søndag den 20. november 2011

Flere julekort og mere ler...

Efter længere tids tavshed, vender jeg atter tilbage... Jeg har i sidste weekend været i København, hvor jeg var til J-popcon... Jeg blev ikke udvalgt til at være maid, men det er måske meget godt, da jeg har hørt at der var helt op til 12-timersvagter... Tror ikke rigtig jeg ville have været klar til at rende rundt på connen bagefter sådan en omgang... Det var en totalt fed oplevelse, som jeg bestemt ikke ville have været foruden, så det er allerede besluttet at jeg skal afsted igen næste år... Nåh ja, og så er jeg blevet helt bidt af stormtroopers efter jeg har set Star Wars-dokumentar, så dette er mit yndlingsbillede fra connen... :)


I denne weekend var kæresten og jeg igen sammen... 3 uger er altså rigtig lang tid ikke at se hinanden... Det var fantastisk, og savner ham allerede... Jeg kan dog glæde mig over at jeg allerede skal se ham igen næste weekend... Mor holder 50-års fødselsdag så der skal han selvfølgelig også med til festen... Bliver så dejligt at være sammen med ham så hurtigt igen...
Selvom kæresten har været hjemme har jeg alligevel haft tid til at være kreativ... Jeg har fiflet med noget sampling, som ikke er gået helt efter planen, så ingen billeder af det...! Det jeg har rodet (og her mener jeg helt bogstavligt talt) med er teposer... Har tidligere nævnt at jeg efterhånden har samlet en del, så nu skal de altså bruges... Har fået sat lidt på kort, men ellers har jeg også lavet nogle stykker som endnu ikke er kommet på kort... Dem skal I da heller ikke snydes for...


Der er 2 kort mere i denne kategori, men de bliver først afsløret senere... Det ene meget snart, da jeg laver en mors fødselsdagsspecial næste søndag eller mandag... Her vises både kort og gaver... Julekortet kommer først senere, når det er modtaget...!

Ved godt dette ikke er et teposekort, men det har en historie... Da jeg tidligere på året smed en masse billeder af mine julekort op, blev dette ikke vist, selvom det var et af de første jeg lavede... Det skulle bruges som julekort til mine forældre, men efter at have rodet rundt med teposerne, har jeg fået lavet et meget sødere et, så derfor ser nu også dette kort dagens lys her på blogland... Grunden til at det ikke er kommet ind før, er at mor også følger med på bloggen... Så mor, nu har du noget at glæde dig til... :)

Herunder følger de ufærdige kort:




Så har jeg i overskriften også lovet at vise mere ler... Vi er gået i gang med lerprojekt 2, hvilket er noget meget mærkeligt noget... Det kræver man tør overskride sine grænser, hvilket ikke umiddelbart lyder svært når det har med ler at gøre, men tro mig, det er svært... Jeg er vant til at lave "pæne" ting... Ting med genkendelige former, med bløde former... Rigtige pigeting, hvis man kan sige det sådan... Se bare mit stjernetegn i ler (pigen med det lange hår)... Tilbage til fokus... Vi har med udgangspunkt i brødrene Gert & Uwe Tobias skulle fremstille et produkt, hvor der er samspil mellem ler og noget readymade, altså noget allerede lavet... Fx en flaske, køleskab, dåse, lysestage, tallerken, vase, osv. find selv på flere...! I bliver næsten nødt til at se det, for det er bare for mærkeligt... De første 2 billeder er deres kunstværk, de resterende er mine...!
Gert & Uwe Tobias - Family

Gert & Uwe Tobias - Family



Denne skal så males i nogle farver, men hvilke har jeg ikke rigtig bestemt mig for endnu... Måske skal det være glasur i stedet, enten blank eller mat... Men som sagt er det ikke bestemt endnu... Tanken er den ene gul og den anden lilla, bare fordi det er muligt... Samtidig er det komplementærfarver, så det ville give et rigtig godt spil... Men det må tiden som sagt vise... Det er først noget jeg skal koncentrere mig om i uge 8...!






Denne blæksprutteagtige ting er jeg helt blank over for... Har ingen anelse om hvilken farve den skal have... Den bliver også svær at farve, da min lærer synes det kunne være et sjovt forsøg at tage koppen med i brændingen, da det jo også er keramik, derfor sidder leret faktisk fast på koppen...! Men altså, koppen burde faktisk kunne tåle at blive brændt, men nu må vi se... Hvis ikke får jeg også noget ud af det... Eller jeg har en lille ide mht. farven... Hvis jeg maler den mørkeblå og så med musselmalet mønster, så farverne bliver modsatte af koppen... Tror jeg kunne se okay godt ud... Hvad siger I...?

Tror det var det jeg havde til jer for denne gange... Det var nu heller ikke så lidt...

kh
Simone

2 kommentarer:

  1. Fantastisk godt indlæg!
    Ja jeeg elsker at du kun skriver når der er noget at skrive om. Nogen skriver flere indlæg om dagen men skriver faktisk ingenting... Dem forlader jeg tit igen som fast læser. Jeg kræver indhold. og det får jeg altid her! Tak!

    Hvor er du smart med de stormtroopers! Lidt fedt at du er lidt Nørd på det punkt.
    Rigtig flotte tepose foldninger og kort! Wauw!

    Og jeg er vild med din Sprutte! Det er det første stykke kunst nogensinde jeg har fået lyst til at stille i min stue! og så oveni købet inden den er færdig! :0)
    Mørkblå lyder flot! Med hvid mønsker jep... Men skal det være hele sprutten eller kun et af "mellemrummende mellem vingerne"?
    Er det en der skal sælges?

    SvarSlet
  2. Hej Mysticia.

    Er da virkelig glad for du synes om min blog og dens indhold...

    Er stolt af at være nørd, selvom jeg kun er en lille en... Har altid elsket at være anderledes... :)

    Teposefoldning er noget ret nyt i mit liv, men det går super nemt, når man bare har den rette vejledning... At de så bliver kønne er så bare en bonus... Hehe...

    Ja, planen er at hele sprutten bliver blå, og at det hvide musselmallede mønster så kommer til at hænge lidt på kryds og tværs, for at bryde lidt med traditionsbegrebet... Det er noget der fremstilles til min mundtlige eksamen i billedkunst til sommer, men hvad der derefter skal ske med den, har jeg ingen planer om... Et salg kan sagtens komme på tale, men altså først efter bestået eksamen... Vil dog ikke love for meget, da det ikke er sikkert den overlever brænding i ovnen, men det skal jeg nok rapportere tilbage om engang i uge 8 eller 9...

    kh
    Simone

    SvarSlet