tirsdag den 24. september 2013

Lidt allround

Godaften.

Selvom jeg ikke har oplevet det store, har jeg lovet mig selv, jeg vil blive bedre til at opdatere min blog.

I weekenden var jeg alene hjemme, så der blev hygget igennem. Jeg valgte at lave hjemmelavet pølsemiks til aftensmad, men altså af den sundere slags i forhold til den lokale pizzapusher. Pommes i ovnen og pølser på panden uden fedtstof. Pommes blandes med pølserne i panden, og så spares rengøringen af en skål. Velbekomme.

I weekenden har jeg fået produceret lidt undervisningsmaterialer. Lærerne var helt oppe at ringe over det, hvilket er virkelig dejligt. Vi er også så småt begyndt at få vores holddeling op at køre, hvilket har givet en del mere ro på, i forhold til den noget kaotiske uge i sidste uge. Eleverne nyder også godt af det, i hvert fald på vores hold. De andre hold kan jeg af gode grunde ikke udtale mig om. Nogen vil nok kalde det resourcespild, når der går 2 lærere til 10 børn, men de er virkelig fagligt svage, og har brug for massiv støtte.

Åh ja, så kan jeg også lige følge op på min dsb-sag med min forsvundne cosplay-pose. Den befandt sig på Aalborg banegård. Jeg har fået den hjem, hvilket stod mig i den nette sum af 129 kroner. Dog var paraplyen ikke i blandt, men sådan må det være. Der står også i deres reglement at hatte, handsker, paraplyer osv. ikke bliver gemt. Havde dog håbet det var tilfældet, når det nu lå i en pose med andre ting og var en del af et kostume. Men nej, så nu er jeg igen på jagt efter en gul paraply med J-formet håndtag.

Det var lige min 25-øre for i dag.

kh
Simone

1 kommentar:

  1. Tak for inspiration til min aftensmad i dag. Der er blevet købt ind til det. :-p

    SvarSlet