mandag den 29. juli 2013

3x forlystelses/oplevelsesparker

Halløj igen så hurtigt.

Juli har været en rigtig oplevelsesrig måned for mig. Jeg har både været i Djurs sommerland, Heidepark og Givskud Zoo.

Turen til Djurs sommerland var rimelig spontan. Den foregik 10.juli. Det var med en gammel veninde, en knap så gammel ven og en nyt bekendtskab. Min veninde havde så meget lyst til at tage afsted, så jeg tænkte hvorfor ikke. Det næste kommer måske til at lyde lidt mærkeligt, men det er virkelig livsbekræftende at få skreget sine lunger ud. Vi fik prøvet en hel del forlystelser. Og selvfølgelig blev jeg ekstremt våd i dem der havde noget med vand at gøre! I den ene fik jeg endda en spand vand i hovedet. Øv, men vi havde det hyggeligt, og vejret var dejlig varmt, så jeg overlevede.

Den næste tur gik til Heidepark d. 19.juli. Mine forældre og min lillebror var til ferie og fritidsmesse i vinters. Her drejede de hver især på et lykkehjul. Både min far og lillebror vandt 2 overnatninger på campingpladsen "Auf dem Simpel". Dette fik slået sammen til 3 overnatninger for 3 personer. Min mor vandt en indgangsbillet til Heidepark. Så selvom min familie ikke er så meget til forlystelser (pånær min søster og jeg), så skulle vi da i Heidepark. Det er egentlig ret fint der, hvis de husker at luge ukrudt! Vi prøvede ikke de voldsomme forlystelser, men vi fik da prøvet lidt alligevel. Det var en rigtig hyggelig dag.
Min far har en fimmel med Angry Birds, så da vi kom forbi en bod, hvor man skulle score i basket, fik min lillebror lov til at prøve. Man fik 3 skud for 5€ men han fik 4. Han scorede med bold 3, så farmand fik en kæmpe angry bird med hjem.

25.juli fik jeg en sms fra min kusine. Hun spurgte om jeg ville med hende og familien i Givskud Zoo. Havde ingen planer for den dag, så det ville jeg rigtig gerne. Jeg blev samlet op omkring kvart i 11. Det var en rigtig hyggelig dag med mine grandnevøer (4 og knap 2). Vi fik set en masse dyr, spist madpandekager, og overværert at katalemurerne fik mad. Derudover kom der en abe gående lige ved siden af klapvognen, hvilket den lille blev lidt overrasket over.

kh
Simone

2 kommentarer:

  1. Jeg vil gerne korrigere dig lidt opholdet var ikke kun for 3 personer det var for hele familien.

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, det forstod jeg bare, da han sagde 3 ved indskrivning.

      Slet