fredag den 27. april 2012

Mit andet hjem

...er svømmehallen. Eller sådan har det været de fleste af mine teenageår.

Jeg startede til svømning allerede som helt spæd. Herefter startede jeg først igen da jeg var 4-5 år gammel. svømningen greb om sig, og det var en sport jeg var tilfreds i. Jeg var dygtig, og det var knap så hårdt som at løbe rundt på en græsplæne og sparke til en bold. Gymnastik og skøjteløb har jeg dog også dyrket.
I en alder af 13-14 år kom jeg på konkurrenceholdet. Dog kun i en amatørklub, men det var alligevel stort for mig. Jeg svømmede helt til jeg blev 18. Valget var at tage holdet selv, da vores træner smuttede midt i det hele, eller lade holdet nedlægge. Da jeg var den eneste med instruktørkursus, samt at jeg var den ældste, blev det mit tarv. Jeg klarede mig til jeg var 21, men forinden var jeg kørt fuldstændig død i sporten. Det var nok også derfor jeg aldrig fik taget mig sammen til at svømme selv, trods det at jeg var tilmeldt et andet hold. Jeg flyttede by og skiftede klub, men svor at jeg aldrig ville have talent- og/eller konkurrencehold igen. Og det har jeg holdt fast i. Jeg har nu i 3 år undervist børnehold, og det er dejligt. Har dog haft en træls mandag, da jeg har fået en del forældreklager. Åbenbart først efter 9 år skulle det overkomme mig! Sæsonen sluttede dog i denne uge, og næste år har jeg valgt kun at fortsætte med mine onsdagshold. Det er ikke kun pga. de uheldige oplevelser med forældre, men også fordi jeg skal fokusere på min bachelor, og at jeg synes det har været lidt krævende at skulle i hallen 2 gange på en uge.
Jeg har længe tænkt på at starte til svømning igen, men har simpelthen ikke kunne overskue de van(d)vittige priser de kører med her på egnen, samt det at holdene ligger om aftenen. Jeg er udemærket klar over at hvis jeg først får aftensmad og dernæst sat mig i sofaen eller foran computeren, så får jeg ikke rykket mig igen, før jeg skal i seng. I onsdags var jeg dog af sted. Et kvarter efter mit sidste hold om onsdagen, svømmer multiatleterne. Jeg havde fået lov til at svømme med på prøve. Det gode ved dette hold, er at jeg jo allerede er nede i hallen, så jeg får ikke den der: "øv, jeg orker ikke at tage af sted", da jeg jo allerede er dernede, smart ikke? St det så også er pænt billigt er jo bare lækkert. Nu er sæsonen i min klub dog slut og eksamen står lige for døren, så ved ikke om jeg kommer af sted, men efter sommerferien burde det helt klart være muligt.
Hvordan gik det så? Helt af helved til. Vi startede med et kvarters styrketræning, hvilket aldrig har været min stærke side. Det tappede mig for en del energi, hvilket der i forvejen ikke var så meget af, pga. jeg lige har haft 2 klokketimers undervisning i vandet. Derudover er der er nogen der har taget mit balancepunkt! Jeg er normalt rigtig god til at holde balancen, men ham jeg svømmede på bane med, racede frem og tilbage og lavede de mest voldsomme bølger og strømninger, hvilket resulterede i at jeg blev kastet hid og did hver gang han havde været forbi. Det kan bl.a. ses ved diverse hudafskrabninger på knoer og ankler, hvor jeg har været i karambolage med banetovene. Det gik desuden også ud over mit elskede j-pop-armbånd der måtte lade livet, da jeg havde komsammen med banetovet lidt for mange gange. Jeg huskede dog at tage det med hjem, men det var en sorgens dag. Efter 35 minutter (de svømmer 50-60 min., alt efter opvarmningens længde) måtte jeg give op. Jeg kunne knap løfte mine arme over vandet, og var temmelig forpustet. Men jeg fik da alligevel svømmet 1300 meter. Der er helt klart plads til forbedringer, det er jeg slet ikke i tvivl om, men der er jo heller ikke nogen grund til at presse citronen. Jeg kan stadig mærke det i mine mavemuskler her 2 døgn efter. Hver gang jeg griner, skal rejse mig fra en stol eller nyser (hvilket sker tit da jeg er en smule forkølet), gør det ondt. Men det er jo et tegn på at jeg har lavet noget, og st jeg har godt af det.

I går var kæresten og en kammerat til Magic-event (kortspilsaften), og jeg så mit snit til at tage med, så jeg kunne låne en symaskine af arrangøren. Det var ikke verdens bedste maskine jeg fik mellem hænderne, men fik dog med møje og besvær, samt en kæmpe oppilning syet det der skulle sys. Jeg har arbejdet videre på mit Toadette-cosplay. Hun har et hvidt bånd nederst på sin kjole, så det skulle jeg da også have. Jeg regnede med at jeg kunne sy en pæn lige kant, næsten helt ude ved kanten af båndet, men det blev overhovedet ikke pænt, så jeg pillede hele molevitten op igen. Herefter syede jeg ca. ½ cm inde, da jeg så havde kantens bånd som guideline. Men billeder kommer først i morgen, da jeg for det første ikke har fået taget billeder af det, samt at jeg sidder ved min stationære, hvor jeg skal bruge et overførselskabel (som jeg ikke ved hvor er) til billederne. I min bærbare har jeg sådan en SD-kort-port, der gør det 1000 gange nemmere at overføre.

Men tror det var alt for nu.

kh
Simone

Ingen kommentarer:

Send en kommentar