lørdag den 21. september 2013

Et lille pip fra mig

Halløjsovs derude

Nej, jeg har hverken fået twitter eller investeret i en vaskeægte levende fugl. Jeg vil bare lige fortælle jeg stadig lever! Jeg har ikke rigtig nogen undskyldning for ikke at få skrevet, jeg har nok bare været doven.

Jeg er pt i virksomhedspraktik på Egtved skole. Her er jeg puttet på som støtte i 1.årgang. Det er iværksat gennem jobcenteret, så jeg er faktisk i aktivering. Det skal jeg være i 8 uger i alt. Jeg har været i gang i en uge nu. I de 8 uger ligger der også en uges efterårsferie. Ikke helt gennemtænkt, så er faktisk kun ude i 7 uger.
Vi lærer snakker nu om at dele årgangen i 3. Et stort mellemhold og 2 små. De små er delt i adfærdsvanskelige og de svage børn. Jeg har forespurgt til de svage. Dem vil jeg nemlig gerne prøve kræfter med. Jeg skal her i weekenden have produceret lidt materiale. Men men men, jeg er voldsomt træt. Heldigivs tager det ikke så lang tid.

Ellers er planen for weekenden en masse huslige sysler. Synes bare ikke jeg gider. Men gider til gengæld heller ikke at se på det pap og de reklamer der skal bæres ned i containergården. Ja ja, dilemma jeg ved det godt. Men har dog fået tømt opvaskemaskine. Hehe, dygtige mig :)

Lektiecafén i mit boligområde er også startet op. Her hjælper jeg hver mandag fra 17-18. Indtil videre har der dog kun været 1 barn hver gang. Eller vi havde godt nok 3 børn sidste gang, men 2 af dem sad kun og læste. Jeg håber virkelig fremmødet bliver bedre, ellers bliver det svært at slæbe sig derover, når det første bliver mørkere og mere efteråsagtigt derude.

Aprpos efterår. Det skiftede godt nok hurtigt. Jeg er hoppet i undertrøjen og de store sweatere allerede. Der er dog stadig kun en t-shirt under, men de langærmede t-shirts kommer nok frem om ikke så længe.

Er også begyndt i kvindeløbeklub. Vi løber dog ikke. Det er meningen vi i løbet af sæsonen skal begynde at løbe, men ved ikke lige hvor godt mine ankler og knæ har af det. Men lunte kan jeg da altid. Men men, jeg har været med i sidste uge. Her gik vi bare med højt tempo (=høj puls). Det er hver torsdag. Jeg var ikke med i forgårs, da jeg skulle hente kæresten fra arbejde, og derfor ikke kunne nå det. Gjorde nu ikke så meget. Var voldsomt træt efter at have været på hele dagen. Vi havde været på tur udenfor med ungerne i skolen, og der var ikke et roligt øjeblik. Det får en til at værdsætte pauserne på lærerværelset lige pludselig.

kh
Simone

Ingen kommentarer:

Send en kommentar