fredag den 9. oktober 2015

En glad lille dreng

Godaften.

Som lovet kommer her indlægget om gaven til en af drengene i Lilys dagpleje. Det tog virkelig længere tid, meget længere tid end beregnet. Og som dagplejemor sagde: du sætter en høj standard for dig selv. Ja, men selvfølgelig skal de andre børn da også have en hæklet gave når de har fødselsdag.

Han blev rigtig glad og hans mor fik takket mig personligt et par dage efter. Han blev 2 og har altid biler med i seng. Det er ikke altid sjovt at vågne med en stor lastbil i hovedet midt om natten, så en hæklet bil er lige sagen. Alt dette vidste jeg dog ikke noget om, så jeg var bare heldig med valg af gave.

Opskriften kan findes her: http://madebybi.com/?page_id=62
Jeg har fulgt opgaven næsten slavisk. Jeg har gjort førehusets højde en række kortere. Hvad grunden var hertil kan jeg ikke huske.

Undervejs har jeg eksperimenteret lidt med øjne i stedet for lygter (drengen har blå øjne) og nummerplade med navn på. Havde først hæklet en, men endte med at broderer i stedet. Det kan jeg øve mig meget på endnu.
Nå, men nu vil jeg egentlig bare lade billederne tale for sig selv.












kh
Simone 

1 kommentar: