mandag den 5. august 2013

En på opleveren

Halløj derude.

I fredags oplevede jeg lidt af hvert. Det endte dog ikke helt godt, men blev lidt bedre.
Vil også lige advare mod tekstungt materiale uden billeder :)

Jeg går og hygger derhjemme med at lime noget papir sammen, da det ringer på døren. Jeg har hele ugen gået og ventet på psostmanden, så nærmest flyver derud. De viser sig så at være 2 unge håndværkere, der skulle se på hvad der skulle laves her efter vandskadens afslutning. Mens de rumsterer rundt, fortsætter jeg selvfølgelig med mit lim. De begynder at spørge mig om noget, og jeg går ud til dem, mens jeg svarer. Høflig som jeg er, kigger jeg på ham der taler og ser dermed ikke fodlisten på gulvet (jeg har selv lagt dem der!) med søm i. Av av, op i storetåen med den. Efter de er gået, ringer jeg til lægen for at få stivkrampevaccinatiopn. Godt nok er sømmet kun 5 mdr. gammelt, men bare for at være sikker.

Og så er det for alvor tingene begynder at gå skævt. Jeg har ingen problemer med at starte bilen. Undervejs ned i byen, er den dog ved at dø for mig flere gange, og i et lyskryds går den faktisk ud. Fik dog heldigvis liv i den igen.
Pga. Post Danmark rundt, bliver jeg lokket en mærkelig vej ned i byen. Jeg prøver at køre samme vej tilbage, men i lyskrydset står nogle hjemmeværnsfolk og spærrer, og jeg vælger derfor at køre til højre. Tænker der måske er en vej længere nede jeg kan dreje opad. Jeg bliver derefter af gps'en lokket ud til en lille by der hedder Knapperup for at vende og køre tilbage igen. I en rundkørsel er bilen lige ved at dø igen. Da jeg når førnævnte lyskryds, bliver det rødt, og bilen dør endnu engang. Denne gang kan jeg dog ikke få liv i den igen. Der bliver grønt og folk dutter utålmodigt. Jeg fortsætter forgæves med at få gang i bilen, og beslutter at råbene de grønklædte mænd an, så de kan skubbe mig ud til siden. Så sagt så gjort. Jeg panikker lidt, og prøver at ringe til kæresten, der er på vej hjem fra Polen. Både privat og arbejdesmobilen bliver ikke besvaret. Panikker endnu mere, og roder handskerummet igennem. Her finder jeg en folder til Falck Europa. Ringer op, og bliver gelejdet til Flack Danmark, som lover at komme efter en times tid. Det var en meget lang time. Og jeg som ikke havde vand med. Det var jo bare lige et lille smut til lægen! Der lå heldigvis en kiosk ovre på den anden side af gaden, så jeg smuttede lige forbi og fik mig lidt vand. Flasken forsvandt ganske hurtigt.
Falckmanden kom kvart over 4 og valgte at tage bilen med, da vi ellers spærrede trafikken en smule. Han formåede så at starte den i første forsøg, og selv køre den op på ladet. Så føler man sig altså pænt dum. Han begyndte at køre mod Søndermarken, da jeg sagde jeg gerne ville have den på værksted i nærheden af hjemmet, da jeg så kunne cykle hen at hente bilen. Kort før "hjemme", spørger han, om han ikke lige skulle kigge på den, inden mekanikeren fik den, hvilket jeg syntes var en god ide. Jeg havde i løbet af ventetiden fået fat i kæresten, der mente den bare var lidt lav i omdrejninger, da han også havde oplevet den rystede lidt til og fra arbejde. Jeg gav oplysningen til falckmanden, der gik ud og skruede på et eller andet i motorrummet. Jaja, jeg er kvinde med stort K når det drejer sig om biler! Han mente at nu var der gang i den, sagde jeg kunne komme ud til bilen, og så gik den selvfølgelig i stå. Derefter kunne han heller ikke starte den igen! Ha ha, godt det ikke kun er mig. Han stillede den af ved Skoda, da det ligger et par 100 meter fra hvor vi bor. Jeg valgte at gå hjem, da vejret jo var ulidelig varmt.

Halv 12 om aftenen kom kæresten så hjem. Vi gik hånd i hånd over for at tjekke på bilen lørdag, da han gerne selv ville se på den. Og tror I så ikke den starter som en drøm! Jamen altså. Vi kører lidt frem og tilbage, men i løbet af eftermiddagen begynder den igen at drille. Den har åbenbart fået hedeslag! Vi vælger igen at smide den af ved Skoda, og vender tilbage igen søndag eftermiddag, denne gang fordi de har åbent i salgsafdelingen i 3 timers tid. De har en billigt brugt bil til salg, som ikke har kørt super meget, og hvilken fryd den er at køre i. Så den er vi lidt lun på nu.

Så for at opsmumere: Gammel bil er ved at dø, vi kigger på "ny" bil. Nogen der er interesseret i en 23 år gammel Volvo 740?

kh
Simone

Ingen kommentarer:

Send en kommentar