onsdag den 23. maj 2012

Mere ler og neglelak

Hej igen.

I mandags skulle vi aflevere vore billedkunstopgave. Puh, der var mange mennesker der skulle aflevere, så der var kø, lang kø foran kontoret. Efter endt opgaveaflevering tog jeg over på den anden matrikel, da jeg senere på dagen skulle have billedkunstvejledning. Jeg skulle lægge alle de ting frem jeg havde lavet i løbet af året, hvorefter vi skulle tage en fagfaglig snak om hvert forløb. Min lærer mente jeg manglede fagbegreber, hvilket han jo nok har ret i, men sagde jeg havde en god fagdidaktisk tilgang til mange af forløbene. Jeg tror nok, jeg skal klare mig til udstillingsdelen, når jeg lige får styr på fagbegreberne. Er ikke så sikker på den anden del, men det må tiden jo vise.

Da vores lærer var på stedet, var der låst op indtil ovnrummet, og jeg kunne langt om længe se mine lertøjsglasurbrændinger. Jeg var både begejstret, men også oprevet. Jeg havde på et tidspunkt meldt ud at jeg absolut ikke skulle bruge pangfarver, men lod mig alligevel inspirere til at forsøge, på en lille skulptur jeg havde lavet for sjov. Den blev voldsomt fed. Man skal lige vænne sig til farverne. Den er pænere i virkeligheden, vil jeg dog lige tilføje. Der var lidt bare pletter hist og her, så den er blevet pletmalet, og skal derfor lige have en tur mere ved 1020-1040 grader.



En anden ting jeg havde til brænding var min urskive. Den har fået en omgang med en blågrå nistret glasur. Den er jeg også ganske tilfreds med. Den har pga. nisterne fået et gammelt udseende. Da jeg puttede glasur på, blev tallene faktisk dækket så meget, at de ikke var at se, så var lidt spændt på at se resultatet.

Den tredje ting jeg havde til brænding, fik slet ikke den ønskede effekt. Jeg og flere andre ønskede at vores tableau skulle være matsort. Da dette ikke findes som glasur, måtte vi selv blande vores farve. Det skete med vand og et oxyd (kan ikke lige huske navnet). Da vi satte det i ovnen havde det en mat gråsort farve, hvilket er fint, da alt er mat og lysere når det ikke er brændt. Da vores ting kom ud igen, gik vi lidt i panik. Det var blevet til en varm rødbrun og kunne stadig gnides af. Vores lærer mente der ikke var andet at gøre end at vaske det hele af, stille til tørre, og blande noget nyt farve. Dette ville han dog hjælpe os med. Så nu håber jeg vi snart får det på plads, for så vidt jeg ved er universet ikke rødbrunt. Hehe.

Så har jeg igen været i gang med neglelakken. Denne gang har jeg forsøgt mig med noget der hedder en cloud manicure. Jeg vidste ikke rigtig hvordan de skulle laves, før jeg fandt en video. Har dog ændret lidt i metoden, da jeg syntes det var nemmere. Jeg startede selvfølgelig med en baggrund. Jeg har brugt Oh my Gosh - 024 Baby Blue. Så tog jeg min Depend nr. 299 og startede med midterstriben. Derefter dyppede jeg igen, da jeg så er sikker på at laver buer hver gang. Første gang jeg prøvede dyppede jeg ikke hver gang. Resultat, 2 af buerne var flade. Så bliver den længste streg malet og den korteste til sidst. Den sidste sky blev malet med Essies Cute as a Button. Slutteligt lagde jeg et lagt mat toplak (Essie - Matte about you). Selvom jeg havde ladet det sidste lag tørre 30 minutter, blev den koralfarvede alligevel tværet ud. Forstår ikke lige hvorfor.

kh
Simone

Ingen kommentarer:

Send en kommentar