne lille artikel ud af.
Herefter gik der igen et par år. Det var sommerferien 2010 på vej ned gennem Tyskland. Jeg havde fået et opkald mens vi havde holdt rast og spist frokost. Mobilen lå i bilen i mellemtiden. Da vi kørte afsted igen, ringede jeg op. Kan kun sige længe leve udenlandstelefoni. Jeg havde i en Matas-konkurrence vundet en tur til Miami for 2 tur/retur inkl. hotelophold. Jeg skulle selv betale for mad, udflugter osv.. Kæresten og jeg tog afsted vinterferien 2011. Det var en fantastisk uge. Vi boede på 7.sal i et lille 5-stjernet hotel lige ned til Miami Beach. Jeg havde det vildeste jetlag da vi først kom derover, men havde mærkelig nok ikke noget da jeg kom hjem. Vi lejede en bil hele ugen for sølle 700 kroner. Bilen ville herhjemme have en nyværdi på en lille ½ million kroner! Vi kørte helt til Key West for at tage på delfinsafari og snorkling (ca. 4 timer i bil hver vej). Vi tog også ud i Everglades på alligatortur, det var også en oplevelse. Derudover var vi i 2 kæmpe shoppingcentre, nede at gå på den populære South Beach og selvfølgelig på McD. Og det er 1000 gange bedre end i Danmark. Man bliver faktisk mæt! Og nej, vi bestilte ikke supersize.
Siden da har der "kun" været mellemgevinster. I foråret vandt jeg via Saxo.com's facebook et anmeldereksemplar af Claus Meyers "Chokolade". Har kun fået lavet en enkel opskrift derfra, men den var lækker. Skal have bestemt have lavet flere. Bl.a. er der en opskrift på varm chokolade jeg i hvert fald skal prøve en kold vintereftermiddag.
Så var der negle-konkurrence fra Matas, jeg har beskrevet her, som jeg alligevel vil kategoriere til at være en mellemstor gevinst.
I dag kom der så endnu en præmie fra Saxo. Jeg havde deltaget i en konkurrence om 2 Jo Nesbø-bøger. Der var 525 deltagere. Den ene er 4.bog i en børneserie, den anden er den 10.bog om betjenten Harry Hole. Jeg er selv ved bog 4. Krimien er en gave til min far, da han samler på denne serie. Børnebogen beholder jeg selv.
Nu sidder du måske og tænker, om jeg ikke snart har vundet nok og burde lade jer andre komme til. Jo, måske, men det er så herligt at vinde, så jeg fortsætter. Jeg vil dog så sige jeg ikke har held i skrabespil. Har endnu ikke vundet noget på en eneste af mine skrabekalendere, selvom jeg har haft en del. Jeg værdsætter mine præmier, og deltager ikke, hvis jeg ikke kan bruge præmien til noget. Jeg vinder ikke for bare at vinde.
Fortsat god aften.
knus

tirsdag den 18. juni 2013
Endelig startet
Godaften derude.
Jeg er nu endelig lang om længe startet på min hæklede taske med dåsedimser. Ideen har været undervejs i omkring 2 år nu, men jeg har ikke kunne finde ud af at sætte pull-tabs'ene sammen. Jeg har de sidste par dage siddet på youtube, og her fandt jeg endelig en video, som viste hvordan man skulle gøre. Så jeg gik i gang i går, og fik lavet 10 blomster. I dag har jeg fået lavet 10 mere. Jeg skal bruge 33 til hver side, og dertil kommer nogle halve blomster, som jeg endnu ikke har styr på at lave. Men det kommer nok, for nu ved jeg hvordan jeg skal lave de hele blomster.
Og prøv lige at se hvilken fantastisk solnedgang vi havde i Vejle i går.
Her er videoen, hvis nogle er interesseret i den.

Abonner på:
Opslag (Atom)