onsdag den 8. april 2015

Det spirer i min have

Ja, eller nok rettere i mine krukker. Jeg har ikke særlig grønne fingre, men vil så gerne have noget kønt at kigge på. Indendørs har jeg opgivet. Grønne planter er okay, men blomster dør for mig. Pånær julestjerner!
Sådan ser min terasse ud pt.

Sidste efterår var der mulighed for at hente dahliaknolde på Universe i Nordborg. Men det galt om at være hurtig. Jeg fik 3x3 knolde. Jeg ved den ene er en Dahlia Vanilla og den anden er sart laksefarvet. Den tredje har jeg ingen ide om hvilke farve har. Enten er den lyserød, sart gul eller stærk lilla. De må sommeren vise.
Sart laksefarvet Dahlia. Billede taget i Universe sidste sommer.

Derudover har jeg på terrassen også mit elskede æbletræ stående. Fik det i indflyttergave maj 2014. Det havde seks æbler, der desværre faldt af i løbet af sommeren. Dumme blæsevejr. Det er lige så kønt begyndt at spire. Så blade får det i hvert fald.

Jeg har også en potte med liljer. Den har overvintret i skuret sammen med min hibiscus. Håber de begge overlevede. Der er et lille grønt skud i liljepotten, så håber det ikke er ukrudt fra i sommers. Hawaiiblomsten har ikke meldt sig på banen endnu.
Lige midt i billedet er det lillebitte skud.

Jeg har i flere år forsøgt mig med Edelweiß fra Østrig. Det er endnu ikke lykkes mig at få skidtet til at gro. Der er dog en lille chance. Da potten blev hevet frem fra skuret, var der fire små grønne skud. Hurtigt var der kun tre, da Lily syntes det var spændende at hive i dem. Skudene er dog blevet rødlige i forhold til da potten kom frem. Jeg tror det er fordi det har været lidt koldt i et par nætter. Planterne gror dog stadig, for de er vokset kan jeg se. Jeg håber virkelig det er den matte udenlandske plante der endelig spirer. Ikke fordi den er speciel køn, men mere fordi den minder mig om en masse gode ferier i Østrigs bjerge.

Søde er de små spirer. Hvis du forresten ikke ved hvordan Edelweiß ser ud, så kan du se her

Indenfor har jeg 4 små spirepotter stående. Jeg har i år forsøgt mig med cherrytomater. Jeg købte en pose frø for 1,50 kr og en hel rulle potter for en 10'er. Så må det bære eller briste. Om ikke andet kan jeg købe rigtige tomatplanter der bare skal plantes ud, hvis mit projekt ikke er begyndt at spire inden for 14 dage.

kh
Simone

Ingen kommentarer:

Send en kommentar